Der smovses i muslinger, men hvad med miljøet i Natura 2000-området?

Fiskeriet efter blåmuslinger er den 1. marts 2018 åbnet på ny kvote i Natura 2000-området Horsens Fjord. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse 7. marts 2018.

Der er i denne sæson mulighed for at åbne for et fiskeri efter 12.000 tons blåmuslinger i Natura 2000 området ’Horsens Fjord, havet øst for og Endelave’ i den kommende sæson. Fiskeriet åbnes på baggrund af rådgivning fra DTU Aqua, der påstår, at det vil ske “bæredygtigt” uden at ødelægge ålegræs-engene eller stenrev.

De seks muslingefartøjer, som fisker langs Jyllands østkyst, får nye tilladelser til fiskeri i Natura 2000 området. Fiskeriet tillades på særlige vilkår, som skal sikre beskyttelse af bl.a. ålegræs og stenrev i Natura 2000 området. DTU Aqua har udpeget områder, som beskytter ålegræsset og sikrer, at ålegræsset har mulighed for at brede sig endnu mere, ligesom de kortlagte stenrev også beskyttes med en såkaldt bufferzone omkring revene.

Alle fartøjer, der udøver fiskeri efter blåmuslinger er udstyret med et ’Black Box” system til opsamling af GPS data og fiskeriaktivitetsdata.

Muslingefiskeri i Natura 2000 områder forvaltes i henhold til muslingepolitikken, der styres af Fiskeristyrelsen, der er placeret uden Udenrigsministeriet.

Visited 14 times, 5 visit(s) today

Comments are closed.