Danmarks bestand af sølvmåger hører til de største i Europa, men i år får de store måger næsten ingen unger på vingerne. Mangel på føde tvinger mågerne ud i kannibalisme og æggerov. Kolonierne i Vestjylland og Limfjorden mangler i år den lette adgang til foderlevninger fra den nedlagte minkindustri.
Det skriver Jan Skriver I en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening 22. juli 2022.
Ynglesæsonen 2022 bliver den måske ringeste nogensinde for danske sølvmåger. I næsten alle kolonier er der konstateret tomme reder og stort set ingen æg og unger.
– Vi ser det særligt tydeligt i Vestjylland og i Limfjorden, hvor vi får rapporter om, at sølvmågerne æder hinandens æg og små unger, og hvor størsteparten af rederne er tomme. Der er næppe tvivl om, at fraværet af minkfarme, som disse kolonier indtil sidste år opsøgte for at finde let føde, spiller en rolle for nedgangen. Men enkelte steder, Mågeøerne ved Bogense for eksempel, er det rotter, der udgør et problem, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
I de store sølvmågekolonier på Langli i Ho Bugt, Klægbanken i Ringkøbing Fjord, holmene i Limfjorden og Hirsholmene i Kattegat er fællesnævneren, at så godt som ingen sølvmågeunger er kommet på vingerne denne sommer.
– Vi ser også markante tilbagegange i kolonier flere steder i den sydøstlige del af Danmark. En koloni på Katholm ved Als i Sønderjylland holder som en af meget få skansen, men det skyldes, at sølvmågerne her har fundet en affaldskilde, som de opsøger for let tilgængelig føde. Generelt ser det ud til, at sølvmågerne er hårdt ramt af svigtende adgang til naturlige fødeemner i fjordene og på havet samtidig med at minkfarmenes spisekamre er lukket, siger Thomas Bregnballe.
Fremgang eller fiasko afhænger af føden
Generelt har store mågearter som sølvmåge, sildemåge og svartbag haft fremgang i takt med flere menneskeskabte fødekilder, enten de er kommet fra åbne lossepladser, fiskeindustrien, landbruget eller minkavlen.
Hvis mågerne mister de lette føderessourcer, enten fordi lossepladser bliver lukket, industrifiskeriet ikke længere smider bifangster ud, eller minkindustrien bliver nedlagt, går det naturligt nok tilbage for frugtbarheden i fuglekolonierne, fordi føden bliver knappere.
– Sildemågerne har heller ikke fået så mange unger på vingerne i år, som de plejer. De har dog klaret sig bedre end sølvmågerne, fordi sildemågen i højere grad end sølvmågen flyver til havs og finder føde i stedet for at være afhængig af levninger fra minkfarme. Ikke kun de store mågearter har ringe ynglesucces i år, vi hører også om enkelte store hættemågekolonier, hvor der er kommet meget få unger på vingerne. Det er netop i disse uger, at årets mågeunger begynder at flakke om i naturen, siger seniorforskeren på Aarhus Universitet.
Ingen mink, så har jeg det fint med ingen sølvmåger.
Mågerne gør ikke krav på at være her, selv om vi pludseligt holder op med at fodre på dem. De spiser bare hinandens æg, og så er overbemågningen løst.
Hestene strides, når truget tømmes. Og mennesket går i krig, når globaliseringen afslører, at verden er blevet for lille til dets “succes”.
Det er kun mennesket, der truer med at tage det hele med i faldet, fordi det har den her gigantiske evne til at mene, at det har ret til at være her. Var der nogen der sagde Ukraine, fødevarekrise, overbefolkning, overforbrug, Taiwan, hedebølger, stormfloder, tørke, skovbrande i Europa, Australien og USA!
FN har udgivet en videnskabelig rapport om risikoen for en global menneskelig katastrofe, massedød og eller udryddelse. På ing.dk sneg en journalist sig op til at beskrive det, som om man ikke havde sikker viden om at det ville ske, og at det derfor ikke var vanskeligt at se, hvad det kunne føre til at forholde sig til den slags videnskabeligt kvalificerede sandsynligheder. Han anskaffede sig derfor et par citater fra fx Kirsten Halsnæs, hvoraf det, som han ville frem til, nemlig at det ikke kan betale sig at forholde sig til den slags, før man har sikkerhed for, hvor stor sandsynlighed der er for, at katastrofen indfinder sig.
Sagen er, at det argument kan fremføres her fra og til vore dages ende, helt sikkert og fuldstændigt afslørende for, hvor rationel vor rationalitet omkring de her udfordringer er.
Sidste to afsnit om igen:
FN har udgivet en videnskabelig rapport om risikoen for en global menneskelig katastrofe, massedød og eller udryddelse. På ing.dk sneg en journalist sig op til at beskrive det, som om man ikke havde sikker viden om at det ville ske, og at det derfor var vanskeligt at se, hvad det kunne føre til at forholde sig til den slags videnskabeligt kvalificerede sandsynligheder. Han anskaffede sig derfor et par citater fra fx Kirsten Halsnæs, hvoraf det, som han ville frem til, fremgik, nemlig at det ikke kan betale sig at forholde sig til den slags, før man har sikkerhed for, hvor stor sandsynlighed der er for, at katastrofen indfinder sig.
Sagen er, at det argument kan fremføres her fra og til vore dages ende, helt sikkert og fuldstændigt afslørende for, hvor rationel vor rationalitet omkring de her udfordringer er.
Vi må hellere se at få genetableret minkfarmene – om ikke andet så af hensyn til sølvmågerne …!