Sønderlemmende kritik af landbrugets fonde

JoakimvonAndStatsrevisorerne kritiserer i sin udsendte beretning 25. maj 2016, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har sikret en effektiv og korrekt forvaltning i landbrugets fonde, der uddeler op mod en halv mia. kroner hvert år. Fondene, der hovedsageligt administreres af Landbrug og Fødevarer, har ikke forvaltet i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og principper om fx lige og ensartet behandling af ansøgere og god tilskudsforvaltning. Ministeriets tilsyn har hverken fulgt op på, om ordningen har den ønskede samfundsmæssige effekt, eller om fondenes tilskudsforvaltning har været effektiv og korrekt.

Landbrugets fonde udgøres af to promilleafgiftsfonde, Fonden for økologisk landbrug og 12 produktionsafgiftsfonde. Cirka halvdelen af fondenes midler kommer fra Miljø- og Fødevareministeriets finanslovsbevilling, mens resten kommer fra produktionsafgifter fra landmændene.

Landbrugets fonde uddeler tilskud til aktiviteter, der skal støtte landbrugets udvikling og konkurrenceevne. I 2016 uddeler fondene 575 mio. kr. De største tilskudsmodtagere er institutioner, der hører under landbrugets erhvervsinstitution, Landbrug og Fødevarer.

Fondene administreres af en erhvervsorganisation, hovedsageligt Landbrug og Fødevarer. Fondene ledes af en bestyrelse, hvor et flertal af medlemmerne er fra landbruget. Det er bestyrelsens ansvar at forvalte fondens midler, herunder fordele tilskudsmidler, mens det er NaturErhvervstyrelsens ansvar at føre tilsyn, idet Miljø- og Fødevareministeriet har ressortansvaret.

JoakimBjornebandeKritikken er bl.a. baseret på:

  • At det ikke er tilstrækkeligt gennemsigtigt, på hvilket grundlag landbrugets fonde uddeler tilskud.
  • At flere fonde ikke har behandlet ansøgerne ens, har tilladt overflytning af uforbrugte midler fra ét projekt til et andet og favoriseret faste tilskudsmodtagere med samme beløb hvert år – i strid med lighedsprincippet.
  • At fondene ikke har opstillet effektmål, der kan følges op på, selv om det er forudsat i landbrugsstøtteloven.
  • At NaturErhvervstyrelsens behandling af klager og henvendelser hovedsageligt har bestået i at indhente redegørelser fra fondenes bestyrelser uden at forlange dokumentation for den konkrete forvaltning. Endvidere er styrelsens tolkning af, hvornår et bestyrelsesmedlem er inhabilt, meget snæver, usædvanlig og problematisk.
  • At Miljø- og Fødevareministeriet over en årrække har reduceret resurserne til tilsynsopgaven, dels af resursemæssige årsager, dels fordi man havde tillid til fondenes forvaltning. Samtidig har ministeriet ikke kontrolleret fondenes administration, fordi man har forudsat, at fondene som særlige forvaltningsmyndigheder generelt efterlevede forvaltningsretlige regler, herunder habilitetsregler.
  • At Miljø- og Fødevareministeriet ikke har evalueret ordningen, selv om den har eksisteret siden 1972.
    Statsrevisorerne finder det særligt vigtigt, at man er opmærksom på forvaltningsretlige principper, når der kan være interessesammenfald i forhold til tilskudsforvaltning.

I en kommentar i landbrugsavisen.dk bøjer formanden for Landbrug og Fødevarer sig for kritikken og lover bod og bedring. “Vi vil gerne have mere kontrol, for vi har på ingen måde noget at skjule”, udtaler Martin Merrild.

Også i 2013 blev der afdækket alvorlige misbrug af EU-midler i Seges, der ejes og drives af Landbrug og Fødevarer. Se artiklen her.

Axelborg_festen

Ugebrevet Mandag Morgen har også kulegravet landbrugets fonde. Læs resultatet her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.