To unge vildsvin (Sus scrofa på latin) blev tilbage i januar 2020 fanget i en fælde midt om natten, men der gik ikke lang tid, før kavaleriet dukkede op.

I en storstilet redningsaktion på 29 minutter lykkedes det for 8 vildsvin at få manøvreret en stor træbom væk og befri de tilfangetagne, fremgår det af et studie i Scientific Reports.

Ifølge forskerne, der observerede hændelsen, er det første gang, at man har dokumenteret vildsvin, der udviser ‘rescue behavior’ – hvad der af nogle bliver anset som værende en kompleks form for empati. Det skriver Science Alert.

Jens Malmkvist, der er ph.d i adfærdsbiologi og forsker på Aarhus Universitet, synes, at det er et spændende studie, der skaber grobund for flere eksperimenter.

»Vi forstår ikke dyrs adfærd, sindstilstande og følelser særligt godt, så det er altid interessant at observere dyr, der udviser en kompleks adfærd, som vildsvinene gør i det her studie,« siger Jens Malmkvist til Videnskab.dk.

Læs hele historien om de fantastiske vildsvin på videnskab.dk

Bannerfoto: Fra protestdemonstration i februar 2020 mod vildsvinehegnet. Foto: Erik Egvad Petersen

Visited 16 times, 3 visit(s) today

One Comment

  1. Grise er klogere end hvad vi mennesker tror, når man så oplever hvordan de behandles under transporten, kan man kun harmes.

Skriv en kommentar