De juridiske stridigheder i straffesagen mod Hjarnø Havbrug ved Horsens Fjord betyder nu endnu en udsættelse af den usædvanlige retssag i Horsens Ret. Her kræver anklagemyndigheden bl.a., at der konfiskeres 191 mill. kr. fra havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen i ulovlig fortjeneste for en alt for stor produktion af burfisk og deraf følgende forurening.
Sagen var udsat fra marts i år til den 25. august, uden at er skete noget på grund af passivitet fra dambrugsejerens to advokater. Meningen var så, at den skulle genoptages fredag den 10. september, men en afgørelse i Vestre Landsret i Viborg gør det umuligt. Landsretten afsiger nemlig ikke sin kendelse før efter den 10. september, oplyser Vestre Landsret til www.gylle.dk
Havbrugsejerens advokater, det er Søren Koll Espersen og Thomas Andreas Mikkelsen, ankede en kendelse i Horsens Ret den 25. august til Vestre Landsret. Kendelsen i Horsens gik ud på, at straffesagen kunne fortsætte med brug af oplysninger i de 77 ringbind, som politiet havde beslaglagt. Allerede i marts måtte anklagemyndigheden fortælle i Retten i Horsens, at de 77 ringbind var blevet væk hos politiet i Horsens.
Derfor havde anklagemyndigheden ved Pernille Moesberg sammenskrevet informationer fra de 77 ringbind i 11 bind, som hun ville bruge. Det afviste forsvarsadvokaterne, men dommer Kresten Trolle ville ikke give advokaternes protest opsættende virkning, men fortsætte sagen. Derfor ankede de til landsretten.
Mod forventning afsiger Vestre Landsret ikke en kendelse i sagen før efter den 10.september. Dagen for det ellers planlagte næste retsmøde. Hvornår kendelsen fra landsretten så kommer, kan landsretten ikke oplyse, eller om de to parter skal møde op i landsretten og fremlægge deres synspunkter. Derfor vides det heller ikke, hvornår den langstrakte sag kan genoptages.
Den startede faktisk allerede i 2015, men kom først for retten meget senere.
Skammeligt. Skammeligt for det danske retsvæsen og skammeligt for de juridiske fakulteter som kan uddanne jurister til at agere på denne måde. Retfærdighed, retfærdighedsfølelse og såkaldt rettidig omhu, må vige for bureaukrati, juridisk tovtrækkeri og oppustethed. Det bliver sværere og sværere at fortælle sine børn og børnebørn om “forbrydelse og straf” – retfærdighed og ligevær for enhver borger.