Et hav af Tejster

Hirsholmene ud for Frederikshavn rummer formentlig verdens største koloni af tejster. Foto: Sten Asbirk.

Aldrig tidligere er der konstateret så mange ynglende tejster i Danmark som i 2018, hvor de danske farvandes samlede ynglebestand blev vurderet til 1918-1972 par. Det oplyser biolog Sten Asbirk, der har indsamlet yngledata om den lille alkefugl i en menneskealder.

Biolog, lic.scient Sten Asbirk.

Bestanden i 2018 tangerer den højeste bestand, der nogensinde er konstateret i Danmark. I 2011 blev landets tejstebestand optalt til 1530-2090 par. Bag dette tal ligger en stor variation i optællingerne på Hirsholmene, hvor bestanden vurderedes at være mellem 900 og 1400 par. Det er primært usikkerheden ved optællingen af Hirsholmenes store bestand, der ligger bag udsvingene i landsbestanden.

Bestanden på Hirsholmene blev i 2018 optalt til ca. 1215 par, hvilket er mere end i 2017, hvor der optaltes ca. 970-1040 par, men samme niveau som i 2016 med en bestand på ca. 1245 par. Tejsterne på Deget blev optalt og bestanden vurderet til ca. 60 par som i tidligere år.

Bestanden på Nordre Rønner var nogenlunde stabil med ca. 32 par, og bestanden i Østerby havn på Læsø fortsatte sin fremgang fra 8 par i 2015 til 16-18 par i 2016 og 27 par i 2017. Nu yngler der 34 par tejster i havnemolerne i Østerby havn.

Hesseløs tejstebestand blev optalt i 2010, hvor antallet af ynglepar blev vurderet til 117. Siden er der sket en markant stigning i bestanden, idet den i 2016 og 2017 blev vurderet til 150-200 par. I 2018 blev bestanden opretholdt på ca. 175 par.

Tejsten lever overvejende af fisk som tobis og ålekvabbe, der gerne tages i en dybde af ca. 30 meter, men den er også i stand til at dykke ned til 50 meters dybde. En dykning varer i gennemsnit 73 sekunder, med en gennemsnitlig pause på 27,5 sekunder mellem dykningerne. Foto: Sten Asbirk.

Tejstebestanden på selve Samsø fastholdt fremgangen ved Vandstedet på Nordsamsø fra 2-4 par i 2015 til 7 par i 2016 og 5-10 par i 2017 og 2018. Desuden blev der fundet et ynglepar af tejster ved Kolby Kås, hvor de for første gang ynglede i 2017 med 2 par.

På øerne ud for Stavns Fjord ynglede en lille stabil bestand på 7-9 par på Kyholm, mens arten ikke længere ynglede på Lindholm og måske er blevet uregelmæssig ynglefugl dér.

På Vejrø gik tejstebestanden tilbage fra ca. 62 par i 2017 til ca. 44 par i 2018, men uden at der har været konstateret mere erosion og nedstyrtninger af klinterne, hvor tejsterne udgraver deres redehuller. Måske spiller det ind med en vis optællingsusikkerhed, når der kun sker optælling ved et enkelt besøg. Nyt på Samsø var det, at nogle få par tejster forsøgte at yngle i molerne i den nye Ballen færgehavn.

På Endelave er den lille bestand fordoblet fra 3 par i 2015 til 7 par i 2016, og dette niveau er fastholdt med 6 ynglepar i 2017. I 2018 blev der dog igen kun optalt 3 par. På den nye ynglelokalitet fra sidste år ved Elsegårde Strand på Djursland ynglede 2 par tejster i 2018.

Tejsterne i landets sydligste koloni på Sprogø blev fordoblet fra 50-55 par i 2015 til 102 par i 2016. Dette niveau er fastholdt med 105 ynglepar i 2017. Og i 2018 er bestanden yderligere øget, idet der er optalt 149 ynglepar, primært i stensætningerne rundt om næsten hele øen.

Nyt er det, at tejsten er begyndt at yngle på Sjællands Odde inde på de militære arealer med 5 par.

Tejsten yngler første gang 2-4 år gammel og lever mest i livslange parforhold. Normalt yngler tejsten mellem stenblokke eller på hylder i fuglefjeldene. I Danmark forekommer den i små og større kolonier. Den ruger normalt i hulrum under store sten, på danske ynglepladser også i huller i lerskrænter. Det kan forekomme at tejsten ruger i huller i havnemurene, på bygninger og sågar i rugekasser. Foto: Sten Asbirk.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.