okologi-knuthenlund
Mange landmænd overvejer, om de skal producere økologiske frilandsgrise. Her er det sortbrogede grise fra et af landets største økologiske godser, Knuthenlund på Lolland. Foto: NaturErhvervsstyrelsen.

Den største økologiske omlægningsbølge siden slutningen af 1990′erne er på vej til at forandre landbruget i en mere grøn og miljøvenlig retning.  1.028 landmænd dropper sprøjtegift og kunstgødning og har i år søgt om tilskud til at omlægge produktionen til økologisk drift. De vil tilammen omlægge 41.523 hektar, viser nye tal fra NaturErhvervsstyrelsen. Det skriver OrganicToday 16. juni 2016.

Det betyder, at det økologiske areal udvides med næsten 24 procent fra 176.000 hektar. Ifølge Økologisk Landsforening svarer det til et areal på størrelse med Samsø, Læsø, Amager og Københavns Kommune tilsammen.

Så mange nye økologer er ikke set siden slutningen af 1990’erne, og tilgangen af  nye økologer har i flere år ligget mellem 100 og 200 bedrifter årligt, ind til den tog fart i 2015.

per
Økoformand Per Kølster er begejstret for den store interesse for at lægge om til økologiske driftsformer uden sprøjtegifte og kusntgødning.

Flere køber økologi
– Danskerne køber mere og mere økologi, og det gør en kæmpe forskel. Landmændene lytter, parkerer marksprøjterne, og sammen åbner vi stalddørene og lukker flere dyr ud i en rigere natur. Flere øko-marker giver flere sunde øko-varer, og pesticidfri marker er med til at sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Også miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der ellers har skåret ned på den økologiske forskning og er en ivrig fortaler for det nuværende industri-landbrug, lover flere penge til de landmænd, der er villige til at gå nye veje.

– Det er opløftende at se, hvor stor interessen er for økologi blandt landmændene, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

– Regeringen mener, at økologien i Danmark skal drives frem på markedsvilkår. Man må sige, at det er tilfældet i disse år, hvor der i flere perioder har manglet økologiske varer på hylderne i supermarkederne. De danske landmænd er klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel, og det giver mig en stærk tro på, at vi kan styrke Danmarks førerposition på økologi-området, siger ministeren.

Over 500 nye økologer
Over 500 af landmændene er nye økologer, men det resterende areal kommer fra nuværende økologer, som omlægger ny jord, de har købt til eller forpagtet.

– Aldrig har landbruget lyttet så intenst til de økologi-orienterede danskeres ønske om mere økologi i landbruget og flere økologiske varer på hylderne. Det betyder en tilpasning i landbruget til et marked, hvor det ikke kun er billigste pris, der sælger. Og den tilpasning går rigtigt stærkt i øjeblikket, hvilket de nye omlægningstal også vidner om. Endnu flere landmænd står parat, og jo mere danskerne vælger øko-varen, jo flere landmænd vil tage øko-springet, siger Per Kølster.

Alene i årets første måneder har konsulenterne i Økologisk Landsforening lavet næsten lige så mange omlægningstjek som i hele 2014, og der er en bred interesse for alt fra økologisk hønsehold til bærproduktion.

– I øjeblikket besøger vi især mange landmænd, der overvejer økologisk svineproduktion, fortæller Per Kølster.

Sosafari_JesperAdler
Ikke mindst de økologiske svineproducenter har formået at skabe en god forretning med højkvalitetsprodukter, hvad angår især dyrevelfærd.

Negative agroproducenter

Ikke alle er dog lige begejstrede for interessen for de giftfrie dyrkningsformer. I landbrugsavisen 10. juni 2016 opfordrer to konventionelle agroproducenter, Torben Tornvig og Jens Chr. Hansen fra Brande i Midtjylland til et opgør med de asociale økologiske sværmerier:

“Er det ikke dybt asocialt at fråse med jorden og bevidst at gå efter lavere udbytter? Vi ved, der er behov for langt større udbytter for at brødføde jordens befolkning, hvilket kræver, at vi ikke udsulter jorden men tilfører de næringsstoffer, som høsten fjerner. Er det ikke dybt asocialt at lade ukrudt, insekter og svampeangreb dels reducere udbytterne, dels i regnfyldte år give en toxinfyldt høst, altså fødevarer med giftindhold fra naturens side, fordi vi ikke vil bruge de stadig bedre og mere miljørigtige planteværnsmidler, som er udviklet? Er det ikke dybt asocialt i disse klima- og miljø-fokus-tider at støtte en produktionsgren, der bidrager mere til klimabelastningen og udleder mere kvælstof pr. produceret enhed end andre dyrkningsformer? Er det ikke problematisk at kalde en produktionsgren med f.eks. større udfordringer omkring smågrisedødelighed og kalvedødelighed samt flere skader på æglæggende høns for mere dyrevenlig end andre produktionsgrene?”

Formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster har dog fået lov til at svare de to kritiske producenter 14. juni 2016. Læs svaret her.

Visited 1 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.