I den østfranske provinsby Lunéville har Nicolas Rouyer stået i spidsen for tre års arbejde med at udfase brugen af pesticider (© Service communication – Ville de Lunéville)

Fra nytår må offentlige myndigheder i Frankrig ikke længere bruge pesticider til at fjerne ukrudt fra legepladser, parker og fortove.

Franske børn skal ikke længere risikere at lege på offentlig jord, der er sprøjtet med pesticider.

Det er indholdet af en fransk lov, der fra 1. januar 2017 gælder alle franske myndigheder, hvilket i praksis først og fremmest betyder landets kommuner. Det skriver DR Nyheder, 30. december 2016.

Kommunerne vil ikke længere kunne sprøjte pesticider mod hverken ukrudt, svamp eller skadedyr i blomsterkasser eller på fortove og slet ikke i skolegårde eller parker. Sportsarealer og kirkegårde er dog fritaget fra det nationale forbud.

Og det kan rent faktisk langt hen ad vejen lade sig gøre at holde ukrudtet nede uden at ty til pesticider. Det bekræfter Nicolas Rouyer, der er ansvarlig for grønne områder i den østfranske provinsby Lunéville, ifølge DR Nyheder.

I Lunéville begyndte man for tre år siden at drosle ned for brugen af kemikalier.

– Det går stille og roligt fremad, og jeg er sikker på, at vi når op på at skære 90 eller 95 procent af sprøjtegiftene bort, siger Nicolas Rouyer.

Byen – der er på størrelse med Sønderborg – er langt fra den eneste. Også i Paris vedligeholder man allerede byens parker uden sprøjtegifte.

Også i Danmark advares der mod at bruge sprøjtegifte i private haver.

Pesticider farligere end antaget

Og andre lande burde følge i Frankrigs fodspor. Det mener i hvert fald professor i miljømedicin Philippe Grandjean ved Syddansk Universitet.

– Pesticider har vist sig at være farligere, end vi troede. Mange pesticider kan skade hjernens udvikling hos fosteret og børn. Så taler man om tab af intelligenspoint, og det kan oversættes til euro, siger professor Grandjean, der har stået i spidsen for et forskningsprojekt, hvor man har regnet på de økonomiske konsekvenser af pesticider.

– Vi har beregnet, at på EU-niveau er den samlede udgift per år på grund af tab af nedsatte hjernefunktioner hos næste generation i størrelsesordenen 130 milliarder euro (én billion kroner, red.), siger professoren.

Både i Danmark og Frankrig er det ganske vist landbruget, der står for broderparten af pesticidudledningen – og derfor finder pesticider ifølge Grandjean først og fremmest ind i mennesker gennem forurenet mad og drikkevand.

– For de fleste mennesker, vil det ikke være særlig afgørende, om der sprøjtes i offentlige parker. Men for børn og familier der bor i nærheden, børn der leger i en park og kravler rundt i buskadset, så vil et forbud være en gevinst, mener han.

I Danmark anvendes mere end 95 procent af alle sprøjtegifte i landbrug og gartneri.

Også forbud i private haver

Tilbage i østfranske Lunéville har kommunen allerede i efteråret forsøgt at forberede bysbørnene på, at de må acceptere, at det i praksis vil være umuligt – eller i hvert fald ekstremt dyrt – at fjerne al ukrudt i alle hjørner af byen, når pesticiderne udfases helt.

– De grønne områder kommer til at se anderledes ud en i dag, advarede man således i oktober i Lunéville & Vous, det husstandsomdelte kommunalblad. Men, understregede man:

– Det er ikke fordi, at der er lidt ukrudt mellem brostenene på pladsen foran Saint-Jacques-kirken, at byen er beskidt. Det er ikke fordi, ukrudt vokser i stierne på kirkegården, at stedet er forladt.

– Dette bidrag til bevarelsen af vort miljø er begyndt på kommunalt plan. Det kan også lade sig gøre på husstandsniveau. Lad os tænke over det, lød opfordringen.

Den opfordring har franske haveejere så to år til at tænke over. Fra 1. januar 2019 bliver det landsdækkende forbud mod pesticider nemlig udvidet til også at gælde private haver. Både af hensyn til grundvandet og franske børns ve og vel.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.