For fremover at kunne modtage det fulde EU-arealtilskud skal danske landmænd planlægge deres markdrift, så den lever op til en række nye grønne krav. Det vil fremover være en forudsætning for at kunne hæve de op mod syv mia. kr., der årligt foræres til de danske jordejere i støtte. Det skriver Maskinbladet.dk 29. august 2014.
Reglerne træder formelt først i kraft den 1. januar 2015, men har allerede nu stor betydning for de fleste landmænd. Der er tale om et ret komplekst regelsæt, med bl.a. krav om afgrødevariation og udlægning af miljøfokusarealer.
På landbrug med mere end 10 hektar og ikke over 30 hektar omdriftsareal skal der således fremover dyrkes mindst to slags afgrøder, og dyrker man mere end 30 hektar, er der krav om mindst tre forskellige kategorier af afgrøder.
– De fleste større gårde opfylder allerede dette krav om afgrødevariation, men for de mindre landbrug er der ofte behov for justering af markplanen, fortæller planteavlskonsulent Jørgen Flensborg til Maskinbladet.dk.
Fem pct. miljøfokus
For landbrug over 15 hektar i omdrift er der derudover indført krav om fem procent miljøfokusareal. Som miljøfokusareal kan tælle flere områder: De omdiskuterede randzoner langs vandløb og søer tæller med en faktor 1,5, dvs. at 1,0 hektar randzone tæller som 1,5 hektar miljøfokusområde. Desuden tæller de såkaldte GLM-landskabselementer, altså fortidsminder og små vandhuller i marker i omdrift, med som miljøfokusareal – med vægtningsfaktor 1,0.
– For de færreste landmænd vil randzoner og GLM-landskabselementer kunne bidrage med de krævede fem procent miljøfokusområder. Derfor er der grund til, at landmænd overvejer, om der uden væsentlig ulempe kan udlægges brakmarker på enkelte arealer, siger Jørgen Flensborg.
