Fremtidens fødevarer skal være plantebaserede

I 2050 skal fødevareforbruget og -produktionen i hele verden se markant anderledes ud. Det skriver Klimarådet i sin netop offentliggjorte rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”. I rapporten hedder det bl.a. om fremtidens landbrug:

For at kunne brødføde en stigende verdensbefolkning, og samtidig sikre et rimeligt niveau af natur og drikkevandsbeskyttelse, skal fremtidens fødevarer produceres langt mere ressourceeffektivt. Det betyder, at kosten i langt højere grad end i dag skal være plante-og/eller laboratoriebaseret.

Produktionen af kød giver mellem 10 og 50 gange højere udledninger pr. gram protein end bælgfrugter, og derudover lægger den animalske produktion, inklusiv dyrkning af foder, beslag på næsten 80 procent af de globale landbrugsarealer.

Dertil kommer trækket på vandressourcer og den generelle miljøbelastning ved dyrkning af foder og håndtering af dyrenes gødning. En fastholdelse af nuværende produktionsmønstre vil ikke flugte med klimamål og FN’s bæredygtighedsmål.

Gennem udvikling af forarbejdningsteknologien, bioraffinering og stammecellebaseret produktion vil planter i stigende grad erstatte animalsk input til fødevareproduktionen, og sammen med kostændringer vil dette medvirke til at nedbringe udledningerne og miljøbelastningerne. Når miljøomkostninger indregnes, vil plantebaseret fødevareproduktion i 2050 kunne give betydeligt billigere produkter, sammenlignet med de animalsk baserede. Dette vil kunne drive en mere plantebaseret fødevareefterspørgsel globalt og i Danmark.

Bioraffinering skal erstatte svin og kreaturer

Oversat til en dansk kontekst peger dette på en fødevareproduktion, der i højere grad baserer sig på højteknologisk, bæredygtig dyrkning af arealer, hvor plantebaserede råvarer går både til direkte forbrug og bruges som input til bioraffinering, til forædlede fødevarer, i medicinalindustrien, i den kemiske industri og til energiproduktion.

Coop-bladet Samvirke har allerede taget hul på en fremtid uden malkekøer.

Med bioraffinering kan der produceres plantebaserede proteiner, der kan erstatte animalske ingredienser i fødevarer til konsum. Plantebaserede proteiner kan også bruges som dyrefoder eller input til stamcellebaseret kød-og mælkeproduktion. Dette vil kunne reducere efterspørgslen efter animalske produkter og frigøre arealer, hvor der i dag dyrkes foder til den animalske produktion. Disse arealer vil kunne bruges til fx yderligere plantebaseret fødevareproduktion, produktion af energiafgrøder eller omlægning til naturarealer og skovrejsning med fokus på miljøgevinsterne, øget biodiversitet, grundvandssikring og rekreative værdier.

Negative udledninger bliver et nøgleområde inden 2050

Det er næppe samfundsøkonomisk optimalt at reducere alle udledninger til nul. Det gælder fx i landbruget. De tilbageværende udledninger skal derfor kompenseres via optag af CO2, såkaldte negative udledninger. Danmark kan suge CO2 ud af atmosfæren gennem skovrejsning, optag af kulstof i jorder, skovlandbrug, biokoks eller lagring af kulstof fra biogene kilder eller luft. Skal Danmark være klimaneutral, skal disse redskaber anvendes i betydeligt omfang og bane vejen for en klimanegativ fremtid efter 2050, hvilket stort set samtlige klimascenarier fra FN’s klimapanel, IPCC, peger på bliver nødvendigt for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

På den politiske nyhedsside Altinget.dk udråbte kommentator Lars Trier Mogensen den 4. marts 2020 veganerpartiet til det nye grønne parti efter Alternativets kollaps.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.