Lone Vitus er landmand. For det ville hun så gerne være, skriver hun i efterordet til sin bog Mad vs. Fødevarer. Uden at vide hvorfor, hun kommer nemlig ikke fra landet. Hun fik en uddannelse som mejeriingeniør og blev ansat som videnskabelig assistent på det, der dengang hed Landbohøjskolen, men ønsket om at blive landmand lå der stadig. Chancen kom, da hendes nabo skulle opereres. Lone Vitus passede hans grise imens, og det endte med, at hun overtog gården. 125 årssøer og opfedning af alle de avlede grise.
Sådan indleder dagbladet Information sin anmeldelse af Lone Vitus’ nye bog “Mad vs. fødevarer”, 17. januar. Og fortsætter:
Så var hun blevet landmand, en overgang sad hun endda i bestyrelsen af Danish Crown.
Men hun fik det værre og værre med de forhold, hun måtte byde dyrene i den stald, hun havde overtaget. Hun opfandt en skulderbeskytter til diegivende søer, så de ikke fik skuldersår; hun opfandt en termokappe til nyfødte grise, nødvendiggjort af, at moderne søer føder flere grise, end de har patter til, så det var en termokappe til »dem, der enten dør eller bliver aflivet«. Skulderbeskytteren blev en succes, men kun indtil en dom fastslog, at en svineproducent ikke er ansvarlig for søernes skuldersår. Termokappen blev fra begyndelsen en fiasko. »Ingen ville bruge tid på at sætte den på deres små grise.«
Lone Vitus fik nok.
(forts.)
Læs hele anmeldelsen.
