Igen og igen havde daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lovet, at VK-regeringen ville kompensere for den natur, der gik tabt i 2008 og 2009, da hun tillod, at mere end 100.000 hektar naturrige brakmarker blev pløjet op.
Og selv om regeringen i sin Grøn Vækst-plan senere skrev, at man havde neutraliseret effekterne, så var løftet langtfra indfriet. Det fastslog Carsten Rahbek, professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, i april 2009 i et interview med Altinget.dk:
“Man får ikke kompenseret for ødelæggelserne. På naturområder kommer man i Grøn Vækst med det, som man i forvejen har lovet med miljømilliarden, og med det, man skal for at leve op til EU-lovgivningen. Så at kalde det en kompensation for de store ødelæggelser, det hænger slet ikke sammen. Vi var blevet lovet en væsentlig fremgang, men nettoregnskabet giver et tab for naturen.”
Stor naturødelæggelse
Rahbek pegede på, at man for at neutralisere effekterne enten måtte reetablere områderne eller målsvare det ved at etablere tilsvarende naturværdier andre steder.
“Der er natura 2000-områderne og nationalparken i Thy jo ikke nok. Natura 2000-områderne er man forpligtet til at pleje, så det kompenserer jo ikke for, at man har ødelagt noget andet,” fastslog professoren.
Både Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening kaldte oppløjningen af brakken for den største naturødelæggelse i mange årtier. Carsten Rahbek var enig.
“Det var den største naturødelæggelse i 20-30 år, så det er ikke noget, man bare lige kompenserer for. I virkeligheden var det jo ikke kun brakjord. Meget var marginaljord, der ikke havde været under plov i umindelige tider, og der var også en hulens bunke § 3-områder, som blev pløjet op. Det passer simpelthen ikke, når regeringen påstår, at de områder ikke var natur,” påviste Carsten Rahbek.
Meget stor næse
Fødevareminister Eva Kjer Hansen fik senere i 2009 en alvorlig næse af Folketingets Europa-udvalg, fordi hun efter otte måneders ventetid ikke kunne fortælle udvalget, hvordan regeringen ville undgå skader på natur og miljø på grund af EU’s ophævelse af landbrugets tvungne braklægning.
Årsagen var officielt, at regeringen ville løse miljøproblemerne ved hjælp af den store Grøn Vækst-plan, men den var blevet stærkt forsinket på grund af uenighed mellem Venstre og De Konservative om, hvor små nye krav landbruget skulle slippe med.
Braklægningen blev ophævet i september 2008 med støtte fra Dansk Folkeparti. Ministeren lovede ved den lejlighed Europa-udvalget en redegørelse for, hvordan skadevirkningerne ville blive undgået. Hun påstod, at der ville blive kompenseret hektar for hektar.
Senest var redegørelsen lovet i april 2009, men blev igen udskudt på grund af den forsinkede Grøn Vækst-plan. På et samråd 17. april 2009 beklagede Eva Kjer Hansen, at hun ikke kunne redegøre for braklægningsordningens effekter, men lovede at assistere Europa-udvalget og miljøudvalget med at arrangere en høring i begyndelsen af maj.
Randzoner som kompensation
Redegørelsen kom dog aldrig, og VK-regeringen og Eva Kjer Hansen løb fra sit løfte om fuld kompensation for de 100.000 hektar genopdyrkede brakarealer. Hendes efterfølger på ministerposten, gårdejer Henrik Høegh (V), blev i juni 2011 udspurgt af Politiken om de manglende naturarealer, og han svarede bekræftende:
»Vi har brugt tiden på at finde de rigtige modeller. Og det meste har ikke så lange udsigter. Især randzoner ved vandløb kan meget hurtigt få en pæn biodiversitet med rigtig meget krible-krable«, sagde Henrik Høegh.
VK-regeringen udlagde 50.000 hektar randzoner, men den efterfølgende socialdemokratiske regering reducerede arealet i 2013 til 25.000 hektar efter massivt pres fra landbruget. Afskaffelse af de resterende 25.000 hektar randzoner står allerøverst på listen over den nuværende regerings løfter til landbruget. Alt tyder derfor på, at Eva Kjer Hansen i sin anden ministerperiode selv kommer til at fjerne den beskedne kompensation for den store brakmassakre i hendes første ministerperiode.
Bestilt arbejde
Eva Kjer Hansen var også arkitekten bag den daværende VK-regerings “Grøn Vækst”-plan, der tillod landbruget at gå langt ud over de gængse miljøhensyn. Som minister sørgede hun dog for at få et fagligt alibi for planen ved at engagere to ansete forskere til at undersøge valgmulighederne, men reelt dikterede hun selv konklusionen på forhånd.
Det delikate spil omkring forskernes rolle i betjeningen af ministeren er beskrevet i kronikken “Bestilt Arbejde – for Fødevareministeriet”, Politiken, 9. marts 2009.
Fakta
Det skrev VKO-regeringen i “GRØN VÆKST”:
“Regeringen vil med Miljø- og Naturplan Danmark 2020 neutralisere effekterne for natur og miljø af ophævelsen af EU’s brakordning og den deraf følgende opdyrkning af hovedparten af brakarealet. Dette opnås ved hjælp af en række nye initiativer, herunder ved at der etableres sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer, og samlet set etablering af 75.000 hektar ny natur. Hertil kommer støtte til en væsentlig udvidelse af det økologisk dyrkede landbrugsareal.”
På bloggen naturbeskyttelse.dk er der fremlagt en nøje dokumenteret gennemgang af Eva Kjer Hansens rolle i braksagen.
