Sejr i kampen mod ringe dyrevelfærd i industrilandbruget – men først om 12 år

Dyrenes Beskyttelse, Anima og alle andre, der har kritiseret forholdene for æglæggende høner i snart mange år, kan fejre en markant sejr for bedre dyrevelfærd i Danmark. Fødevareminister Rasmus Prehn har besluttet at forbyde produktion af buræg i Danmark fra 2023. For at sikre en ordentlig omstilling af produktionen vil forbuddet blive indført med en overgangsperiode på 12 år for eksisterende producenter.

Allerede i 1992 stoppede detailhandelskæden Irma med salget af buræg, og flere andre er fulgt med, men politikerne har hidtil tøvet. Imidlertid besluttede regeringen i efteråret 2020, at produktion af buræg skulle udfases, hvilket kort efter blev bekræftet af et enigt Folketing i forbindelse med behandling af beslutningsforslag B 16. Den beslutning fører fødevareminister Rasmus Prehn nu ud i livet. Fra 2023 forbydes produktion af buræg i Danmark med en overgangsperiode på 12 år for at sikre, at de danske burægsproducenter har mulighed for at omstille sig til en anden produktionsform.

Hos Dyrenes Beskyttelse siger direktør Britta Riis:

”Vi er meget glade for at forbuddet endelig kommer. Det er i virkeligheden danskerne og dansk detailhandel, der er gået foran, da salget af buræg er raslet ned siden 2014. Vi kørte dengang hårdt med vores Ægtivist kampagne, og der kom gennembrud først med TOMS chokolade, hvor Jesper Møller deres daværende direktør blev årets dyreven for at udfase buræg i deres chokolader, derefter kom Kvickly og ”the rest is history”.

12 års overgangsperiode er lang tid. Det betyder, at der fortsat er mange høns, som kommer til at sidde i bure i overgangsperioden. Jeg tænker, at det er den politiske realitet i forhold til ikke at skulle udbetale erstatninger (ekspropriation) til de resterende 6 producenter. Vi vil for vores del gøre endnu en indsats for, at ”de skjulte” buræg bliver udfaset, så det går hurtigere end de 12 år.”

Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima, er også begejstret, men kræver ligeledes hurtigere udfasning:

“Forbuddet mod burægproduktion er et historisk fremskridt for dyrene, og der er grund til at glæde sig. Men 12 år er alt for lang tid, og millioner af dyr vil lide i burene. Derfor må politikerne nu sørge for at hjælpe de sidste producenter til en meget hurtigere omstilling. Fødevareministeren siger, han er ærgerlig over, at det skal tage så lang tid at udfase produktionen. Men faktum er jo, at han kunne gøre det hurtigere, hvis der var vilje til det i regeringen. Det er der så ikke, og nu må vi se på, om ikke der kan findes flertal for nogle politiske initiativer, der kan fremskynde omstillingen. Det kunne fx være økonomiske incitamenter til at omlægge til økologisk eller frilandsproduktion inden for en meget kort årrække”.

Kun hvert 5. æg er fra burhøns

Der er i dag syv producenter tilbage inden for burægproduktion i Danmark, og disse står for knap hvert femte æg, der produceres i Danmark. Langt de fleste supermarkeder har stoppet salget af buræg, men de er fortsat brugt blandt restaurationer, kantiner, fødevareproducenter og medicinalvirksomheder.

Det er Fødevareministeriets vurdering, at mange af dem, der i dag benytter buræg, sandsynligvis fremover vil benytte andre typer af danske æg, når buræg forbydes. Fødevareminister, Rasmus Prehn, siger:

”Burhøns lever – som navnet antyder – hele livet spærret inde i små bure med begrænset plads til at baske med vingerne. Danmark er på mange måder et foregangsland inden for landbruget, og det skal vi også være, når det kommer til dyrevelfærd. Derfor har vi besluttet at forbyde produktion af buræg fra 2023. De fleste supermarkeder sælger ikke buræg længere, og forbrugerne vælger ofte andre typer af æg, når de har muligheden for det. Med et forbud mod produktion af buræg skal vi have de sidste med om bord på dyrevelfærdsvognen, så burægsproduktion bliver fortid i Danmark og forhåbentlig kan inspirere andre lande til at gøre det samme.”

Tal og fakta:

• Der er syv producenter inden for burægsproduktion i Danmark.
• 17 pct. af de æg, der blev produceret i Danmark i 2021, var buræg. Til sammenligning udgjorde buræg 61 pct. af produktionen af æg i 2010. Faldet skyldes især de store detailhandelskæders beslutning om ikke at sælge buræg.
• Burhøns kan bo op til ti høns i et bur, der er mindre end en kvadratmeter. Det svarer til, at hver høne har lidt over størrelsen på et A4-papir til rådighed.
• Burhøns kommer ikke udendørs. Og der er ikke krav om vinduer i de haller, burene står i.
• Buræg leveres især til kantiner, restauranter, cateringbranchen, fødevareindustrien og medicinalindustrien. Der er stort set ingen supermarkeder, der sælger buræg.
• Regeringen vil nu sikre et forbud mod produktion af buræg, som vil træde i kraft i 2023 med en overgangsperiode på 12 år for eksisterende anlæg. Det sker ved en ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner, der har hjemmel i dyrevelfærdsloven.

  

Forskel på æg-typer:

Buræg: Krav om strøelse, reder, kloslibnings-anordninger og siddepinde. Der behøver ikke at være vinduer i stalden, og hønerne kommer ikke ud i en hønsegård, men lever hele deres liv i bure.

Skrabeæg: Hønerne lever indendørs i stalde med højest 9 høner pr. m2 nytteareal. Der er ikke krav om vinduer, men der er krav om reder og siddepinde til hønerne, samt at mindst 1/3 af gulvarealet skal dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv.

Frilandsæg: Fritgående høner, der lever i flokke på typisk 3.000 til 10.000 høns, som har adgang til både stald og hønsegård. Hønsehusene er indrettet på samme måde som til produktion af skrabeæg. Forskellen er, at fritgående høner også har adgang til fri luft på et udeareal.

Økologiske æg: Økologiske høner lever i flokke med op til 3.000 dyr, og produktionsformen er overordnet set den samme måde som for fritgående høns – dog med den forskel, at der anvendes økologisk foder. De økologiske høns skal have mulighed for at komme ud året rundt. Hver høne skal have bl.a. mindst 4 kvadratmeter udeareal.

Bannerbillede: Sådan skal høns have det efter Dyrenes Beskyttelses mening.