Djurslands kyster sættes i bål og brand mod havbrug i Kattegat

En ny aktion er startet mod de omstridte og på Djursland forhadte nye havbrug i Kattegat. Hver søndag aften tændes der bål – og brand – ved strandene på Djursland ud mod Kattegat i protest mod de forkætrede havbrug.

Søndag aften 25. juni var det ved Holme Strand, og det var for tredje gang. Over et halvt hundrede mennesker mødte frem for at protestere. Interessant var det, at der var mange nye mennesker, som ikke tidligere har deltaget i protesten mod havbrug. Ja, det var faktisk de fleste, siger en af arrangørerne, Nina Bjarup Vetter.

Selv om Skt. Hans bålene netop er overstået, er der stadig kraft i ild som protest mod en  forkert udvikling.  I dette tilfælde  netop i form af kunstige havbrug. Ild og vand har gennem årtusinder været de mest grundlæggende begreber i vores civilisation. Derfor har aktionskomiteen på Djursland valgt ild som protest mod havbrug.

Søren Egge Rasmussen (EL) holdt båltalen ved Holme Strand.

Godt, vi samles om bålet i protest

– Det er godt, vi i aften samles om bålet for at få stoppet de her havbrug. Planerne om nye havbrug udspringer af landbrugspakken. Men det var der ikke så mange, der den gang var opmærksomme på, sagde Enhedslistens folketingsmedlem og  fiskeri- og fødevarefører, Søren Egge Rasmussen, med bålet og havet ved Djursland som baggrund.

– Det er ekstremt, at man vil tillade tre havbrug ud for Djursland med en udledning af 300 tons kvælstof. Ifølge oplysningerne i det seneste samråd med Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil det betyde en muslingefarm på 1000 hektarer tæt på Djurslands kyster. Muslingerne skulle opsamle forureningen fra ørrederne i havbrugene, men samtidig forurener muslingerne selv.

Ingen begrænsninger af medicinrester og lort fra fiskene

Søren Egge Rasmussen sagde også, at der ikke er nogen restriktioner for, hvor meget havbrugene må forurene med medicinrester og lort fra både fiskene og muslingerne.

Hvad med Århus Bugt

Nu snakker vi jo Djurslands Kyster og Kattegat. Men hvad med Århus Bugten. Den har mange gange været ramt af iltsvind. Forurening fra havbrug ved Djurslands Kyster vil også drive ind i Århus Bugten. Så udover de to kommuner på Djursland og Samsø bør Århus Kommune også være med i modstanden mod de nye havbrug.

Fremtiden er skånsomt kystfiskeri

– Det vi skal nå frem til, er skånsomt kystfiskeri. Men i dag er der kun en fisker tilbage i Ebeltoft og otte ældre fiskere i Bønnerup. Men der er muligheder for tilskud til dette skånsomme kystfiskeri. det bør udnyttes, sagde Søren Egge Rasmussen. Han tilføjede, at det også betyder, at vi ikke skal købe norske burlaks, men vildlaks.

Den tidligere Syddjurs-borgmester Kirstine Bille (SF) støtter også de brændende protester.

Vi fortsætter kampen med bål og alle andre midler

Den tidligere borgmester i Syddjurs Kommune, nuværende medlem af byrådet, Kirstine Bille fra  Socialistisk Folkeparti, sagde, at vi fortsætter kampen mod havbrug  med bål og alle andre midler. det er ikke sikkert, at det blive i denne regerings tid, at sagen om havbrug bliver afgjort. Så kan vi lave det om under den næste ikke borgerlige regering.

Afgøres i denne uge, om det bliver en hastesag

Kirstine Bille er medlem af et udvalg i EU om landbrug, fiskeri og natur. Hun sagde, at det såkaldte borgerklagenævn i EU netop har antaget klagen fra SF’ernes medlemmer af kommunalbestyrelserne i Norddjurs og Syddjurs og Samsø kommuner. I løbet af denne uge afgør klagenævnet, om klagen over loven om nye havbrug vil blive behandlet som en hastesag.

Mange “nye” mennesker møder op for at støtte den flammende protest mod Lunde Larsens forkætrede havbrug.

Og så døde gløderne efterhånden ud i bålet ved Holme Strand søndag den 25. juni, men kampen fortsætter på Djursland mod havbrug – også med andre midler.

Fotos: Flemming Seiersen.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.