Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd, skriver i Politiken 17. april 2017:

LANDBRUGETS ammoniakforurening koster årligt 250-300 for tidlige dødsfald og luftvejslidelser og sygedage i hundredtusindvis. Død og sygdom, der koster danskerne 2,7 mia. kr. hvert eneste år ifølge den seneste vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd. Hertil skal lægges ødelæggelser af den danske natur, hvor halvdelen overforurenes med kvælstof. Det er det danske landbrug, der står for 95 procent af landets ammoniakforurening.

Kåre Press-Kristensen.

Landbrugets ammoniakforurening er grænseoverskridende. Dansk udledning påfører derfor ifølge DCE ved Aarhus Universitet helbredsskader for omkring 15 mia. kr. årligt i udlandet. Derfor skal Danmark ifølge FN’s Göteborg-protokol og EU’s nye NEC-direktiv reducere ammoniakforureningen med 24 procent i 2020 i forhold til udslippet i 2005.

Da vi allerede havde reduceret forureningen med 17,5 procent i 2013, drejer det sig blot om at reducere yderligere 6,5 procent i 2020. Dette kan let gøres ved at indføre mere miljøteknologi i landbruget, men landbruget mangler i dag tilskyndelsen til at gøre det. Samtidig fjerner regeringen det meste af den støtte, der hidtil har været til miljøteknologi i landbruget. Det gør det ikke lettere at nå EU-målet. Derfor mener Det Økologiske Råd, at der fra 1. juli 2018 skal indføres ny støtte til miljøteknologier, som reducerer ammoniakforureningen fra landbruget. Støtten skal finansieres via et forureningsgebyr på 40 kr. per kg udledt ammoniak. Gebyret skal øges til 50 kr. per kg 1. januar 2020. Gebyret skal samtidig afhænge af besætningsstørrelser, så gebyret bliver mindre for små besætningsstørrelser, mens de mindste besætninger fritages for gebyr.

Når der på én gang gives investeringsstøtte til reduktion af ammoniakforurening, og støtten betales via gebyr på ammoniakudledning, får landmændene dobbelt tilskyndelse til at sænke luftforureningen. Derved reduceres skaderne på mennesker og natur, samtidig med at Danmark kan opfylde vores internationale FN- og EU-forpligtelser til at reducere den grænseoverskridende luftforurening. Det er dog fortsat nødvendigt at supplere forureningsgebyret med lokal regulering for at beskytte følsom natur.

I stedet for at tage ansvar og nedbringe ammoniakforureningen kører landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer en skræmmekampagne om, at det vil koste 5.000 jobs og 2,6 mia. kr. at opfylde miljøkravene i EU’s nye NEC-direktiv. Men dette bygger på, at landbruget skærer ned på antallet af dyr frem for at indføre miljøteknologi.

Desuden glemmer Landbrug & Fødevarer, at de arbejdspladser, der i yderste konsekvens kunne tabes i landbruget, langt hen ad vejen genvindes i andre sektorer, hvor værdiskabelsen kan være mindst lige så stor. Det er bl.a. beskrevet i årsrapporten om økonomi og miljø fra Det Økonomiske Råd i 2017.

Afslutningsvis skal det nævnes, at Danmark ifølge EU’s NEC-direktiv slet ikke skal reducere forureningen med ammoniak fra 2020 til 2030, mens de resterende EU-lande i gennemsnit skal reducere 13 procent i denne periode. Så i disse år favoriseres dansk landbrug efter alle kunstens regler. I samme periode vil de danske leverandører af miljøteknologi til landbruget kunne eksportere løsninger til resten af EU til gavn for vækst, folkesundhed og naturen i både Danmark og udlandet. Men hvis regeringen forinden ødelægger hjemmemarkedet for miljøteknologier, ja, så forringer den også mulighederne for eksport af disse teknologier til skade for landets fremsynede miljøteknologiske virksomheder.

Læs om ammoniak og landbrug.

Comments are closed.