Der er ikke den store prisforskel mellem et dansk og et New Zealandsk supermarked. Foto: Connie Thornberg

Kan man fjerne landbrugsstøtten uden at fødevarepriserne eksploderer? Ja, siger de i New Zealand, hvor de faktisk gjorde det tilbage i 1995 – og de lever stadig fint. Tjek selv priserne…

Af Henrik Leth, formand for AOF Midt og digital kreatør

Henrik Leth

På mine rejser i New Zealand hvor jeg bl.a. besøger min datter og børnebørn, har jeg ikke kunne undgå at bemærke at fødevarepriserne ikke afviger meget fra priserne her i DK. I NZ er fødevarepriserne baseret på verdensmarkedspriser, og der findes ikke skatteyderbetalt støtte til landbruget. Alligevel flugter NZ-forbrugspriserne fint med de danske, der paradoksalt nok er de højeste i EU.

Milliarder euro strømmer hvert år fra europæiske skatteborgere og direkte ned i lommerne på landmænd. Danske landmænd modtager rent faktisk en milliard kroner i støtte – om måneden!

Her ses en række aktuelle priser på frugt og grønt i et typisk supermarked i New Zealand. Fotos: Connie Thornberg
Hvis du selv vil sammenligne priserne, så er kursen den, at en NZ dollar svarer til 4,26 kr.

Disse støtteberettigede landmænd er ikke kun eksperter i at dyrke marker, men de har også en imponerende evne til at blokere veje og skabe trafikkaos som et led i deres uendelige krav om privilegier og mere støtte.

Det er på tide at spørge, om landmændene virkelig fortjener de astronomiske summer, de modtager i tilskud.

Er det rimeligt, at skatteydernes penge skal gå til at finansiere en gruppe mennesker, der tilsyneladende er mere interesseret i at forstyrre trafikken end at levere bæredygtige fødevarer? Måske er det på tide at genoverveje støtten til dette forkælede erhverv og kræve en mere fornuftig og bæredygtig tilgang.

Så forestil dig en verden, hvor vores ressourcer bliver brugt mere fornuftigt og rettet mod sektorer, der virkelig gør en forskel i samfundet. Det er på tide at overveje alternative muligheder, der kan gavne os alle på lang sigt.

Investering i uddannelse ville betyde en styrkelse af vores fremtidige generationer, hvilket kan føre til en mere uddannet og velinformeret befolkning. En forbedret sundhedssektor ville give bedre adgang til behandling og forbedre livskvaliteten for mange. Forskning i miljøvenlige landbrugsmetoder ville hjælpe med at tackle klimaforandringer og bevæge os mod mere bæredygtige produktionsmetoder.

Du kan finde endnu flere priseksempler hos PAKnSAVE i deres tilbudsavis

Desuden kunne en del af de mange milliarder også anvendes til skattelettelser, hvilket ville lette byrden for mange skatteydere og kompensere for eventuelle prisstigninger på fødevarer.

Ved at fjerne støtten til landbruget, der ikke nødvendigvis bidrager til en effektiv og bæredygtig fødevareproduktion, kan vi åbne døren for at købe fødevarer til verdensmarkedspriser. Dette ville ikke kun gavne forbrugerne, men det ville også skabe et mere konkurrencedygtigt marked, der belønner dem, der leverer kvalitetsprodukter til rimelige priser.

Det er på tide at skifte fokus og belønne dem, der arbejder for bæredygtige løsninger, og som bidrager til samfundet på en positiv måde. Lad os skabe incitamenter for innovation og ansvarlighed i stedet for at belønne dem, der blot forventer at få penge for at opretholde status quo.

Europæisk købekraftsundersøgelse – prissammenligninger 2022

Med et prisniveau på 49 pct. over EU gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2022. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 75 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå på 43 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2022 fandtes i Irland, der lå 42 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 37 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien, Rumænien og Polen, der alle lå på 60 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Hvis du selv vil sammenligne priserne, så er kursen den, at en NZ dollar svarer til 4,26 kr.

Sådan gjorde New Zealand

Sektortilpasningen i landbrugssektoren tog syv år, men regeringen støttede landbrugssektoren gennem overgangen med omstrukturering af lån og sociale ydelser. Jordpriserne faldt med 60 procent, og handelsgødning faldt med 50 procent. Cirka 1 pct. af landmændene forlod landbruget.

Antallet af får faldt kraftigt fra 70 millioner i 1983 til 40 millioner i 2004; i 2007 var der 31 procent færre fåre- og oksekødsbedrifter.

I 1995 var priserne på landbrugsjord steget til 86 procent af niveauet før reformen. I dag er landbrugssektoren større, end da den blev mest støttet; landbruget er mere rentabelt, effektivt og innovativt.

Kødindustrien har udviklet sig fra den mindst effektive til den næstmest effektive i verden. Beskæftigelsen i sektoren er faktisk steget. Landdistrikternes økonomi er blevet diversificeret til at inkludere turisme og andre tjenester, som har gjort landdistrikterne mindre sårbare over for konjunkturnedgange i landbruget. Støtte fra landmandsorganisationer og forbrugergrupper bidrog i høj grad til reformens succes.

Kilde: https://www.cbd.int/doc/case-studies/inc/cs-inc-newzealand-technical-en.pdf

Bannerbillede: Frugt og grønt i lange baner og til rimelige priser. Foto: Connie Thornberg

Kommentarer

  1. Erik Nordahl Svendsen

    Hvornår hører vi om NZs landbrug uden støtte i DR?

  2. Erik Nordahl Svendsen

    Hvornår hører vi om NZ landbrug uden støtte i DR?

  3. Povl Frich

    Tak for et fint indblik i NZ-landbrugets forvandling. Med en bedre – og overvejende vulkansk – jordbund og et mildere klima, end det vi har, et det klart de klarer sig godt. Det var måske rimeligt at spørge, om alt absolut behøver at blive afregnet til verdensmarkeds-priser og omsat i skattelettelser. Der kunne jo være noget smukt i at dyrke nogle lokale grøntsager og så betale det de koster.

Skriv en kommentar