Sådan ser rigtige grise ud, når de har fået lov til at beholde deres haler. EU ønsker nu, at lovgivningen overholdes i højere grad end tidligere – også i Danmark!

Flere grise skal have hele haler. Fra næste år kommer der en række stramninger over for griseproducenterne, hvis de vil halekupere deres grise. Det skriver i Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 12. december 2018.

Det sker for at “arbejde henimod en reduktion” i antallet af halekuperinger, hedder det i pressemeddelelsen.

Svineproducenterne hævder, at halerne skal fjernes for at udgå bideskader som denne.

Fra næste år kommer en række tiltag, som skal reducere antallet af halekuperinger og øge dyrevelfærden. I dag vurderer EU-Kommissionen, at 98–100 pct. af alle grise i EU halekuperes. I Danmark estimeres tallet at være på 98,5 pct. Målet om flere grise med hele haler indgår også som en del af i regeringens ’Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin’ fra 2014.

– Det er helt afgørende, at vi får alle landmænd til at analysere udfordringerne og dokumentere på skrift, hvordan de tager hånd om problemerne, hvis det skal lykkes at få flere grise med hele haler, fastslår Jakob Ellemann-Jensen.

Det er Dansk Folkepartis Karina Due, der langer ud efter de klippelystne danske svineproducenter, der fjerner halerne fra 98,5 % af alle smågrise.

– Grise skal ikke lide unødig last, hvis landmændene kan undgå det. Vi skal sikre, at dyrevelfærden for grisene i Danmark er i top – og derfor skal der være en skriftlig dokumentation fra landmændene, hvis de vil halekupere i fremtiden, siger Karina Due, dyrevelfærdsordfører for DF.

Stramningerne for, hvornår griseproducenterne må halekupere, gennemføres gradvist frem mod sommeren 2019:

–    Fra 1. januar skal griseproducenten skriftligt dokumentere, hvis der er halebid i besætningen. 
–    Fra 1. april skal griseproducenten udarbejde en risikovurdering med en tilhørende handlingsplan.
–    Fra 1. juli 2019 skal griseproducenter ved salg af halekuperede smågrise indhente dokumentation fra modtageren eller via mellemhandleren om, at de har behov for at modtage halekuperede grise. 

Stramningerne kommer efter, at EU-Kommissionen har bedt medlemsstaterne skrue ned for halekuperinger og op for dyrevelfærden i de europæiske grisestalde. I dag er det muligt at få grise uden halekupering fra specialproduktioner, såsom økologisk- og frilandsgrise samt grise produceret under det statslige Dyrevelfærdsmærke.

Brancheorganisationerne SEGES Svineproduktion, Danske Svineproducenter samt Den Danske Dyrlægeforening har været involveret i arbejdet med at udvikle de nye værktøjer til de danske griseproducenter.

Visited 16 times, 7 visit(s) today

Comments are closed.