»Det vilde dyreliv har lidt under forandringerne i landbrugsdyrkningen, efter kraftige maskiner og pesticider blev en del af dagligdagen i 1960’erne,« skriver forfatterne. Det er især gået ud over lærkerne. Foto: DOF

Der er mange flere lærker på marker, hvor der ikke pløjes, viser bachelorprojekt. Alternativ markpleje-metode beskytter dyrelivet, bekræfter international forskning

Denne artikel er skrevet af Nete Randlev Gleerup Hundebøl kandidatstuderende på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og Jørgen Axelsen Seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, den 3. december 2020 på Forskerzonen.

Efter blot 20 skridt ned ad traktorens kørespor flagrer den første sanglærke til vejrs med en arrig syngen. Den laver en bue tæt over vårbyggens aks, og artsfæller flyver op under protestsang i en storm af vingeslag.

Kort efter virrer nogle af dem højt over marken og fylder verden med deres skønne sang, der fortæller dette fremmede menneske, at her bor de, og du er en trussel, som har invaderet deres territorie.

Andre søger i ly blandt kornstråene igen, nu i sikker afstand fra indtrængeren.

Når marken pløjes og tromles og sprøjtes er der ikke fugls føde til lærkerne. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Næsten tre millioner færre fugle

En hurtig tælling af den første gruppe når nemt op på en 10 stykker, selvom den første, vilde flugt forvirrer øjnene. Gåturen igennem marken fortsætter, fra kørespor til kørespor, indtil hele marken er dækket.

Ved hvert sporskifte farer en ny gruppe lærker op i hurtig flugt med ny protestsang i smukke toner. Hvor end man kigger, findes en ny sur fugl, der ønsker, at man blot ville forsvinde fra dens mark.

Da gåturen gennem denne mark er omme, er der talt 23 fugle, der har fløjet én tæt om ørerne.

Sådan burde naturoplevelsen ved danske kornmarker oftere være. Men Danmark har mistet 2,9 millioner fugle fra naturen de sidste 40 år.

Det vilde dyreliv har lidt under forandringerne i landbrugsdyrkningen, efter kraftige maskiner og pesticider blev en del af dagligdagen i 1960’erne.

Vi har på Aarhus Universitet længe kigget på dyrkningsmetoder, som kan stoppe den dårlige udvikling. Et nyt bachelorprojekt viser, at vi kan opnå store forandringer ved at gentænke pløjning – eller rettere: finde alternativer til pløjning.

Det ligger godt i tråd med FN’s anbefalinger og international forskning, der viser højere biodiversitet af hvirveldyr i pløjefri marker (se her, her og her) og specielt i marker dyrket efter principperne i Conservation Agriculture (se her og her).

Læs også: Forskere: Fremtidens landbrug bør efterligne naturen

En helt anden oplevelse på mark to kilometer væk

I bachelor-projektet besøgte jeg (Nete) den omtalte mark og syv andre marker for at observere fuglelivet i marker, som blev udsat for forskellige markpleje-metoder.

Den omtalte livlige kornmark stod således i skarp kontrast til oplevelsen en halv time forinden. På en anden mark omkring to km i fugleflugt derfra legede den varme vind også med vårbyggen, Solen forgyldte morgenen, men ingen fugl var at se.

Marken var tom og stille, og ved passage gennem traktorsporene fløj ingen forskræmt fugl op under arrige protester. Da turen nåede til markens yderste hjørne, skete der endelig en forandring.

To sanglærker mistede tålmodigheden, og i fire meters afstand skød de i vejret og forsvandt fra marken, men uden forsøg på at forsvare området. Mere fugleliv fandtes ikke på denne mark.

Rigt fugleliv skyldes bæredygtig markbehandling

Konklusionen er, at der i gennemsnit er fem gange så mange lærker på den ene marktype som på den anden.

Oversigt over det gennemsnitlige antal sanglærker per hektar for de 8 marker, som blev undersøgt i projektet. Marktypen var den samme på alle 8 marker. (Figur: Nete Randlev Gleerup Hundebøl)

Men hvordan kan to vårbygmarker sydvest for Skanderborg, der ligger så tæt på hinanden, give så forskellige oplevelser?

Mange danskere ville nok forvente, at svaret handler om økologisk drift eller pesticider, for det er ofte temaet, når bæredygtighed i landbruget drøftes i offentligheden.

Sandheden er langt mere simpel og – heldigvis – langt nemmere at indføre i det danske landbrug.

Den først nævnte mark er nemlig dyrket uden pløjning og harvning, og såning foregår med en maskine, der borer såsæden ned i jorden, så jordoverfladen forstyrres mindst muligt.

Denne dyrkningsform er meget udbredt i Australien samt Nord- og Sydamerika.

Økosystemet udsættes ved pløjning for, hvad der kan sammenlignes med et jordskælv på en 10-12 stykker på Richter-skalaen. De insekter, som ikke omkommer under selve pløjningen, kan ofte ikke længere finde byttedyr nok, da et af favoritmåltiderne, de overjordiske springhaler, næsten udryddes. Foto: Holger Øster Mortensen

Sådan skader pløjning dyrelivet i marken

Pløjning, som anvendt i den anden mark, er enormt skadelig for store dele af det økosystem, som lever på markens jordoverflade i samspil med afgrøderne – insekter, edderkopper og springhaler.

Økosystemet udsættes ved pløjning for, hvad der kan sammenlignes med et jordskælv på en 10-12 stykker på Richter-skalaen. De insekter, som ikke omkommer under selve pløjningen, kan ofte ikke længere finde byttedyr nok, da et af favoritmåltiderne, de overjordiske springhaler, næsten udryddes.

Pløjning forekommer hvert år, og markerne må starte forfra med at rehabilitere sig. Det betyder, at større dyr som fugle og pattedyr får sværere ved at finde føde til deres afkom i det nuværende danske landbrug.

De vilde populationer må derfor ofte søge andre steder hen.

På nogle af de pløjefri marker var halmrester fra sidste års høst også efterladt på markens overflade.  Dette spiller også en positiv rolle for insektmængden i den fuglerige mark, men fraværet af pløjning er vigtigst.

Samspil med naturen

Man kan frygte, at pløjefri drift giver bedre vilkår for skadedyr.

Undersøgelser viser imidlertid, at de kødædende insekter og større dyr, der slår sig ned i upløjede marker, bekæmper skadedyrene på naturlig vis – en såkaldt økosystemsservice.

Når vi kombinerer formindsket pløjning med andre forholdsregler, såsom tilbageførsel af organisk materiale, for eksempel markens overskydende halm og årligt skift i markens afgrøder, kan vi få flere af sådanne naturlige servicer.

Det store minus ved pløjefri dyrkning eller conservation agriculture er forbruget af sprøjtegifte til at holde uønskede planter nede. Privatfoto

Dette kan begrænse brugen af insekticider, formindske omfanget af markkørsler og har det ekstra plus, at kulstof, kvælstof og andre næringsstoffer taget fra atmosfæren tilføres jordbunden.

Bæredygtig metode uden økonomiske tab

Denne type jordbrug kaldes i udlandet conservation agriculture – hvad der bedst kan oversættes til jordbundsbevarende landbrug.

I Danmark blev under to procent af landbrugsjorden dyrket efter disse principper i 2018 (læs meget mere om principperne i boksen under artiklen).

Metoden kræver også en del mere planlægning og overblik, men FN kalder denne type dyrkning den mest bæredygtige, som vi endnu kender til, og desuden er den tidsbesparende.

Dette er vel at mærke uden signifikant økonomisk tab.

I kampen mod global opvarmning og de medfølgende masseudryddelser af dyrearter vil et skift til conservation agriculture være en stor hjælp.

Men indtil brugen af conservation agriculture bliver mere anvendt i Danmark, kan vi nøjes med at fokusere på, at vi kan opnå fem gange flere sanglærker bare ved at fjerne ploven.

Det er en nem ændring at indføre.

Lærker får i Danmark normalt to kuld om året– lykkedes det ikke, betyder det muligvis tilbagegang i bestanden. Foto: Wikipedia

Fordelene ved et mere bæredygtigt landbrug

Conservation agriculture handler om at forstyrre jorden mindre, dække jordoverfladen og rotere afgrøderne. Alt i alt giver de principper et bedre og mere varieret økosystem ifølge både FN og forskningen.

Formindsket jordforstyrrelse:

  • Ved nedboring af såsæd uden pløjning
  • Tillader et uforstyrret økosystem
  • Begrænser udvaskning og pakning af jorden

Et konstant dække af jordoverfladen:

  • Kan bestå af overskydende plantemateriale fra høst eller af dækafgrøder, som vokser på marken igennem vinteren
  • Fungerer som naturligt forsvar mod ukrudt
  • Bidrager til et varieret økosystem mellem høst og såning af afgrøder
  • Genbruger og mobiliserer næringsstoffer fra marken ved at trække næringsstoffer som karbon, nitrogen osv. ned i jorden og begrænser derved udmagring af jordbunden og behov for gødning

Rotation af afgrøder:

  • Formindsker risiko for overførsel af plantesygdomme fra afgrøde til afgrøde.
  • Giver jorden en bedre næringsprofil, da forskellige afgrøder tærer på forskellige reserver og efterlader næringsstoffer af forskellige typer
  • Forøger mængden af naturlige porer i jorden, da forskellige rodtyper laver forskellige typer gange, hvilket forbedrer vandgennemstrømning og ånding i jorden
Ungerne forlader reden efter ca. 8 dage, før de kan flyve, men fodres af hunnen indtil de er ca. 1 måned gamle. Foto: Deborah Gemini/Wikipedia

Færre sanglærker i Danmark

Sanglærke-bestanden er faldet med ca. 80 procent i Danmark siden 1978, formentlig på grund af mere intensivt landbrug.

Deres føde består hovedsageligt af insekter, edderkopper, regnorme og ukrudtsfrø.

Hannerne markerer deres territorie ved at flyve over jorden, mens de synger deres særegne sang.

Hunnerne yngler på jorden i åbent græsland med 3-6 æg per udrugning.

Ungerne forlader reden efter ca. 8 dage, før de kan flyve, men fodres af hunnen indtil de er ca. 1 måned gamle.

Lærker får i Danmark normalt to kuld om året– lykkedes det ikke, betyder det muligvis tilbagegang i bestanden.

For tæt plantedække forhindrer sanglærken i at have sin rede og tvinger hunnen til at skifte territorie.

Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Tak for den spændende artikel. Hvorfor er den metode ikke mere udbredt i Danmark?
    Har man ikke det nødvendige materiel til nedboring af såsæd?

  2. Peter Bomholt Andersen

    Tak for en fin artikel
    Den pløjefri metode med priksåning bruges ofte sammen med konventionelt brug af pesticider. Kan metoden også bruges i det økologiske jordbrug?

    • Det kan den, men det kræver en dygtig landmand, så kun ganske få forsøger sig.

      • Peter Bomholt Andersen

        Umiddelbart mener jeg at det er problematisk at italesætte en dyrkningsmetode der primært bygger på anvendelse af den kemiske plov som jordbehandlingsredskab. Udgangspunktet for den teknologi er jo den agrokemiske industris udsagn om at brugen af pesticider bl.a. Glyfosat i landbruget er uproblematisk. En fortælling som er i modstrid med at der lukkes rigtig mange vandboringer som følge af forurening med pesticider og at nogle lande i EU forbyder salget af glyfosatholdige produkter fordi man her opfatter at disse produkter udgør en trussel for miljøet.
        Der burde i stedet arbejdes på at få fremmet økologiske- bæredygtige jordbehandlingsteknikker, der hverken skader fuglene eller organismerne i muldlaget. Mig bekendt blev der for en del år siden lavet en række undersøgelser der påviste at biodiversiteten var væsentlig større på de økologiske brug end på de konventionelle.
        Men nu sammenligner artiklens forfattere jo heller ikke fuglebestanden elle biodiversiteten mellem økologisk dyrkede marker og marker hvor jordbehandlingen består af den kemiske plov.

  3. Torben Aagesen

    Jeg har undersøgt udbredelsen af metoden, og her har jeg fundet denne artikel
    https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-08-26-flere-danske-landmaend-dropper-ploven
    og er derfor nået den konklusion at årsagen skyldtes manglende interesse blandt de ældre landmænd. Uden at jeg er kommet tættere på en forklaring på, årsagen til deres tilbageholdenhed.

Skriv en kommentar