Foråret kommer på én gang sagte og overraskende. Pludselig opdager man i marts på en sydvendt skrænt små intenst lysende gule knapper. Som små paraboler i jordhøjde, vendt mod sollyset. Det er følfod, en blomst kendt og værdsat af de fleste. Den trives godt i leret og forstyrret jordbund, og i marts er der ikke meget andet grønt på færde. Det skriver organist Ian Heilmann i denne forårshilsen.
Da følfod tilmed blomstrer før den selv får blade, lyser det gule ekstra stærkt op på en blegbrun og vintervissen baggrund. Senere folder følfodens blade sig ud, de har form som en lille hestesko – deraf navnet.
Følfod tilhører kurvblomstfamilien. Den er sammen med familierne orkidéer og ærteblomster nutidens mest artsrige plantefamilie. Ca. hver tiende af klodens i alt ca. 300.000 arter blomsterplanter er en kurvblomst.
Kurvblomster har bund, enten flad eller hvælvet blomsterbund. Blomsterne i periferien er ofte forskellige fra resten, både i farve og form. De kaldes randblomster og er gerne større end dem indenfor, skiveblomsterne F.eks. har den velkendte kamille lange, hvide randblomster og korte, tætsiddende gule skiveblomster. Hos mælkebøtten er rand- og skiveblomster lige lange og alle gule.
De fleste kurvblomster er gule, og de fleste vokser på tørre, solrige og åbne steder. Det er resultatet af en fascinerende udviklingsmæssig tilpasning gennem de sidste ca. 100 mio. år og foregået koordineret sammen med de bestøvende insekter.
Den gule farve stammer fra pigmenter, som beskytter blomsten mod solens UV-stråler, og som samtidig afgiver et UV-refleks, som tiltrækker mange insekter, hvis avancerede øjne kan registrere UV-spektret. Tilmed er kurvblomstens runde platform bekvem at lande og kravle på for større insekter som f.eks. bier – lidt som en anden lille helikopterlandingsplads.
Når frøene modner, udvikles en spindelvævslet faldskærm, som kan bære frøet langt væk i vinden. Noget alle kender, der har pustet mælkebøtter. Det er en frøspredning, tilpasset det åbne og tørre land.
Gult er blevet forårets og påskens farve. De gule kurvblomster kan noget særligt – men så kan andre noget andet. I den anden ende af farveskalaen finder man den violette martsviol med den eksklusive duft. Den har en helt anden økologisk niche – den står mere skjult, i hegn og krat og ofte skyggefuldt og har anderledes små insektarter til at bestøve sig. Den får ikke hjælp af vinden til at få sine bittesmå frø spredt – men til gengæld hjælp af flittige myrer, der under transporten nyder godt af frøets lille vedhæftede olieholdige madpakke. God Påske!
