Opvarmningen af det globale klima – som reaktion på udslippet af drivhusgasser – kan blive mindre, end man engang troede. Men det betyder ikke, at problemet er ved at gå væk. Så langt fra endda.
Gennem de sidste femten år har luftens temperatur ved Jordens overflade været uændret, mens udledningerne af drivhusgasser er fortsat med at stige. Verden udledte omkring 100 milliarder tons kulstof til atmosfæren mellem år 2000 og 2010. Mængden udgør omkring en fjerdedel af al den CO2, menneskeheden har lukket ud siden 1750.
Og alligevel udtaler James Hansen, leder af NASAs Goddard Institute for Space Studies: “Kurven over de femårige gennemsnit af den globale temperatur har ligget fladt i et tiår.”
Temperaturerne svinger over korte perioder, men dette fravær af ny opvarmning er kommet som en overraskelse.
Ed Hawkins fra University of Reading i Storbritannien påpeger, at overfladetemperaturerne siden 2005 allerede ligger i den lave ende af det interval, som afgrænses af prognoserne ud fra hele 20 klimamodeller (se figur 1). Hvis temperaturkurven forbliver flad, vil den falde uden for modellernes grænseværdier inden for få år.
Misforholdet mellem stigende udledninger af drivhusgasser og ikke-stigende temperaturer er blandt de største gåder i klimavidenskaben netop nu. Men det betyder ikke, at den globale opvarmning er en illusion.
For selv om kurven flader ud, så ligger temperaturerne i det første årti af det 21. århundrede stadig næsten 1 ° C over niveauet i det første årti af det 20. århundrede. Denne gåde kræver en forklaring.
Læs den her:
