Europa-Parlamentet skal onsdag tage endelig stilling til fremtiden for natur og miljø i de 27 medlemslande. Det sker, når parlamentarikerne stemmer om den fortsatte milliardstøtte til agroproducenterne.
Striden står mellem de parlamentarikere, der vil fastholde det gammelkendte støttesystem, hvor milliarderne udbetales uden særlige modkrav, og de, der vil have et mere liberalt “noget-for-noget” og grønt landbrug, der kan sikre naturen i Europa for fremtidens generationer.
Meget tyder på tæt løb mellem de to modpoler, hvor Danmark officielt støtter den grønne linje, mens de danske agroproducenter ihærdigt har udøvet lobbyvirksomhed for den gammeldags linje.
Det er første gang i unionens 60-årige historie, at de 754 parlamentarikere får direkte indflydelse på støttens udformning. Og selvom de har brugt det seneste halvandet år på at diskutere og justere indholdet, er der stadigvæk stor, politisk uenighed om, hvordan støttekronerne fremover skal fordeles. Både på tværs af landegrænserne, men også internt i de politiske grupper.
Meget tyder dog på, at de mere konservativt orienterede kræfter får flertal under onsdagens afstemning. Det vil blandt andet få en negativ betydning for de grønne dele af landbrugsstøtten, hvilket har vakt en del postyr i Bruxelles.
I Kommissionens oprindelige udspil var der lagt op til, at landmændene skulle leve op til tre konkrete naturkrav for at få del i støtten. Den model er til landbrugskommissær Dacian Çiolos store ærgrelse taget af bordet, og fra Parlamentets side er der i stedet lagt op til en mere fleksibel ordning, hvor medlemslandene selv kan bestemme, hvilke naturhensyn de hjemlige landmænd skal leve op til.
Derudover ønsker parlamentarikerne, at det fremover bliver muligt at overføre midler fra landdistriktsmidlerne under søjle 2 til den direkte støtte under søjle 1. Det kan betyde, at der fremover vil blive brugt færre penge på grønne miljø- og klimaprojekter, og det fik i sidste uge den danske klimakommissær Connie Hedegaard til at lange kraftigt ud efter medlemmerne af landbrugsudvalget.
Hun mente, at de var i gang med at svække miljøbestemmelserne, og den melding mødte opbakning fra de danske parlamentarikere, der bliver betraget som nogle af de mest fremtidsorienterede og grønne i Bruxelles.
Selvom landbrugsstøtten stadigvæk splitter parlamentarikerne, tyder alt dog på, at afstemningen vil finde sted som planlagt på onsdag. Landbrugsreformen er allerede blevet forsinket et år, og derfor er både parlamentarikerne og medlemslandene under et stærkt tidspres for hurtigst muligt at nå til enighed om reformen.
