Københavns Lufthavn Foto: CPH presse

Vi flyver igen som aldrig før – og importerer flere ting og sager end nogensinde tidligere

”Grøn vækst lyder godt. Ikke alene kan den grønne omstilling redde klimaet, den kan også sætte skub i en ny bølge af vækst og fremgang. Men mange tvivler på at vi kan vækste os ud af miljøproblemerne; i stedet skal vi begrænse forbruget og lære at nøjes. Holdningen til vækst er den nye skillelinje i politik.

Her er opskriften på et samfund uden vækst

Begrebet ‘Grøn vækst’ rummer et løfte om, at vi kan fortsætte den vækst, der har bragt stor velstand med sig, samtidig med at vi passer på klimaet og miljøet. Men flere og flere – forskere, politikere og andre meningsdannere – ser et behov for et mere grundlæggende opgør med den herskende økonomiske logik.

Menneskeheden er i et kapløb med tiden. Vi har ganske få år til at stille om fra en nærmest ubegrænset adgang til fossile brændsler og råmaterialer, og hvis vi vil fortsætte den livsstil, vi har vænnet os til, vil det kræve investeringer i en skala og hastighed, vi dårligt kan forestille os, og som vi hidtil ikke for alvor har kunnet præstere.

Men spørgsmålet er, om vi reelt kan nå omstillingen i tide, før de planetære systemer er uopretteligt forandrede, og før katastroferne begynder at vælte ind, fordi økosystemerne kollapser. Måske det sikreste ville være en hård opbremsning for at reducere belastningen og genoprette klodens levende systemer – frem for at forsøge at vedligeholde væksten ved at plastre planeten til med ny teknologi?”

Det skriver Peter Hesseldahl hos nyhedsbrevet MandagMorgen 12. juni 2023, hvor han er digital redaktør.

Grønt håb uden dokumentation

Her kommer et andet vidnesbyrd om det grønne vækstbedrag fra nyhedsbrevet MandagMorgen.

Rune Detlif Baastrup (f. 1980), cand.scient.soc. fra Københavns Universitet, direktør i Teknologirådet/ DeltagerDanmark. Foto: Barbara Nolsøe

”Det er den vanskelige erkendelse,” siger Rune Baastrup til nyhedsbrevet. ”Dem, der stadig forfægter grøn vækst som en forhåbning, er nødt til at levere langt bedre vidnesbyrd om, at det faktisk kan lade sig gøre. Det fremstår i højere grad som et håb end en strategi.”

Sådan lyder den kontante melding fra den tidligere rådgiver i Socialdemokratiet, der i dag er direktør i Teknologirådet og DeltagerDanmark. Sammen med den tidligere spindoktor for undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og nuværende politiske chef i Socialdemokratiet, Bjarke Dahl Mogensen, har Rune Baastrup skrevet debatbogen ‘Efter festen – Nye veje til et bedre samfund uden vækst’.

Med disse ord anmeldte journalist Simon Friis Date den opsigtsvækkende bog, der udkom 31. maj 2023 på Gads Forlag, der selv introducerer bogen med disse ord:

Bjarke Dahl Mogensen (f. 1990), cand.polit. fra Københavns Universitet, politisk chef i Socialdemokratiet. Foto: Jonas Fedder Witt

”Siden vi begyndte at bruge fossile brændstoffer, er menneskets udnyttelse af naturens ressourcer accelereret hastigt. Det har givet os en levestandard uden sidestykke i historien, men den fossile fest kan ikke fortsætte. Hvis vi vil sikre fremtidige generationers mulighed for at leve trygge liv på Jorden, kræver det, at vi standser vores udpining af naturen og omskriver fortællingen om det gode liv.

Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastrup – begge erfarne aktører i den politiske verden – forklarer, hvorfor et opgør med vækst som succeskriterium for vores samfund er nødvendigt. De anviser otte konkrete skridt på vejen mod et bæredygtigt Danmark og understreger Socialdemokratiets ansvar som det parti, der i disse år leder landet fra Statsministeriet. De undersøger, om der skulle findes en anden målestok for et godt og fremtidssikret samfund gemt i historien. Måske endda et samfund, hvor den menneskelige trivsel øges i takt med Jordens.”

Og væksten buldrer bare derudaf…

Illustration fra pressemeddelelsen

Trods de mange advarsler om truslerne mod fremtidens generationer, hvis vækst fortsat skal være succeskriteriet for samfundet, så buldrer den bare vildere videre end nogensinde. Politisk snakkes der ’grøn vækst’, men i virkelighedens verden er det den benhårde, fossile energi, der stadig tonses ud i atmosfæren.

Det gælder ikke mindst den internationale luftfart, der hører til blandt de skadeligste aktiviteter, når det gælder klimaet. Modsat biler, så udleder fly hovedsageligt de forurenende partikler i den ydre atmosfære. Dette har ikke den store betydning, når det drejer sig om CO2, men fly udleder også nitrogen-oxider, som er meget skadelige, når de udledes oppe i de tynde luftlag.

Fly både skaber og ødelægger ozon. Nogle fly flyver i stratosfæren, og der ødelægger udstødningsgasserne den vigtige ozon, der beskytter Jorden fra solens stråler. De fleste passagerfly flyver dog i ca. 10 kilometers højde, i den såkaldte ydre troposfære, og her er udstødningsgasserne med til at skabe ozon.

Københavns Lufthavn i Kastrup (CPH) hører til blandt verdens store forurenere, men her klapper man stadig i hænderne over væksten, ifølge en pressemeddelelse fra januar i år. Med 22,1 millioner rejsende og 160 destinationer på rutekortet var flere års voldsom rutsjetur stoppet, og 2022 blev et vendepunkt for Københavns Lufthavn. Hver tiende passager rejste til Spanien, der blev årets mest populære rejseland. På de lange ruter gjorde USA for alvor comeback med knap 800.000 rejsende.

”Den travle og forventningsfulde hverdag er tilbage i terminalerne – ikke mindst når det gælder rejserne i Europa. Vintermånederne er traditionelt mindre travle, men vi forventer et forår og en sommer med endnu flere passagerer end i 2022,” fortæller Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Sammenlignet med 2021 er antallet af rejsende mere end fordoblet fra 9,1 millioner til 22,1 millioner i 2022. Årets mest travle dag blev den 27. juli med 89.000 sommerrejsende. Den mest stille var 18. januar under Omikron-udbruddet. Der rejste 16.000.

Københavns Lufthavn ønsker også i fremtiden at være en effektiv og konkurrencedygtig lufthavn, der kan håndtere endnu flere fly og rejsende, og det kræver vækst. CPH skal derfor udvides, og det kræver en ny rammelov, som har været i offentlig høring i januar-februar 2023.

Foto: Aarhus Havn presse

Og vi importerer stadig større mængder ting og sager…

Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn. Foto: Aarhus Havn presse

Forbruget af fossile brændsler og råmaterialer vokser også uanfægtet af de dystre advarsler. Det fremgår af en pressemeddelelse 8. maj 2023 fra Aarhus Havn, der er Danmarks største erhvervshavn.  Aarhus Havn kom ud af 2022 med den største godsomsætning i fjorten år og skriver dermed danmarkshistorie med en ny dansk rekord for containeromsætning. Det samlede overskud på havnedriften lyder på 161 millioner kroner.

”Det har på mange måder været et begivenhedsrigt og helt uforudsigeligt år. De globale udfordringer blev lokale. Forsyningssikkerhed og forsvarssikkerhed kom for alvor på dagsordenen. Det var også tilfældet hos Aarhus Havn. Derfor er jeg stolt over, at vi kommer ud af året med så stærkt et resultat, som vi gør”, siger Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn.

Aarhus Havn havde i 2022 den største samlede godsomsætning i fjorten år. 11.047.319 tons gods blev sendt over kaj. Det er en stigning på 9 pct. sammenlignet med 2021. Sammen med virksomhederne leverer havnen også en ny dansk rekord for containeromsætning. I 2022 blev hele 756.757 20-fodscontainere løftet over kaj.

Også Aarhus Havn ønsker at vækste, men planerne har mødt lokal modstand.

Læs også:

Kapitalismens afslutning eller klimaets undergang

Bannerbillede: Aarhus Havn er i dag Danmarks største containerhavn. Foto: Aarhus Havn

Visited 21 times, 4 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jørn From

    “Vækst” I går tjente jeg godt, i dag tjente jeg det samme, det er ikke godt.

    • Steen Ole Rasmussen

      Den store fortælling om vækst og udvikling går på, at hvad de er godt for den ene på markedets betingelser, det er ikke bare godt for denne, men i det hele taget. Der er tale om en menneskelig fortælling, der er sat i verden af mennesket selv, for at gøre det muligt for det at have det godt med sig selv og kampen om at klare sig, uanset hvad det har af uheldige konsekvenser for andre og livets forudsætninger.

      Fortællingen om globaliseringens velsignelser er ekstremt forfængelig, tvivlsom og farlig. Den går i et med troen på udviklingen, der igen er alt for menneskelig, for ikke at sige konstrueret og falsk i relation til evolutionen, som udviklingen ikke er identisk med.

      Ove Kaj Pedersen har konstrueret det ideologiske grundlag, som samtlige partier i folketinget står for. Hans ideologi, hvor velfærdsstaten er betinget af en højere naturnødvendighed i form af konkurrencen på det fri marked, står for den moderne fortælling om udviklingen. Den er bygget op om det helt store tabu, nemlig det at mennesket har sejret ad helvede til, og at det med sejrende livsstil og alt for mange repræsentanter for sin art på den alt for lille planet, har fuld fart på at smadre livets forudsætninger.

      SVM-regeringens ideologi og regeringsgrundlag er direkte afskrift af OKPs “Konkurrencestat”. Det er et rent 12-tal inden for hans ideologiske univers af en konstruktion.

      Begrebet “grøn vækst” er sat i verden med det formål, at dække over det gældende udviklingskriteriums paradoksale natur. Det er sat i verden for at dække over samtidens største tabu.

      Søg på “absolut paradoks, tabu”!

Skriv en kommentar