Dansk landbrug bør for erhvervets egen skyld fokusere på at udvikle nye produkter, der kan erstatte kød, skriver Steen Gade, 18. februar 2020, i et debatindlæg på Altinget.dk. En rapport fra september 2019 kommer frem til, at kød og proteiner i det hele taget i fremtiden vil kunne produceres væsentligt billigere, mere smagfuldt og sundere i bioreaktorer frem for i det almindelige landbrug, vi kender i dag, skriver Steen Gade. Med forfatterens tilladelse bringer vi teksten her.
Synger landbruget, som vi kender det, på sidste vers?
Måske et nyt og anderledes spørgsmål i en hed og nødvendig debat om den ikke-bæredygtige fødevareproduktion, vi har i verden i dag, samt det brændende behov for at udlægge arealer til natur og biodiversitet og klima.
Men ikke desto mindre det spørgsmål, man må stille, når man dykker ned i de mange initiativer, der er i gang for at lave fødevarer på en ny måde.
Vi kender det jo allerede, når det handler om drivhusproduktion af tomater. Her behøver man ikke længere jord, men planterne får deres næring og vand direkte fra næringsrig vand.
Vi ser det udviklet kommercielt, også når det gælder salater til det, der er kaldt vertical farming, der lige så godt kan placeres i byer som på landet. Der arbejdes med at dyrke alger til koncentreret proteinproduktion. Spildevandsslam vil kunne levere dyrefoder.
Og samtidig sidder vi mange og venter på, at Forskningscenter Foulums mangeårige arbejde for at gøre det muligt for grise at spise grønne afgrøder kan føres ud i livet i storskala.
Alene det vil kunne betyde, at Danmark ikke længere behøver at importere soja fra Sydamerika, samtidig med at landet skifter farve fra ineffektivt gult (korn) til det langt mere miljøvenlige og mere effektive grønt (græs og bønner).
Alt sammen ret store ændringer, men der er meget, der tyder på, at det kun er et forvarsel om, at noget meget større er i gang. En amerikansk tænketank, RethinkX, har offentliggjort en rapport om fødevarer og landbrug. Hvis de har ret – eller blot nogenlunde ret – vil det ændre fødevareproduktionen for altid.
Det er netop deres overordnede pointe, at vi står over for at kunne forlade det stade i menneskehedens historie, hvor fødevareproduktion var direkte forbundet med det landbrug, som vi har kendt, siden menneskene forlod samler- og jægerstadiet.
Ved at analysere de nye teknologiske muligheder når rapporten frem til, at kød og proteiner i det hele taget i løbet af de næste ti år vil kunne produceres væsentligt billigere, mere smagfuldt og sundere i bioreaktorer ved hjælp af henholdsvis celledelingsteknologier samt ved nye metoder på baggrund af fermenteringsteknikker. Illustration fra RethinkX-rapporten.
Når det gælder økonomi, er deres forudsigelser, at de nye produktionsformer meget hurtigt vil udkonkurrere traditionel kød- og mejeriproduktion. Kvæg bruger – i modsætning til de nye teknologier – utroligt mange ressourcer for at producere et kilo kød. Så det landbrug, vi kender, vil ikke kunne overleve rent økonomisk. Ja, de spår endda, at vi allerede i 2030 vil opleve, at antallet af kvæg i USA er halveret.
Budskaberne i rapporten er ganske givet strammet til, og alle erfaringer tilsiger en betydelig skepsis over for den slags “totalløsninger”.
Når jeg alligevel skriver om det, er det for at prøve at sikre, at vi som et stort kød- og mælkeproducerende land med alle de ressource-, klima-, biodiversitets- og miljøudfordringer, det giver os, har en forpligtelse til at bruge rigtig mange ressourcer på at fremme en udvikling i fødevareproduktionen, der gør det samfundsmæssigt let i de næste år at tage et tigerskridt i grøn retning.
Hvis blot en del af alt det, der peger frem mod et paradigmeskift i fødevareproduktionen, realiseres, vil det jo blive langt lettere at gennemføre markante klimareduktioner fra landbruget, der sammen med trafikken inden for ti år vil blive vores største klimasyndere, hvis alt blot fortsætter, som vi kender det.
Og det samme gælder, når vi skal have store arealer ud af drift for at sikre både klima, klimatilpasning og biodiversitet. Som en del af en kommende biodiversitetsplan bør det således vedtages at lave en biodiversitetslov efter samme mønster som klimaloven og med bindende mål til 2030.
For utroligt meget presser sig på samtidig med klima. Skovrejsning, udlæg af store områder til udyrket skov, en samlet national natur- og biodiversitetsplanlægning på land og til havs med korridorer og store sammenhængende naturområder, en forstærket indsats mod brug af pesticider samt fremme af økologisk landbrug.
Alt sammen bundet sammen med en forståelse af, at det afgørende er vores samlede forbrug af naturkapital.
Når alt det skal laves i de næste år, vil det blive voldsomt meget lettere, hvis vi samtidig gennemfører det paradigmeskift, som jeg har antydet. Mange dygtige danske virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder med området, men jeg tror, vi har brug for en mere samlet og forstærket indsats – også for ikke at komme bagud af dansen.
Det gælder både forskning og udvikling, der nu for alvor bør koncentrere kræfterne på tiden efter perioden med alle de husdyr.
Det store spørgsmål bliver, om landbruget for alvor vil være med. Alle omstillinger er krævende, og det skal resten af samfundet selvfølgelig vise forståelse for. Men det handler jo for erhvervet også om at sikre en fremtid for dansk fødevareproduktion på den lange bane. Så man bør være en reel medspiller.
Indtil nu har erhvervets svar været, at dansk landbrug producerer kød miljømæssigt bedre end vore konkurrenter (mit ærinde i dag er ikke at vurdere påstanden, blot at referere den). Men den vinkel holder jo ikke, hvis bare en del af det, jeg har omtalt, realiseres i de næste få år.
Dansk landbrug bør i stedet vende rundt og fokusere langt mest på, hvordan det kan blive en del af de nye produktionsmetoder, og på udviklingen af produkter, der kan erstatte kød. Det er tid til den slags store beslutninger.
Pingback: Fremtidens fødevarer skal være plantebaserede | Gylle.dk
Pingback: Hvem tjener regeringen – befolkningens langsigtede interesser eller husdyrindustriens kortsigtede? | | Gylle.dk