FugleBrushahanerWikipediaCommons
Brushanen er blandt de arter, der har oplevet en katastrofal tilbagegang i Danmark. Foto: Wikipedia Commons.

Går det godt eller skidt, når 38 procent af alle danske ynglefugle er i tilbagegang? Naturstyrelsen mener, det går rigtig godt. Begrundelsen? Det kunne jo være langt værre.

Sådan må man tolke Naturstyrelsens valg af overskriften “Flere danske fuglearter er i fremgang” til en præsentation af den danske regerings afrapportering til EU om fuglelivet. Den fremgår af en pressemeddelelse 30. april 2014 fra Naturstyrelsen.

I pressemeddelelsen hævdes det, at “det overordnet set går fremad for store dele af fuglelivet”. Begrundelsen er den, at det kun er 38 procent af arterne, der er i tilbagegang.

Helt præcist viser udviklingen for danske fugle de sidste 30 år, at 40 procent har haft en positiv bestandsudvikling, for 19 procent er udviklingen stabil, og ifølge afrapporteringen er 38 procent af de cirka 190 danske ynglefugle i tilbagegang.

På baggrund af disse tal hævder styrelsen i sin indberetning til EU-kommissionen, at fuglelivet i Danmark ser ud til “at være i bedring på flere områder set i forhold til de nationale undersøgelser, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) lavede i 1970’erne og 1990’erne.”

Fugletab__MadsFjeldsø
Ud til højre med urfuglen – den er forlængst udryddet i Danmark. Foto: Mads Fjeldsø.

Det er en af Naturstyrelsens biologer, Lars Dinesen, der lægger ryg til den avancerede leg med ord og procenter. Lars Dinesen udtaler bl.a. i pressemeddelelsen:

“Knapt to tredjedele af ynglefugle som ravn og vandrefalk er stabil eller i fremgang. Det er rigtig positivt, men det betyder selvfølgelig ikke, at arbejdet med at forbedre forholdene for fuglelivet skal stagnere. Vi skal fortsat have fokus på blandt andet at sikre, at også engfugle har gode levesteder i Danmark, og det gør vi også løbende med blandt andet vores Natura 2000-planer, forstyrrelsesfri reservater og via jagtloven”. 

Det er især eng- og kystfugle, der har det svært, og de sidste 12 år er der en række arter, der er gået fortsat tilbage. Det er blandt andet fugle, der lever i eng-, mose- eller kystområder såsom vibe, dobbeltbekkasin, rødben, sortterne, klyde, terner og så flere af de spurvefugle, der trækker til Afrika, som for eksempel gulbug og broget fluesnapper.

VestamagerTerryTownsend_1sp.
Høgesangeren er en af de danske ynglefugle, der er forsvundet i de seneste 25 år. Foto: Peter Townsend.

Mange af trækfuglenes levesteder i Afrika bliver i disse år forringet, og det kan have betydning for bestandenes størrelse i Nordeuropa.

Naturstyrelsens optimistiske vurdering kan virke overraskende, da det blot er fire måneder siden, at Dansk Ornitologisk Forening udsendte en pressemeddelelse, der forkyndte at “Danmark mister ynglefugle”.

I følge en analyse fra foreningen var der ganske vist kommet flere fuglearter til i tidens løb, hvis man sammenligner med situationen i år 1800, men de seneste cirka 20 år var  udviklingen vendt. Nu faldt artsantallet, skrev Dansk Ornitologisk Forening i sin pressemeddelelse 16. december 2013.

Analysen var foretaget af biolog Michael Borch Grell fra Dansk Ornitologisk Forening, biolog Tom S. Romdal og biolog Lars Dinesen. Sidstnævnte er samme biolog, der nu lægger navn til Naturstyrelsens glade budskab.

Læs Naturstyrelsens  indrapportering til EU.

Læs også den store DCE-redegørelse.

Visited 44 times, 4 visit(s) today

Comments are closed.