Mink i bur er i dag forbudt i de fleste vestlige lande, men det er på grund af dyrevelfærdsproblematikken. Foto: Dyrenes Beskyttelse

“Med stop for mink overopfylder Danmark sit ammoniak-reduktionsmål”, skrev Nordtinget.dk den 20. november 2020, om en klar miljøgevinst ved udryddelsen af minkindustrien herhjemme, men nu skaber en regnefejl tvivl om det positive resultat.

Nordtinget.dk kunne dokumentere, at ved at udrydde alle mink i bur kunne Danmark med ét slag opfylde sit reduktionsmål, når det gælder om at reducere udledning af ammoniak, som både skader helbred og natur. Mink udledte 4300 ton ammoniak i 2019 ifølge et estimat fra Aarhus Universitet.

Det var knap 2000 ton ammoniak mere, end hvad Danmark mangler at reducere med ifølge sine forpligtelser over for EU. Danmark overopfylder altså sit mål, når minkene ikke længere skal tælles med. “Den er god nok,” sagde landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge hans hukommelse var det første gang, at Danmark reelt overopfylder et direktiv. Det handler om det såkaldte NEC-direktiv, som skal begrænse luftformig udledning af blandt andet ammoniak.

Miljøminister Lea Wermelin (S) beklager Aarhus-fejlen. Pressefoto

Fejl skaber atter usikkerhed

Men nu skaber en pinlig redegørelse fra miljøminister Lea Wermelin (S) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg tvivl om det gunstige resultat. Årsagen til denne orientering er, at Aarhus Universitet har fundet en fejl i en af de modeller, der ligger til grund for beregningerne. Emissionsopgørelserne er generelt forbundet med en vis usikkerhed, men her er der altså risiko for et yderligere udsving i tallene, skriver ministeren og fortsætter:

”Aarhus Universitet er i øjeblikket i gang med at gennemgå modellen, og vi afventer derfor at høre nærmere om, hvilken betydning det får for opnåelse af reduktionsmålet. Status er, at vi, før fejlen blev opdaget, forventede at have opnået en reduktion på 24,7 pct. i 2021. Dertil kommer effekten af de frivillige aftaler på 1,1 pct. i 2023, samt effekten af eventuelle klimatiltag. Afhængig af konsekvensen af fejlen, kan det betyde en forsinkelse frem til 2023 før reduktionsmålet nås.”

Her er symptomerne på ammoniak-forgiftning

Årlig besparelse på en mia. kr. er på spil

Landbruget står for den allerstørste del af ammoniakken, som primært kommer fra dyrenes urin. Som rovdyr, der æder meget protein, står mink for forholdsvis meget ammoniak, og reduktionen i ammoniakudledning fra minkindustrien ville spare samfundet for næsten en milliard kroner årligt ifølge seniorrådgiver Thyge Nygaard.

Ammoniak bidrager til luftforurening, som blandt andet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og luftvejslidelser. Det skrev det daværende Miljø- og Fødevareministerium i en pressemeddelelse i oktober, og den sundhedstrussel vil fortsat være til stede på et uacceptabelt højt niveau, indtil Aarhus Universitet har fået styr på tallene og rettet sin fejl.

Fejl på fejl

Aarhus Universitet har tidligere lavet fejl i tallene for udledning af kvælstof. Det meddelte Fødevareministeriet i januar 2020. Fejlene betød, at der var udledt 3.000 tons mindre kvælstof end oplyst i 2018. Fejlen har betydning for tallene helt tilbage til 1990, men Aarhus Universitet er ikke klar over det præcise omfang endnu.

Når landbruget pløjer og harver lavbundsjord, frigives der store mængder CO2. Billedet er fra den tidligere Maglemose på Falster. Foto: Knud Haugmark

I november 2019 blev der påvist en tredje fejl denne gang i opgørelsen af lavbundsjorder fra universitet, ifølge Politiken. Hidtil havde det været antagelsen, at der var 108.000 hektar såkaldt lavbundsjord i Danmark. Den slags jorder ligger typisk langs vandløb og drænes ofte for vand. I den forbindelse nedbrydes tørv i jorden til drivhusgas, der frigives, når jorden dyrkes. Men i virkeligheden er det rigtige tal 171.000 hektar lavbundsjorde, hvilket gør, at der skal stilles endnu højere krav til landbruget om at nedbringe udslippene af CO2.

Bannerfoto: Minkfarm. Pressefoto fra Kopenhagen Fur

One Comment

  1. Jørn Kolbeck

    “Dertil kommer effekten af de frivillige aftaler på 1,1 pct. i 2023”
    Frivillige aftaler og landbrug? Det er vel noget der angår naboerne.

Skriv en kommentar