Nu har vi også ynglende vandrefalke i Nordjylland

Vandrefalken blev i 1960’erne og 70’erne udsat for en kraftig tilbagegang som følge af den dengang udbredte brug af pesticider og andre miljøgifte. I dag er vandrefalken i fremgang. Foto: Knud Falk.

For første gang i nyere tid yngler verdens hurtigste fugl, vandrefalken, nord for Limfjorden. Meget passende har den slået sig ned på Nordjyllandsværket, hvor to unger er kommet på vingerne. I år er der i Danmark 23 lokaliteter med vandrefalke-par. 12 af parrene har ynglet. Det beretter Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, fredag 13. juli 2018.
 
I Nordjylland kan man nu opleve om ikke kronen, så i hvert fald falken på værket.

Sagen er den, at et par vandrefalke har slået sig ned på Nordjyllandsværket, hvor det er lykkedes de hurtige rovfugle at fostre to flyvefærdige unger.

Det er første gang i nyere tid, at vandrefalken yngler så nordligt i Danmark. Efter at have været forsvundet som dansk ynglefugl i næsten tre årtier, vendte vandrefalken i 2001 tilbage og fik æg og unger på Møns Klint.
Med afsæt fra Møn er den danske bestand siden vokset til flere end en snes ynglepar. Og i år er Nordjylland kommet med som ny landsdel for ynglende vandrefalke, der går for at være verdens hurtigste dyr. Engang blev en vandrefalk målt til at styrtdykke med 389 kilometer i timen.

Direktør Jesper Høstgaard-Jensen, Nordjyllandsværket.

”Vi var faktisk slet ikke klar over, at vi havde så fornemme logerende, før en lokal ornitolog gjorde os opmærksom på falkeparret. Rovfuglene har haft rede på en brandtrappe næsten øverst oppe på en cirka 50 meter høj kraftværksblok, som ikke længere bliver brugt. Derfor er der her ekstra fred og ro”, siger Jesper Høstgaard-Jensen, der er direktør på Nordjyllandsværket.

Blokken, hvor vandrefalkene har etableret sig, skal rives ned om nogle år, men Nordjyllandsværket er klar med et nyt boligtilbud til rovfuglene.

”Vi vil i samarbejde med ornitologerne meget gerne sætte en redekasse op et højt sted på værket, hvor falkene kan være trygge. Fuglene skulle jo gerne blive her”, siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Stejle og høje redelokaliteter

I år er der 23 lokaliteter landet over, hvor vandrefalkepar holder fast til. 12 af parrene har haft æg og unger.
Danmarks ynglebestand af vandrefalk har i disse år tilsyneladende fundet et niveau omkring 20-25 par, efter at et enkelt par for 17 år siden på ny slog sig ned for at yngle i den danske natur efter knap 30 års fravær af den spektakulære art.

Falkeeksperten Niels Peter Andreasen med en af de første danske vandrefalke-unger, der blev ringmærket. Foto: Lars Adler Krogh.

”De helt oplagte redelokaliteter på stejle klippesider og klinter på Bornholm, Møn og Stevns er ved at være optaget. Men der er muligheder for flere ynglepar på broer, høje bygninger og sikkert også på kystskrænter. For eksempel er det oplagt, at der i Limfjordslandet på Mors og måske Fur kan yngle vandrefalke på de stejle skrænter. Her har vandrefalke vist tegn på at hævde territorium”, siger ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samler data om Danmarks vandrefalke.

I Jylland har vandrefalkene tilsyneladende en forkærlighed for kraftvarmeværker, for ud over på Nordjyllandsværket er der ynglepar på Skærbækværket ved Kolding og ved Aabenraa på Enstedværket, der nu er lukket, og som snart skal rives ned.

”Også Fynsværket, Kyndbyværket ved Roskilde Fjord og Stigsnæsværket på Sydvestjælland huser falkepar, der holder af højder, når de skal finde deres redested. Storebæltsbroen har også haft sit ynglepar, som kunne følges i live-tv. De to æg blev dog ikke til noget”, siger Niels Peter Andreasen.

Ung dansk vandrefalk øver vingerne. Foto: DOF/Lars Grøn.

Udsigt til indflytning i skoven

På Bornholm er en af vandrefalkene i et ynglepar af tysk herkomst. Det ved man, fordi fuglen er ringmærket. Derfor ved man også, at den pågældende falk er kommet til verden i et kuld, der blev fostret i en forladt fiskeørnerede.

”Dette kan være et lille signal om, at flere vandrefalke måske vil begynde at tage forladte rovfuglereder eller måske kragereder i brug som redesteder. Hidtil har Danmarks vandrefalke været knyttet til stejle skrænter og meget høje bygninger, der minder om klipper og bjerge. Måske kan vi igen få vandrefalke, der yngler i træer i skovene. Bare der er fred og ro, når vandrefalken etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse i nabolaget af redestedet, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund. Og i den tyske del af Vadehavet er der flere jordrugende par på uforstyrrede småøer”, siger falkeeksperten.

Vær varsom med nye bosteder

Byer med havneområder er oplagte ynglesteder for vandrefalke, for i reglen er der store bestande af duer, kragefugle, måger og stære på havnene eller i deres nabolag.

Vandrefalken går for at være verdens hurtigste dyr. Engang blev en vandrefalk målt til at styrtdykke med 389 kilometer i timen. Foto: Ron Knight from Seaford, East Sussex, United Kingdom. CC BY 2.0, https://commons.wikimedia.org.

Endnu har vandrefalken dog ikke ynglet på havnene i Esbjerg, Aarhus og Aalborg, der ellers i flere år har budt sig til med redekasser sat op i passende højde.

Men på Vejle Havn holder et par vandrefalke til, og den ene af fuglene er ringmærket som unge i Polen.
Niels Peter Andreasen tror, at Danmarks vandrefalkebestand har stabiliseret sig.

”Med den ret stabile bestand, vi har i disse år, er det ikke hensigtsmæssigt at oparbejde en unaturlig stor bestand af en art, som i det danske landskab har sin begrænsning, og som kan forrykke balancen for andre beskyttelseskrævende fuglearter i nabolaget.

Eksempelvis kan det gå hårdt ud over ynglende vadefugle, hvis vandrefalke har deres jagtmarker over værdifulde lokaliteter for engfugle. Derfor skal man tænke sig nøje om, før man for eksempel sætter nye redekasser op i nærheden af fuglerige vådområder, hvor falkene endnu ikke har slået sig ned”, påpeger falkeeksperten.

Vandrefalken blev også hårdt ramt af landbrugets DDT-forurening efter 2. Verdenskrig. Illustration fra Farming and Birds.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.