Ganske epokegørende mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at rester af glyphosat i madvarer kan skade menneskers sundhed, og derfor har han dekreteret, at korn og andre fødevarer skal være fri for sprøjtegiften glyphosat i fremtiden. Brug af glyphosat på marker med fødevarer vil i fremtiden være forbudt fra 30 dage inden høsten. det fremgår af en pressemeddelelse 2. marts 2018.
– Pesticider skal bruges der, hvor det giver mening, og det er altid ikke nødvendigt at bruge glyphosat til at nedvisne korn før høst. Derfor var et bredt flertal bag pesticidplanen også enige om at forbyde stoffet på fødevaremarker 30 dage, inden høsten går i gang, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Det vil dog fortsat være tilladt at sprøjte foder til husdyr som grise, køer, heste og kyllinger, selvom der er mistanke til eventuelle skadevirkninger på dyrene.
Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet fik allerede for et år siden bevilget 10 mio. kr. af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN til et omfattende projekt, der skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed. Det skrev DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 23.01.2017.
I perioden fra januar 2017 og frem til 2020 står seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i spidsen for et stort forskningsprojekt, som VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN støtter med 10 mio.kr. Projektet undersøger om rester af glyphosat, der stammer fra ukrudtsbekæmpelsesmidler anvendt i foderproduktionen (eksempelvis Roundup), kan påvirke husdyrs sundhed og produktivitet.
Om glyphosat
Glyphosat er værdsat i landbruget som et effektivt middel til bekæmpelse af ukrudt. Da det aktive stof glyphosat blev introduceret i landbruget i 1974, blev det anvendt til simpel bekæmpelse af ukrudt, hvilket normalt ikke vil efterlade rester af glyphosat i de høstede afgrøder. Senere er det blevet almindeligt at anvende glyphosat under selve dyrkningen af afgrøder enten til nedvisning af fx korn kort tid før høst eller til bekæmpelse af ukrudt i afgrøder, der er genmodificerede (GM) til at være tolerante over for glyphosat, som fx GM sojabønner. Disse nye anvendelser medfører, at glyphosat-rester er at finde i foder til husdyr.
Glyphosat er imidlertid også patenteret som et bredspektret antibiotikum, der kan påvirke bakterier og andre mikroorganismer. Glyphosat er endvidere patenteret for sin store evne til at binde mineraler. Det nye projekt fokuserer netop på disse aspekter.
– Med denne viden, om glyphosats evne til at påvirke visse mikroorganismer, bør det undersøges, om glyphosat kan påvirke sammensætningen af bakteriepopulationen i tarmen hos husdyr, fortæller seniorforsker Martin Tang Sørensen, og fortsætter:
– Derudover har glyphosat den egenskab, at det kan binde sig til metaller og mineraler og herunder visse mikronæringsstoffer, og det bør derfor også undersøges, om dette påvirker sundhed og produktivitet.
Effekt af glyphosat-rester på smågrise og æglæggere undersøges
Behovet for at af- eller bekræfte glyphosats eventuelle påvirkning husdyrenes sundhedstilstand er forstærket efter rapporter fra landbrug, hvor forekomst af en diarrélignende tilstand hos fjerkræ samt diarré hos pattegrise er blevet kædet sammen med brug af GM soja i foderet. Erfaringerne fra praksis er imidlertid ikke blevet videnskabeligt dokumenterede.
Der findes ingen større videnskabelige undersøgelser af en eventuel virkning af glyphosat på mikroorganismerne i tarmen eller på tilgængeligheden af mikromineraler hos husdyr, og derfor giver det rigtig god mening at få konkrete resultater på, hvad det betyder, når husdyrene udsættes for glyphosat-rester via foderet, fortæller Martin Tang Sørensen.
I projektet undersøges virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ samt eventuelle afledte effekter på dyrenes sundhed og produktivitet. De nye forsøg vil foregå både ved Aarhus Universitets forsøgsfaciliteter i Foulum samt i en række husdyrbesætninger i praksis. Studierne vil blive udført med nyligt fravænnede grise samt æglæggende høner.
– Afhængigt af resultaterne fra disse undersøgelser kan evt. senere undersøgelser også omfatte kvæg, slutter Martin Tang Sørensen.
