Kommunerne skal følge loven og vedligeholde vandløbene i det omfang, der er beskrevet i regulativerne. Hvor er vi ellers henne? Det spørgsmål rejser biolog, mag. scient Bent Lauge Madsen i denne kronik, der har været bragt 8. december 2015 på Ingeniøren.dk.
Det er sæson for oversvømmelser ved åerne. Vandløbenes minister, Eva Kjer Hansen, har selv set det: ”Jeg oplever mange steder rundt i landet, at der er store problemer med afledning af vand, bl.a. som følge af øgede nedbørsmængder. Vandet står på markerne, og det gør dem umulige at dyrke”.
Sådan indleder ministeren et hyrdebrev, sendt 4. november til landets kommuner. Hun formaner dem om at være sig deres ansvar bevidst. ”Det skal sikres, at vandløbsvedligeholdelsen sker i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i regulativet for det enkelte vandløb. ”
Troels Lund Poulsen sendte i 2008 også et hyrdebrev ud med samme budskab. Men se om det hjalp på kommunerens ansvar-bevidsthed. Vandløbene går stadig over bredderne, ja det er blevet værre, kan man se af strømmen af læserbreve, som oversvømmer de vandplagede egnes aviser. Alle peger de på samme årsag til oversvømmelserne: Kommunerne holder ikke vandløbene i den orden, som regulativet kræver.
Kommunerne skal følge loven, hvor er vi ellers henne! De skal vedligeholde vandløbene i det omfang, der er beskrevet i regulativerne. Men så heller ikke mere, kunne Ministeren have føjet til. Vedligeholdelsen skal svare til sit navn og altså ikke gå videre end anført, lyder definitionen. Man må fx ikke gøre vandløbene bredere eller dybere, ej heller skære mere grøde end regulativer siger. Om vandløbene så alligevel svømmer over, er ikke kommunens ansvar.
Men Ministeren mener åbenbart, at der er kommunale vandløbsforvaltninger, som ikke gør deres arbejde ordentligt. Og så skal hun naturligvis, som den gode hyrde, retlede og vejlede dem.
Det kunne dog være nyttigt om Ministerens formaning blev ledsaget af tal. Hvor mange konkrete, dokumenterede misligholdelser i de kommunale ca. 20.000 km vandløb ligger til grund for ministerens formaning? Et skøn kan hentes hos vagthunden, Natur- og Miljøklagenævnet: De sidste par år kan hver opvise færre, end der kan tælles på én hånds fingre.
Det er også nyttigt at vide, hvor mange vandløb og marker, der er plaget af vand fra åen. Slagelse kommune har et bud: Knap 1400 lodsejere har marker ved kommunens vandløb. I den meget regnrige sommer 2011 indberettede 30 landmænd, under 2 pct., at de havde vandproblemer. Hos 24 af dem var det tidligere moser, som, ikke overraskende, igen var blevet våde. Det må være overkommeligt at få tal fra andre kommuner.
Så må vi vide, hvorfor markerne bliver våde. Ministeren har et bud: ”Bl.a. øgede nedbørsmængder”. Ja, når et lokalt skybrud en junidag 2011 på 2 timer sender 55 mm regn ned over Bøtø Nor, så bliver markerne meget våde, med samt sommerhuse, der er bygget ved åens bred.
Men ret skal være ret: Regnen er øget jævnt gennem de sidste 100 år med 1-2 mm pr år, lidt forskelligt fordelt over landet. Kan 1-2 mm/år forklare, at der er flere oversvømmelser? Mon ikke andre årsager bidrager? Det har ministeren da også antydet ved at føje et beskedent ”bl.a.” til regnen. Hvad dette ”bl.a.” konkret er, kan partifællen, Hans Christian Schmidt uddybe. Da han var miljøminister så han også oversvømmede marker. Han ville ikke fare ud med udokumenterede påstande, men ville kende de naturvidenskabelige årsager, før han kunne love at gøre noget ved det. Så han satte, citat: ”tilstrækkelig mange kloge mennesker” til at undersøge dem. Resultaterne kan vi læse i rapporterne fra Schmidts vandløbsudvalg 2004 (www.vandløbsudvalget.dk).
Heri får vi klar besked om, hvorfor nogle marker ved nogle vandløb bliver mere og mere våde: Man har mod bedre vidende startet en ond cirkel. Da åernes enge blev drænet, begyndte deres overflade at synke nærmere og nærmere på åens vandspejl, op til flere cm om året. Jordens organiske stof er ”brændt af” og endt i den blå luft som kuldioxid. For at holde trit med det, udtynder man åens planter, så vandet kan løbe hurtigere væk. Planterne svarer igen ved at vokse hurtigere og hurtigere. Denne kendsgerning er yderligere styrket af ministerens kyndige rådgivere fra Århus Universitet (DCE). Oversvømmelserne er inviterede, de er selvskabte plager.
Ministeren har ikke udnyttet de nærliggende muligheder for at underbygge hyrdebrevet med faglige kendsgerninger.
Hyrdebrevet kunne være en god anledning til, at kommunerne kiggede regulativerne efter i sømmene. Er der steder, hvor der skæres mere grøde end lovligt, eller hvor vandløbene, er gravet dybere end lovligt? Er her et spareemne? Et eksempel fra Lindenborg å er at finde i Schmidts rapport.
Endelig kunne hyrdebrevet være en god anledning til at forklare Ministeren, at det slet ikke er tiden, hvor vi skal få vandet til at løbe hurtigere gennem vandløbene: Udvider man vandløbet i den øverste ende, kan oversvømmelser nok mindskes her, men kun for at blive eksporteret som større og dyrere oversvømmelser længere nede ad vandløbet.
Hyrdebrevet er formodentlig et forvarsel om, at vandløbsloven skal have et eftersyn. Fint, og husk så lige at spørge åen til råds. En revision af vandløbsloven skal ikke bygge på ønsketænkning, men skal respektere uomgængelige naturlove.
En god start på en ny lov kunne passende være Francis Bacons læresætning fra 1620: Vil du herske over naturen, så må du adlyde hendes love.
