De store giftskandaler i midten af forrige århundrede kan stadig spores i reproduktionsevnen hos havfugle i Sverige, mens kemibranchens nye vidunderkemikalier begynder at give målbare udslag hos en bred vifte af fuglearter, der opviser store koncentrationer af de såkaldte PFAS-evighedskemikalier
De, der troede, at den globale DDT-skandale i 1960’erne havde lært verden at holde vågent øje med kemiproducenter, tog grueligt fejl. Mens verden stadig kæmper med eftervirkningerne af de kemiske agroforureninger med DDT og kviksølv og industriforureningerne med PCB og dioxiner, har kemibranchen kastet nye stoffer ind på markedet, der er vurderes af mange til at være mangefold værre end de ”gamle” skandalegifte.
Foreløbig fokuserer forskere og miljømyndigheder fra USA over Portugal, Tyskland og Sverige til Japan i det fjerne østen på den humane trussel fra disse fluor- og brombaserede kemikalier, men de alarmerende risici for den vilde fauna er for længst blevet præsenteret i to undersøgelser fra 2015 og 2017. Vi bringer uddrag her med links til den fulde tekst.
Svenske forskere skrev i 2015, at ”et hovedformål med overvågning af havforurenende stoffer i Europa er at evaluere den kemiske status og miljøkvalitet under havstrategirammedirektivet (MSFD), og at overvåge og opnå god miljøstatus (GES). Karakteristika for en god matrix til overvågningsformål er potentiale til at detektere tidsmæssige tendenser eller forskelle mellem lokaliteter eller koncentrationsniveauer i forhold til en målværdi, der indikerer GES.”
I Sverige er der anvendt muskelvæv fra sild og æg fra lomvie og havørn til at studere ændringer i forureningseksponering og deres virkninger. Sild er vigtig i fiskeriet og har sat målniveauer for forurenende stoffer i forhold til GES. Voksne lomvier og ørne i Østersøen er hovedsageligt stationære. Lomvie lever hovedsageligt af sild, havørn af fisk og andre fiskespisere. Et højere trofisk niveau kan indebære bio-forstørrelse og f.eks. viser DDE koncentrationsforhold i fedtvæv af 110 (lomvie/sild), 460 (havørn/sild) og 4,2 (havørn/sild). Opmaganiserede frosne lomvieæg er blevet brugt i vid udstrækning til retrospektive tidsmæssige trendanalyser for flere kemikalier. Ideelt set bør matrixen også være nyttig til biologisk effekt overvågning. Æggeskal og reproduktionsparametre overvåges i havørn og lomvie. Reproduktionsproblemer og udtørring af æg forekommer stadig blandt ørne, hvilket indikerer en påvirkning af forurenende stoffer og fremhæver vigtigheden af toprovdyr som miljøvagter.
Allerede i 2006 påviste belgiske forskere en meget stor PFOS-forurening af vilde fugle i nærheden af en kemifabrik, der anvendte fluor stoffer. Her følger en oversigt over selve undersøgelse, der kan studeres nærmere her:
”De belgiske forskere undersøgte niveauet af perfluoroctansulfonat (PFOS) i æggene fra tre primært insektædende fuglearter, der blev indsamlet i 2006 nær en fluorkemisk fabrik: musvit (Parus major), vibe (Vanellus vanellus) og sorthovedet måge (Larus melanocephalus). Undersøgelsen rapporterede nogle af de højeste PFOS-niveauer, der nogensinde er målt i dyr indtil da (dvs. op til 46182 ng/g i vibeæg).”
Der blev fundet et markant fald i PFOS-koncentrationen i vibeæg med afstanden fra den fluorkemiske fabrik. Et lignende forhold blev fundet for musvit, hvor æg, der blev indsamlet tæt på den fluorkemiske produktion, havde signifikant højere PFOS-niveauer end æg, der blev indsamlet 1700 meter længere væk. Ved sammenligning af PFOS-niveauerne i æg for de tre arter, indsamlet i afstanden mellem 1700 og 5500 meter, blev der ikke observeret signifikante forskelle. Desuden blev der heller ikke fundet signifikante forskelle ved sammenligning af PFOS-niveauer i æg mellem vibe og musvitter tættere på fabrikken (900-1700 m). På trods af de høje niveauer fundet i musvitæg, syntes plasmatiske biokemiske biomarkørresponser ikke at være påvirket.
Jagt forbi
I Danmark er der ikke forsket målrettet i de kemiske trusler mod dyrelivet. Der foreligger blot nogle sporadiske PFAS-analyser af bl.a. vildt fra ”mistankeområder” som f.eks. Harboøre Tange med kemifabrikken FMC Cheminova og den nærliggende Agger Tange. Begge steder er der fundet så høje niveauer af disse evighedskemikalier, at jagt og udnyttelse af kreaturkød blev forbudt i 2022. Se nogle af ”mistankeprøverne” her.
Så trist læsning….