De “klassiske” forureningskemikalier som DDT og PCB er i aftagende hos Østersøens lomvier, mens PFOS stiger. Foto: Wikipedia

De store giftskandaler i midten af forrige århundrede kan stadig spores i reproduktionsevnen hos havfugle i Sverige, mens kemibranchens nye vidunderkemikalier begynder at give målbare udslag hos en bred vifte af fuglearter, der opviser store koncentrationer af de såkaldte PFAS-evighedskemikalier

De, der troede, at den globale DDT-skandale i 1960’erne havde lært verden at holde vågent øje med kemiproducenter, tog grueligt fejl. Mens verden stadig kæmper med eftervirkningerne af de kemiske agroforureninger med DDT og kviksølv og industriforureningerne med PCB og dioxiner, har kemibranchen kastet nye stoffer ind på markedet, der er vurderes af mange til at være mangefold værre end de ”gamle” skandalegifte.

Tidsmæssig udvikling af kemiske forureninger i æg af lomvie i Sverige. A) I alt kviksølv (Hg), dioxiner og furaner (sTCDD), PCB’er (CB-153) og DDE. B) Bromerede flammehæmmere (BDE-47 og BDE-99) og perfluoroctansulfonat (PFOS). (Tal hentet fra data i Bignert et al. 2014b, Sellström et al. 2003 og Holmström et al., 2005).

Foreløbig fokuserer forskere og miljømyndigheder fra USA over Portugal, Tyskland og Sverige til Japan i det fjerne østen på den humane trussel fra disse fluor- og brombaserede kemikalier, men de alarmerende risici for den vilde fauna er for længst blevet præsenteret i to undersøgelser fra 2015 og 2017. Vi bringer uddrag her med links til den fulde tekst.

Svenske forskere skrev i 2015, at ”et hovedformål med overvågning af havforurenende stoffer i Europa er at evaluere den kemiske status og miljøkvalitet under havstrategirammedirektivet (MSFD), og at overvåge og opnå god miljøstatus (GES). Karakteristika for en god matrix til overvågningsformål er potentiale til at detektere tidsmæssige tendenser eller forskelle mellem lokaliteter eller koncentrationsniveauer i forhold til en målværdi, der indikerer GES.”

Tidsmæssige ændringer i koncentrationer af DDE i ægindhold i forhold til udtørringsindeks hos havørne på den svenske østersøkyst, 1965-2013. Røde prikker indikerer middelkoncentrationer af DDE og små sorte prikker indikerer individuelle Di-værdier; den røde linje angiver den log-lineære regressionslinje for DDE, og den blå linje angiver de forbundne årlige middeludtørringsindekser. Bemærk forekomsten af udtørrede æg igen i de senere år.

I Sverige er der anvendt muskelvæv fra sild og æg fra lomvie og havørn til at studere ændringer i forureningseksponering og deres virkninger. Sild er vigtig i fiskeriet og har sat målniveauer for forurenende stoffer i forhold til GES. Voksne lomvier og ørne i Østersøen er hovedsageligt stationære. Lomvie lever hovedsageligt af sild, havørn af fisk og andre fiskespisere. Et højere trofisk niveau kan indebære bio-forstørrelse og f.eks. viser DDE koncentrationsforhold i fedtvæv af 110 (lomvie/sild), 460 (havørn/sild) og 4,2 (havørn/sild). Opmaganiserede frosne lomvieæg er blevet brugt i vid udstrækning til retrospektive tidsmæssige trendanalyser for flere kemikalier. Ideelt set bør matrixen også være nyttig til biologisk effekt overvågning. Æggeskal og reproduktionsparametre overvåges i havørn og lomvie. Reproduktionsproblemer og udtørring af æg forekommer stadig blandt ørne, hvilket indikerer en påvirkning af forurenende stoffer og fremhæver vigtigheden af toprovdyr som miljøvagter.

Tidsmæssig fordeling af kuldstørrelse af havørne på den svenske østersøkyst 1854-2013. Den grå skraverede stribe er 95 % konfidensintervallet omkring et gennemsnitligt baggrundsreferenceniveau (1,84) baseret på data fra ringmærkning og litteratur fra før 1951 (Helander 1994a, 2003a). Helander oplyser pr. mail 10.3. 2023, at “der inte har skett någon förändring i det stora hela. Men lokala skillnader finns naturligtvis och har gjort så under hela tiden.”

Allerede i 2006 påviste belgiske forskere en meget stor PFOS-forurening af vilde fugle i nærheden af en kemifabrik, der anvendte fluor stoffer. Her følger en oversigt over selve undersøgelse, der kan studeres nærmere her:

”De belgiske forskere undersøgte niveauet af perfluoroctansulfonat (PFOS) i æggene fra tre primært insektædende fuglearter, der blev indsamlet i 2006 nær en fluorkemisk fabrik: musvit (Parus major), vibe (Vanellus vanellus) og sorthovedet måge (Larus melanocephalus). Undersøgelsen rapporterede nogle af de højeste PFOS-niveauer, der nogensinde er målt i dyr indtil da (dvs. op til 46182 ng/g i vibeæg).”

Sammenligning mellem PFOS-niveauer målt i den aktuelle undersøgelse for de tre undersøgte arter og niveauer målt i æg og blod fra andre fuglearter rundt om i verden. Til sammenligningen udvalgte forskerne fra litteraturen de undersøgelser, som rapporterede de højeste niveauer. Alle værdier er angivet som ng/g vægt for æg og ng/ml for blod.

Der blev fundet et markant fald i PFOS-koncentrationen i vibeæg med afstanden fra den fluorkemiske fabrik. Et lignende forhold blev fundet for musvit, hvor æg, der blev indsamlet tæt på den fluorkemiske produktion, havde signifikant højere PFOS-niveauer end æg, der blev indsamlet 1700 meter længere væk. Ved sammenligning af PFOS-niveauerne i æg for de tre arter, indsamlet i afstanden mellem 1700 og 5500 meter, blev der ikke observeret signifikante forskelle. Desuden blev der heller ikke fundet signifikante forskelle ved sammenligning af PFOS-niveauer i æg mellem vibe og musvitter tættere på fabrikken (900-1700 m). På trods af de høje niveauer fundet i musvitæg, syntes plasmatiske biokemiske biomarkørresponser ikke at være påvirket.

Hele det store naturområde på Harboøre Tange er syltet ind i PFAS-kemikalier, så der hverken må jages, fiskes, bades eller græsses med kvæg på tangen på ubestemt tid. Privatfoto

Jagt forbi

I Danmark er der ikke forsket målrettet i de kemiske trusler mod dyrelivet. Der foreligger blot nogle sporadiske PFAS-analyser af bl.a. vildt fra ”mistankeområder” som f.eks. Harboøre Tange med kemifabrikken FMC Cheminova og den nærliggende Agger Tange. Begge steder er der fundet så høje niveauer af disse evighedskemikalier, at jagt og udnyttelse af kreaturkød blev forbudt i 2022. Se nogle af ”mistankeprøverne” her.

Bannerbillede: Ung Havørn. Foto: Federico di Dio/Unsplash

Visited 1 times, 1 visit(s) today

One Comment

  1. Så trist læsning….

Skriv en kommentar