Opbakningen var stor, da 32 landmænd og landinspektørfirmaet LE34 gik sammen om jordfordeling i Østvendsyssel – så stor, at flere hurtigt kom til. I alt endte 62 landmænd med 878 hektar jord med at få samlet deres marker til gavn for både forretningen og klimaet. Det fremgår af en pressemeddelelse 30. marts 2022 fra Epicent Public Relations.
Jens Eigil Hermansen, der sammen med sin søn og svigersøn driver en kvægfarm og derudover også dyrker afgrøder til salg, er en af de mange landmænd, der sparer såvel tid som penge på grund af jordfordelingen.
– Vi har solgt 56 hektar, der lå otte kilometer væk, og fået 55 tilbage, der kun er to kilometer væk. Dermed sparer vi mindst 70.000 kroner om året i transport af majs, græs og gylle, og når vi medregner besparelsen i tid og arbejdsløn, sparer vi nok 100.000 i alt. Det gør vores hverdag nemmere, og vi generer heller ikke omgivelserne så meget ved at køre på vejene, så der er mange fordele, siger Jens Eigil Hermansen.
Samarbejde mellem lokal jordfordelingsforening og landinspektørfirma
Projektet tog fart i slutningen af 2018, hvor landinspektørfirmaet LE34 samlede landmænd i og omkring Dronninglund i Østvendsyssel for at høre, om de ville være med til en større jordfordeling, og interessen var stor. Nu har 62 lodsejere med i alt 878 hektar jord byttet marker på kryds og tværs, og resultatet er mere rentable og klimavenlige bedrifter for alle involverede parter. For at nå dertil er lodsejerne gået sammen i en forening med LE34 som jordfordelingsplanlægger.
– Vi startede med en ønskerunde, hvor landmændene kunne sige, hvad drømmescenariet ville være. På baggrund af det kunne vi tage dialogen videre med hver enkelt lodsejer på fællesskabets vegne. Her har vi mange brikker i spil, og derfor kan vi nå frem til de overordnede bedste løsninger, der normalt er lig med mere sammenhængende marker og kortere transportafstande, hvilket både give økonomiske og klimamæssige besparelser, siger Jes Juhl Jørgensen, der er landinspektør i LE34 og projektleder på jordfordelingsprojektet i Dronninglund, og påpeger:
– Ved en jordfordeling er det vigtigt, at alle parter går ind til projektet på stor åbenhed over for hinandens ønsker, for der er mange interesser at tage højde for. Det kræver en god dialog mellem parterne, og der skal være en gensidig respekt og forståelse, og det har i høj grad været tilfældet i Dronninglund og er essentielt for projektets succes.
Som resultat af jordfordelingen har lodsejerne i gennemsnit fået 1,7 kilometer kortere til deres marker. Ud over besparelse i transport medfølger der ofte også en ejendomsværdiforøgelse, da en ejendom, der er samlet ét sted, typisk er nemmere at omsætte.
Jes Juhl Jørgensen oplyser til redaktionen, at det offentlige har investeret godt 4 mio. kr. i projektet.
Statsunderstøttet jordfordeling er vejen frem
Jordfordelingsprojektet i Østvendsyssel er blevet gennemført med økonomisk tilskud fra den såkaldte Tørkepakke, der blev vedtaget efter den tørkeramte sommer i 2018. Ulrik Lunden, der driver landbruget Store Bouet & Overgård, er den landmand, der har haft flest hektar med i jordfordelingen. Han mener, behovet for denne form jordfordeling stiger i fremtiden.
– Dansk landbrug gennemgår en kraftig strukturudvikling, og i takt med konsolideringen af bedrifter, der finder sted, vokser behovet for jordfordeling, der er understøttet fra statens side. For at få det til at gå op i en højere enhed i et større område kræver det nemlig maksimal uvildighed og velvilje fra både myndigheder og finansieringsinstitutter samt flid og dygtighed fra landinspektørerne og ikke mindst tålmodighed fra alle involverede, siger Ulrik Lunden.
Alt sammen meget fint – næsten. Men hvorfor skal skatteborgerne til stadighed betale for at opfylde det statsfinansierede såkaldte Liberale erhvervs ønsker. Måske kunne de også begynde at bidrage til det såkaldte fællesskab.
hvorfor ikke ? Det er til fælles bedste – mindre trafik / mindre udledning af co2. Jeg har da som skatteborger heller ikke noget imod at være med til at finansiere alle mulige andre tiltag som der ydes støtte til hvis jeg kan se det er til samfundets bedste.