Københavns Universitet skal stramme sine formuleringer om forskningsfrihed i kommende kontrakter med eksterne parter, konkluderer tilsynsmyndigheden Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Det skriver Uniavisen 25. januar 2018.
Københavns Universitet får nu kritik for en kontrakt som forskerne ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) indgik med SEGES, der er en del af landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, i 2016.
SEGES havde bestilt en rapport, der skulle afdække miljølovgivningens konsekvenser for landmænd ved Norsminde Fjord, men det arbejde KU-forskerne leverede mindede mere om noget fra et konsulenthus end om et universitetsprodukt, lød kritikken.
KU bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Universitetets tilsynsmyndighed, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, indskærper nu, at KU »fremadrettet bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter.«
»Det er imidlertid styrelsens opfattelse, at universitetet fremadrettet bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter. Universitetet bør indsætte en formulering i kontrakterne om, at opgaver for private rekvirenter gennemføres i overensstemmelse med, hvad er der god skik inden for videnskabelig praksis eller en tilsvarende formulering, som tager højde for forskningsfriheden og den videnskabelige standard,« skriver styrelsen i sin redegørelse til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Det er ikke første gang, KU’s kontrakter med offentlige myndigheder møder kritik. I 2016 fortalte Uniavisen, hvordan Miljø- og Fødevareministeriets standardkontrakter ifølge eksperter begrænsede forskeres ytrings- og forskningsfrihed og desuden var i strid med forvaltningsloven. Efterfølgende ændrede ministeriet kontrakterne.
(forts.)
Læs hele artiklen her.
