Tretten arter rovfugle yngler i Danmark. Otte arter er i fremgang, to arter er stabile, og tre arter er i tilbagegang. Det viser den hidtil mest omfattende kortlægning af Danmarks ynglefugle, skriver bladet Fugle & Natur 18. august 2020.
Over 1400 frivillige fugletællere har deltaget i Atlas III-projektet under Dansk Ornitologisk Forening. Igennem fire ynglesæsoner fra 2014 til 2017 var Danmark inddelt i 2256 kvadrater af fem gange fem kilometer, hvor de mange frivillige registrerede alle ynglefugle i kvadraterne. Her i efteråret præsenteres resultaterne i en bog på 840 sider: FUGLEATLAS – de danske ynglefugles udbredelse.
Rovfuglene er en af de artsgrupper, som har oplevet den mest markante udvikling, siden de tidligere danske atlas-projekter om fugle i 1970’erne og 1990’erne.
Havørnen ynglede i 1990’erne i kun tre kvadrater. Nu er den registreret ynglende i 111 kvadrater landet over. Rød glente er gået fra 42 kvadrater til 274 og lærkefalk fra 4 til 26. Andre rovfugle i fremgang er fiskeørn, rørhøg og hvepsevåge, mens vandrefalk og kongeørn er indvandret til Danmark siden sidste Atlas-undersøgelse i 1990’erne.
Fremgang efter forbud mod jagt og gift
– Tidligere har rovfuglene været stærkt efterstræbt. Det betød en stor nedgang i antallet af ynglefugle og en mindsket udbredelse i Danmark. Enkelte arter forsvandt helt fra landet, siger biolog og projektleder Charlotte M. Moshøj, som er en af forfatterne til det kommende fugleatlas.
– Siden 1967 har der været jagtforbud på alle danske rovfugle. Desuden blev sprøjtegiften DDT forbudt to år senere. Giften har hos rovfugle vist sig at ophobe sig i høje koncentrationer og medføre tyndskallede æg samt en væsentlig nedgang i ungeproduktionen. Med forbuddene mod jagt og gift var banen kridtet op for, at rovfuglene kunne vende tilbage til fordums tids udbredelser og bestandsantal, siger biologen.
Duehøg bekæmpes formentligt fortsat
To arter rovfugle, musvåge og hedehøg, viser en stabil udvikling siden sidste atlasundersøgelse, mens tårnfalk, spurvehøg og duehøg er gået tilbage. Duehøgen er således kun registreret i 437 kvadrater mod 614 i 1990’erne.
– Årsagen er formentlig, at der fortsat sker en ulovlig bekæmpelse af duehøgen i områder med store jagtinteresser, siger Charlotte M. Moshøj.
En enkelt art, blå kærhøg, er forsvundet som dansk ynglefugl. Den blev registreret i syv kvadrater i 1990’erne.
Atlas III-projektet er gennemført med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond.
Åh, jeg bliver så utroligt glad. Det er en krævende tid at gennemleve. Nu hvor vi må erkende vores vildfarelse i forhold til den levende natur. Alt det smertelige, der bliver så tydeligt lige nu. Det er samtidig en forudsætning for, at tilstrækkeligt mange kan se og erkende, at vi er nødt til at leve på en helt anden måde. I balance med Naturen. Det går meget stærkt nu. Og en meddelelse som denne er bare fantastisk. Tak til dig, Kjeld Hansen, for dit store arbejde med formidling af viden om, hvad der sker på hele miljøfronten. Dit arbejde er af uendeligt stor værdi.