Vismændene peger på at ca. halvdelen af de klimagasreduktioner, vi kan foretage i Danmark, opvejes af øget udslip i andre lande. Men det bygger på unuancerede modeller og en kulsort, pessimistisk forudsætning om, at en række af de største økonomier ikke vil begrænse CO2-udledningen.
Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse den 1. maj 2019.
Det Miljøøkonomiske Råds Formandsskab (vismændene) udsendte den 1. maj 2019 udkast til ny årsrapport. Rapporten beskæftiger sig med, hvorvidt reduktion af klimagasudslip i Danmark fører til stigning i andre lande – kaldet lækage af drivhusgasudledninger. Den konkluderer, at denne lækage udgør ca. halvdelen af den reduktion der opnås i Danmark.
Men miljøorganisationen Det Økologiske Råd finder ikke, at der er belæg for denne konklusion.
Modellen bag beregningerne undlader bl.a. at tage højde for effekten af teknologiudvikling. Dertil kommer at der forudsættes at en række af de store økonomier ikke vil begrænse deres CO2-udledning. Vismændene har i mange år hævdet, at det var spildte kræfter, når Danmark reducerede CO2-udslippet inden for den såkaldte kvotesektor, dvs. elsektoren, varmeproduktion til kollektiv forsyning samt store industrier. I den nye rapport modereres det til, at ca. 70% modsvares af øget udledning i andre lande. Men Det Økologiske Råd finder stadig, at så høje tal skyldes urealistiske forudsætninger.
”Vismændenes rapport om lækager af drivhusgasudledninger foregiver at være en main stream beregning, men i virkeligheden er det et worst case scenario. Man forudsætter, at andre lande ikke lever op til Paris-aftalen, og at dansk landbrugs udledninger nedbringes på en måde, som blot får danske forbrugere til at købe importerede varer i stedet,” udtaler Christian Ege, som er seniorkonsulent i Det Økologiske Råd og repræsenterer Forbrugerrådet i Det Miljøøkonomiske Råd.
Vismændene erkender i rapporten, at der kan være ”teknologiske spill-over effekter”, som kan formindske lækagen. Dvs. at når Danmark går i spidsen med f.eks. vindmølleudbygning, inspirerer det andre lande til at følge efter. Men dette får ingen indflydelse på konklusionerne i rapporten.
Vismændene fokuserer desuden helt på de langsigtede effekter, og det er rigtigt, at EU’s kvoteregulering ser ud til at have stor effekt i 2050. Men det er helt afgørende for klimaet hvad der sker de næste 10-15 år, og her har kvotesystemet ringe effekt i følge Klimarådets beregninger.
”Der er desuden en asymmetri i formandsskabets logik: en strammere dansk klimapolitik vil føre til lækage, mens andres strammere klimapolitik kan bidrage til reduktion af lækage,” udtaler Claus Ekman, direktør i Det Økologiske Råd.
Vismændenes rapport har også et kapitel om ulighed i miljøbelastning, som konkluderer, at der er ringe sammenhæng mellem indkomst og udsættelse for miljøbelastning. Det Økologiske Råd er enige i hovedkonklusionen, men samtidig undervurderer kapitlet specielt påvirkningen fra luftforurening med partikler. Det skyldes, at man kun ser på de såkaldte fine partikler, som hovedsagelig kommer ind fra udlandet. Man ser bort fra de ultrafine partikler, som udledes lokalt, f.eks. ved tættrafikerede gader.
Yderligere oplysninger: Christian Ege, tlf. 29 58 06 98 og Claus Ekman, tlf. 27 28 49 49.
