Nu skal EU’s natur genoprettes: Hvis vi skal nå målet, skal Holstebro Kommune også i gang

Næppe noget sted i landet vil det være nemmere og mere oplagt at genoprette naturen end i vestjyske Græm Kær, for der er ingen huse eller anden menneskeskabt infrastruktur – der er blot et dræningssystem, som skal fjernes, og så vil vådområdet genopstå mere eller mindre af sig selv. Ovenikøbet ligger Græm Kær lige op ad den kommende Naturnationalpark Husby Klitplantage, så hvorfor tøver Holstebro Kommune?

Af Lars Roesen, rektor på Ringkøbing Gymnasium

Det var en god nyhed for naturen, som blev annonceret midt i juni, da EU’s miljøministre stemte en ambitiøs plan for naturgenopretning igennem.

Dermed skal EU-medlemslandene indføre naturgenopretningstiltag på mindst 20 % af deres landarealer og 20 % af deres havområder, inden dette årti er omme.

Den danske miljøminister Magnus Heunicke (S) stemte for og var meget begejstret for, at naturgenopretningsforordningen nu endelig er vedtaget: Han kaldte det ”en ualmindelig stor dag for naturen i Europa” og ”en sejr for den grønne omstilling”.

Som bekendt gør flotte ord det ikke alene, så nu skal der handling til, hvis Danmark skal kunne leve op til de ambitiøse mål, som vi nu har forpligtet os til.

Den handling tror jeg at vi er mange, som har savnet længe, så lad os håbe, at der endelig sker noget.

Det vil være til gavn for vores alles fremtid; men mon ikke også det vil kunne hjælpe landets statsministerparti – og vores lokale borgmesterparti – ud af den aktuelle vælger- og tillidskrise, hvis der endelig bliver handlet på dette vigtige felt?

Det var i hvert fald noget af det, som EP-kandidat Magnus Barsøe (S) pegede på i P1 Morgen samme dag, da han prøvede at udlægge valgets tale, og det er interessant nok også noget af det, som Holstebro Kommunes borgmester, H.C. Østerby (S), pegede på, da han morgenen efter valget i samme program blev bedt om at gøre det samme: At vælgerne er skuffede over, at Socialdemokratiet ikke har leveret tilstrækkeligt på den grønne dagsorden.

Nu er forpligtelsen – og dermed lejligheden – til at handle der, og skulle vi så ikke se at komme i gang?

Lokalt i vores område vil det være oplagt, at Holstebro Kommune straks skrotter planerne om at bygge oversvømmelsestruede og dermed ikke-fremtidssikrede sommerhuse i Græm Kær, så dette område kan blive naturgenoprettet som et attraktivt vådområde, for som miljøministeren sagde i radioavisen mandag: ”Vi skal have flere vådområder”.

Intet sted vil det være nemmere og mere oplagt at genoprette naturen end i Græm Kær, for der er ingen huse eller anden menneskeskabt infrastruktur – der er blot et dræningssystem, som skal fjernes, og så vil vådområdet genopstå mere eller mindre af sig selv. Ovenikøbet ligger Græm Kær lige op ad den kommende Naturnationalpark Husby Klitplantage og lever dermed til fulde op til de anbefalinger, som blev givet i en nylig rapport fra Københavns Universitet: At det er mest formålstjenligt at genoprette natur i forbindelse med allerede eksisterende natur, så planter og dyr får større sammenhængende områder at udbrede sig på.

Hvis vi skal nå fra 2 % til 20 % natur, inden dette årti er omme, er dette imidlertid langt fra nok. Derfor tillader jeg mig at pege på endnu et område, som med fordel kan naturgenoprettes ud fra de anførte kriterier: Lige nord for Husby Klitplantage har Holstebro Kommune nemlig i Sdr. Fjand planer om at udstykke et andet sommerhusområde med kæmpemæssige og dermed ikke-bæredygtige sommerhuse. Også her ville man uden at skulle rive huse ned og fjerne anden menneskeskabt infrastruktur hurtigt kunne genoprette naturen ved blot at fjerne afvandingen.

Hvis problemet er, at kommunen ikke selv kan finansiere købet af disse områder, er jeg sikker på, at der er nogle venligtsindede fonde, som gerne vil gå ind i det, hvis man spørger dem: Det er bare om at komme i gang!

Kampen for at redde Græm Kær fra udstykningsplanerne har stået på i en årrække. Læs her en grundig frontberetning fra 2019.

Bannerbillede: Traditionelt har områder, der ikke kunne dyrkes på grund af vand, været udnyttet til sommerhusbyggeri, men klimahensyn dikterer i dag andre løsninger. Foto: Finn Birkholm-Clausen