Lunde Larsen vil dræbe skarver

Skarven2015

Sådan ser kurven ud over de ynglende skarver i Danmark. Kilde: DCE.

På Mandø skyder de fredede bramgæs og knortegæs, på Bornholm jagter et specialkorps af jægere de fredede gråsæler, og nu skal skarven også have en omgang stålhagl. Det har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besluttet. Han siger 13. juni 2016 i en pressemeddelelse: –  Slut med, at skarve æder sig fede i fiskernes fangst.

For at begrænse skader på bl.a. laksebestanden i de danske vandløb er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på vej med nye muligheder for en mere aktiv regulering af skarv.

esben_lunde_larsen

Lunde Larsen vil have færre skarver, men hvem skal udføre det beskidte arbejde?

Antallet af skarv er de seneste år steget voldsomt, og mange af dem slår sig ned langs de danske kyster og fjorde. Det går ud over erhvervs- og lystfiskere, fordi skarven spiser sig mæt i de laks, snæbler og ørreder, som de lokale fiskere skal have i nettet. Derfor indfører miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en ny og mere aktiv regulering af skarv, som vil træde i kraft 1. juli.

– Det går ikke, at skarven bruger danske kyster og fjorde som madkasse. Vi har fx tal, der viser, at skarv kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker igennem Ringkøbing Fjord om foråret. Der er behov for en mere aktiv regulering, så vi sikrer grundlaget for et stærkt fiskerierhverv og øger potentialet for fisketurisme langs de danske kyster, vandløb og åer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Tidligere har det særligt været det kystnære fiskeri, der har haft problemer med skarv, men i de seneste år har lystfiskere oplevet, at skarve æder fiskeyngel langt oppe i vandløbene.

Nye muligheder for regulering
Den nye forvaltningsplan giver to nye muligheder for regulering. Fremover vil man i en længere periode end i dag kunne skyde skarven langs vandløb med sårbare fiskebestande. Derudover vil den fremover kunne skydes de steder, hvor den opholder sig – såkaldte dag- og natrastepladser – ved vandløb og søer i perioden 1. august til 31. marts.

– Vi skal have fundet en bedre balance mellem skarv, mennesker og fisk. Det må ikke være sådan, at vi ved at beskytte en art som skarven, samtidigt får spist sårbare fisk som snæbel og laks i så stort et omfang, at både fisk og fiskere får dårligere vilkår. Den nye forvaltningsplan giver fiskerne mulighed for at skyde skarven, hvor den er til gene for deres fiskeri og for fiskeynglen. Samtidig sikrer vi, at skarven overlever og beskyttes som dansk ynglefugl, siger Esben Lunde Larsen.

Skarv 150

Ifølge sportsfiskernes stædige påstande er der næsten ingen grænser for, hvor store ædelfisk de sorte fugle kan stjæle. Billedmanipulation: Keld Skytte Petersen.

Udkastet til den nye forvaltningsplan har netop været i høring. Der bliver nu kigget på, om de indkomne høringssvar giver anledning til at rette planen yderligere til, før den træder i kraft.

Fakta:
I midten af 1990’erne lå antallet af skarvynglepar i Danmark stabilt på omkring 39.000. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på 25.000 i 2013. I 2015 er antallet igen steget til 31.000.

Skarven betragtes særligt som et problem langs åløb, som fx Skjern Å samt i Ringkøbing Fjord-området, hvor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bor. Konkret er den et problem for sårbare bestande af fisk, herunder laks, ørred, stalling, ål og snæbel. Snæblen er en stærkt truet laksefisk, som kun findes i Vadehavsområdet. Skarv giver også udfordringer andre steder i landet, i kystområder og ved åløb.

Den gældende forvaltningsplan for skarv er fra 2009. Udkastet til den kommende forvaltningsplan er udarbejdet med inddragelse af Skarvarbejdsgruppen, hvor både fiskerierhverv, lyst- og fritidsfiskeri og grønne organisationer deltager

Comments

comments

En kommentar til Lunde Larsen vil dræbe skarver

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.