Det danske skovareal skal øges med 40 pct., hvis det står til de radikale. Foto: Søren Wium-Andersen

Nu ikke mere ”blah-blah-blah” synes de at tænke hos Radikale Venstre, der netop har besluttet at ville afsætte over 10,5 mia. kr. til en historisk skovrejsning i Danmark

De nye skove skal yde et markant klimabidrag med optag og lagring af CO₂. Mod 2040 vil Radikale Venstre rejse omkring 250.000 hektar ny skov, hvilket vil øge skovarealet med omkring 40 pct. i forhold til 2020. Desuden skal der gennem en bedre drift af skoven – både den eksisterende og den nye skov – sikres mere lagring af CO₂.

Det skriver partiet Radikale Venstre i et klimaudspil den 26. oktober 2021.

Med bedre drift af eksisterende skov og den markante skovrejsning vil skovene, i et 20 års perspektiv, øge optaget og lagring med gennemsnitligt 3,5 mio. ton CO₂ årligt. I kombination med de øvrige initiativer i Radikale Venstres Tænk Grønt-udspil vil generationsskoven bidrage til, at Danmark i 2040 kan blive netto nul-udleder af CO₂. Derfra vil skoven understøtte, at Danmark fjerner mere CO₂, end vi udleder.

Sådan gør vi:

  • Markant forøgelse af skovrejsningen. Der skal årligt plantes omkring 13.000 hektar ny skov. Det er omkring seks gange mere skov, end der årligt plantes i dag og svarer til at beplante mere end 80 procent af Fyn med skov. Danmark har flere gange igennem historien sat skub i ekstraordinær skovrejsning – f.eks. i 1800-tallet for at få materiale til skibe. Nu er det vore generationers opgave at gøre det igen, denne gang for klimaets skyld. Derfor kalder vi det en generationsskov.
  • De afsatte 10,5 mia. kr. tilføres Klimaskovfonden. Fondens midler bruges til at yde støtte til skovrejsning, hvor der i dag er marker og andre dyrkede arealer. Lodsejere vil stadig eje og drive de nye skove som produktionsskove, som der også kommer flere bæredygtige træprodukter ud af.  I udspillet forventes støtten til skovrejsningen at ligge mellem 35-70.000 kr. pr. hektar. Tallet er baseret på erfaringstal fra lignende støtteordninger. Klimaskovfonden blev etableret i 2020 med en startkapital på 100 mio. kr. Med generationsskovens midler vil Radikale Venstre udvide fondens kapital med 10,5 mia. kroner.
  • Behov for driftsplaner. En stor del af de danske skove har ikke driftsplaner og har dermed ikke kortlagt hvilke træer mv. der er i skoven. Gennem grønne driftsplaner skal skovejere blive bedre i stand til at drive skovene og optimere skovenes klimabidrag. Det flugter med anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for landbrug og fødevarer, som også peger på, at øget produktion i skovene og klimaoptimeret skovdrift vil kunne bidrage med øget optag af CO₂.
  • Blandet skov plantet i hele landet. Skovens optag varierer efter, hvilke træer der plantes. I udspillet tages der udgangspunkt i en blandet skov med både løvtræer, nåletræer og hurtigt-voksende kultur som poppel og lærk. Jordens kvalitet har ligeledes stor indvirkning på, hvor hurtigt træerne vokser – og derved også hvor meget CO₂ træerne optager. I udspillet tages udgangspunkt i en ligelig fordeling mellem gode og mindre gode jorde – altså jorde af både høj- og lav bonitet. Det vil sige at der skal plantes skove i hele landet. Det beregnede optag tager udgangspunkt i et gennemsnit over træernes første 20 års levetid og et årligt optag på 10,04 ton CO₂ pr. år.
  • Skovens optag og lagring af CO₂. Med en jævn skovrejsning mod 2040, vil der i 2030 være rejst ny skov som, i et 20 års perspektiv, optager og lagrer knapt 1,2 mio. ton CO₂ årligt. I 2040 vil skoven i gennemsnit optage og lagre 2,5 mio. ton CO₂ årligt.

Baggrund 

  • Udviklingen af Danmarks skovareal er gået i stå. Kun 15 procent af Danmarks areal er i dag beplantet med skov, mens landbrugets arealer udgør omkring 60 pct. af Danmarks samlede areal.
  • Danske skove bliver netto-udledere af CO₂. Ifølge Klimafremskrivningen vil de danske skove være nettoudledere af CO₂ allerede i 2024. Det skyldes, den historiske skovudvikling, med en stor andel større og ældre træer, som fældes og nye plantes. Der er brug for drastisk handling for at rette op på denne ubalance og sikre, at der kommer mere skov i Danmark.
  • Politisk målsætning om mere skov. Der er en fælles politisk målsætning om at skovarealer skal dække 20-25 pct. af Danmarks samlede areal ved udgangen af dette århundrede. Det svarer til omkring 1 mio. hektar skov. I dag udvides skovarealet årligt med 2.100 hektar ny skov årligt mod 2030. Det er langt fra nok. Med Radikale Venstres forslag om ny generationsskov vil Danmarks skove, når vi står i 2040, dække knapt 22 % af hele Danmarks areal.

    Jo mere skov vi får, desto større chancer for at ikoniske biller som Eghjorten vender tilbage af sig selv. Foto: Mads Fjeldsø

Sådan hjælper skovplantning klimaet og miljøet

Med solens hjælp omdanner træer kuldioxid (CO₂) til glukose og ilt (O₂). Glukosen er sammen med næringssalte fra jorden, de stoffer træet skal bruge til at vokse. Derved lagres CO₂ i træerne og skoven som kulstof. Jo længere tid et træ vokser, desto mere CO₂ optager det. Men der er også et punkt, hvor træets optag af CO₂ reduceres – træet holder op med at vokse. Når træet fældes, afhænger klimaeffekten af træets anvendelse og om der genplantes træer.

Noget træ laves til papir eller anvendes til energiformål hvor det lagrede kulstof hurtigt frigives til atmosfæren. Men hvis træet anvendes til at bygge huse, møbler alle andre formål hvor træet har lang levetid, efter det er fældet, vil kulstoffet være bundet længere, og der vil være større klimaeffekt.

Læs også, hvordan partiet vil skabe et ”110 % grønt Danmark” og reducere udledningen af CO2 med op til 80 pct. i 2030 og være klimaneutrale i 2040.

Kommentarer

  1. Preben Kofod.

    Blah Blah Blah.

  2. Jan Stampe Nielsen

    lige netop – bla-bla-bla

  3. Steen Jensen

    Jeg er sjældent enige med de Radikale men her har de fat i noget…!

  4. Her hvor jeg bor blev der lavet en udstykning hvor skovgrænsen blev flyttet fra 300 til 30 m. På de 30 m lavede man asfaltvej og samtidig lovede man erstatningsskov. Der er plantet ca 4 træer siden. Det var i 2003.
    Så lidt mere fart på og udskiftning af bla bla bla politikere er ønskværdigt.

  5. Det lyder godt! Det vil dæmpe opvarmingen og effektivt fange CO2.
    Vi har også stadig brug for træ til møbler mv.
    Men statsskovene er jo i færd med det modsatte i biodiversitetens navn: De skader sunde træer for at fremme træødelæggende svampe og borebiller og lader nedfaldne grene og væltede stammer blive liggende. Samtidig skæres der voldsomt i mandskab i statsskovene.
    Det projekt er virkelig svært at se noget fornuftigt i. Er det ikke bare der er den egentlige årsag til det skadelige projekt?

  6. Alex Rosendal

    Hmm. Hvis 250.000 hektar ny skov skal optage 3,5 mio. ton CO₂ årligt, så betyder det, at 1 ha optager 14 ton CO₂ årligt og det gør det ikke. Det er snarere 2-3 ton CO₂.
    Hvorfor ikke hellere investere pengene i degraderet skov i tropisk Sydamerika, hvor prisen for 1 ha er 12½ gange billigere end i DK og hvor CO₂ optaget er mindst det dobbelte?

Skriv en kommentar