Store vandforbrugende virksom-heder som slagterier og mejerier får med regeringens vækstplan tilskud til udgifterne til rensning af spildevand. Målet er at sikre arbejdspladser ved at indføre priser, der subsideres af familie-hustande og småvirksomheder.
Lavere udgifter til rensning af spildevand skal styrke store vandforbrugende virksomheders konkurrenceevne, håber regeringen. Lettelsen for virk-somhederne vil være på 140 mio. kroner i 2014 stigende til 700 mio. kr. årligt i 2018 og frem. Det skriver OrganicToday 1. maj.
Det er beløb, som almindelige husstandsforbrugere og småvirksomheder kommer til at betale ekstra, fordi de bliver snydt for deres andel af en planlagt effektivisering.
Det er målet for regeringens såkaldte trappemodel for betaling for spildevand. Trappemodellen indebærer, at prisen falder, jo mere vand man bruger. Det betyder, at princippet “forureneren betaler” sættes ud af kraft. En stærkt forurenende virksomhed som et slagteri eller mejeri kommer til at slippe billigere, desto mere vand der forbruges.
De virksomheder, der har det største vandforbrug, som for eksempel slagterier og andre fødevarevirksomheder, kan i nogle tilfælde se frem til en halvering af deres udgifter til rensning af spildevandet.
– Vi er i en situation, hvor virksomhederne er i benhård konkurrence med udlandet, så vi er nødt til at gøre det muligt for virksomhederne at drive forretning på mere lige vilkår. Derudover handler det om, at alle skal betale deres egen regning – både virksomheder og forbrugere. Og derfor gør vi nu betalingen langt mere kostægte, påstår miljøminister Ida Auken.
Ministeren hævder dermed, at virksomhederne hidtil har betalt for meget for spildevandsrensningen og forbrugerne for lidt.
Regeringen hævder også, at den vil “arbejde” for, at regningen for lempelserne til erhvervslivet ikke uden videre bliver sendt til de små forbrugere. Det er målet, at spildevandsselskaberne også fremadrettet skal foretage yderligere effektiviseringer, og at gevinsten herfra samlet set skal dække støtten til de store forbrugere.
Imidlertid betyder det, at de almindelige forbrugere bliver snydt for gevinsten ved effektiviseringer, fordi pengene gives til de store virksomheder i form af afgiftslempelser. Disse penge kunne også have været anvendt til at nedsætte spildevandsafgiften for familiehusstande.
Ida Auken lægger dog ikke skjul på, at der er tale om en regulær støtteordning.
– Mange fødevarevirksomheder ligger i egne af Danmark, hvor der ikke er for mange produktionsarbejdspladser, og det er vigtigt, at vi også i Danmark har job til folk uden lange uddannelser. Ændringerne i betalingen skal sikre, at vi passer godt på disse arbejdspladser, siger Ida Auken.
Dermed mener ministeren åbenbart, at der er fair og helt i orden at lade familier og andre småforbrugere af vandværksvand finansiere de store virksomheders spildevand.
Med den nuværende effektiviseringsmodel påstås det, at spildevandsselskaberne vil spare ca. 350 mio. kroner årligt, når man når 2018. Dermed hævdes omkring halvdelen af finansieringen af trappemodellen allerede på plads. Der forlyder intet om, hvor pengene til afgiftslettelserne skal komme fra, hvis den påståede effektivisering slår fejl.
Efter planen vil regeringen fremsætte et lovforslag med trappemodellen før sommerferien, så lettelserne i spildevandsbetalingen kan træde i kraft 1. januar 2014.
Fakta om trappemodellen
Trappemodellen har tre trin:
Trin 1 dækker spildevandsudledning fra 0-500 m3 spildevand.
Trin 2 fra 500-20.000 m3.
Trin 3 dækker udledninger over 20.000 m3.
