Det skortede ikke på løfter, da man for 10 år siden fusionerede Dansk Familielandbrug og Danske Landboforeninger til en enhedsorganisation. Alle skulle høres, og der skulle være plads til alle. Men de mindre landbrug fik aldrig den stemme, de blev lovet i Landbrug & Fødevarer, og det er til stor skade for de mindre brug. Det mener Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land i en pressemeddelelse 17/9.
– Det var præcis derfor, jeg i 2005 skiftede til Frie Bønder, siger foreningens formand Hans Jørgen Nygaard, Dybvad. – Pludselig måtte vi ikke have en selvstændig mening mere om strukturudviklingen og de store landbrugs såkaldte ”nødvendige” jordkøb. Vi skulle bare indordne os og se til, mens landbokulturen blev ødelagt.
– Vi oplevede det igen her i sommer, at både Danske Deltidslandmænd og Familielandbruget var forbavsende tavse, da Frie Bønder – Levende Land og Dansk Fjerkæforum fik forhandlet en aftale på plads, så det blev muligt for små hønsehold at omsætte æg uden en meget omfattende og dyr salmonellakontrol, siger Hans Jørgen Nygaard – Det skinnede helt klart igennem, at man i Familielandbruget havde fået mundkurv på af bl.a. Dansk Fjerkræråd, der var modstander af aftalen.
Det må være på tide, at man tager konsekvensen af , at man ikke bliver hørt eller har nogen indflydelse. Det burde være helt naturligt, at Familielandbruget nu efter 10 års ørkenvandring i L&F og med et snarligt formandsskifte og kampvalg om formandsposten tager en diskussion om sit fremtidige organisatoriske tilhørsforhold.
– Herfra skal lyde en opfordring til Familielandbruget om at kappe båndene til L&F og tilslutte sig Frie Bønder – Levende Land, siger formanden. – Her er der højere til loftet, og vi har direkte kontakt til politikere – både herhjemme og i EU. Frie Bønder – Levende Land er sammen med bl.a. det norske Bonde- og Småbrukarlaget medlem af den verdensomspændende småbonde-organisation Via Campesina, der repræsenterer over 300 mio. småbønder over hele verden.
– Et fornyet Familielandbrug vil sammen med os igen kunne gøre sin indflydelse gældende til gavn for de små og mellemstore landbrug – og desuden genskabe respekten for landbruget i det danske samfund, slutter Hans Jørgen Nygaard.
