Klimabevægelsens retssag mod By&Havn har haft sine første fem retsdage, hvor advokater krydsede klinger. Gylle.dk’s reporter var med
Første akt af Klimabevægelsens retssag mod By og Havns Lynetteholm-projekt var overstået mandag den 22., da juristerne sluttede fem dage i Landsretten med deres afsluttende procedure.
Sagens kerne er, om anlæggelsen af Lynetteholmen påvirker havmiljøet ”ubetydeligt” eller ”uopretteligt”? Og skal anlæggelsen af Lynetteholmen derfor sættes på pause, fordi retssagen har ”opsættende virkning”?
By og Havns advokat Jacob Schall-Holberg sagde: ”Nej, Lynetteholmens udbygning i Øresund og påvirkning af vandgennemstrømningen i Kongedybet vil være som en knappenål. Rambøll-konsulenterne har fastslået, at blokeringsfaktoren vil være ca. 0,25. Spørgsmål har været fuldt undersøgt og med usikkerheder plus-minus er påvirkningen ubetydelig” (ekstrakt).
Klimabevægelsens advokat Eskil Nielsen svarede: ”Jo, sæt det på stop. Bagatellisering som at det bare er en knappenåls-effekt er ikke korrekt. Lynetteholmens forarbejder er utilstrækkelige: Det er ikke påvist, at påvirkningen er ’ubetydelig’. Vi mangler et referat eller dokumentation som fastslår, ’at det med sikkerhed kan udelukkes’ at der sker skader, så det ikke var nødvendigt at høre de andre Østersølande om miljøkonsekvenserne”.
Læs Klima-advokaternes processkrift.
Klimabevægelsen: Havmiljøet forringes
Talsmand Frederik Roland Sandby fra Klimabevægelsen siger, at projektet blokerer for saltgennemstrømningen til Østersøen med store konsekvenser for økosystemerne i Østersøen: ”Der er ikke blevet lavet en høring i nabolandene omkring denne effekt, og derfor går vi til retten nu og siger, at projektet skal sættes på pause, indtil høringen er lavet”
Klimabevægelsens advokater har som hovedargument fremført, at hvis der kunne konstateres usikkerhed om, at Østersøens havmiljø vil blive ’forværret’ i større eller mindre grad, så burde der ifølge EU-lovgivning være gennemført en såkaldt Espoo-høring af de øvrige lande i Østersø-regionen.
Klimabevægelsen vil også have fastslået, at anlægsloven bag projektet er ”ugyldig”, fordi processen ikke er forskriftsmæssigt gennemført med VVM mm. (VVM er en miljøvurdering af planer, programmer og projekter). Loven blev i 2021 hastet igennem Folketinget.
By og Havns procedure: ’Kæmpeproblem’ hvis projektet sættes på stop
Mandag var sidste retsdag i den del af retssagen, som handler om Lynetteholmen er så indgribende i miljøet, at Lynetteholmen skal sættes på pause – at sagen skal have opsættende virkning. Der var fem retsdage hvor der blev afhørt vidner, og de to parter kunne procedere de 4171 siders dokumentation.
B&H-advokatens procedure vægtede deres hovedproblem, nemlig at anlægsarbejdet ikke må sættes på stop. Advokaten havde mange indvendinger: Han betvivlede, at Klimabevægelsen (som NGO) egentlig er part i sagen. Han fastslog, at Klimabevægelsen ikke – via Landsretten – har vetoret til at sætte projektet på stop, fordi man hermed griber ind i et stort Folketingsflertals beslutning om Lynetteholmen ”efter en meget intensiv beslutningsproces”: ”Selv hvis det var påvist, at projektet ville have en meget lille påvirkning, er det usandsynligt, at Folketinget ville ændre deres beslutning”.
Og så gik han ind i det juridisk-semantiske spørgsmål om, hvad der er ”ubetydelig påvirkning”: ”Nu har jurister svært ved at måle salttransport, det er et hydraulisk spørgsmål. Jurister kan konstatere, at der ikke findes konkrete ’grænseværdier’ som projektet skal overholde…”
Og endelig til det spørgsmål, som lurer nedenunder, nemlig om en begrænsning af den nuværende projektering uden så stort et indgreb i strømmen i Kongedybet: ”Der er en afvejning, at projektet allerede er godt i gang, og det er svært at stoppe eller begrænse. Fase 2 er i gang, der er projekteret, så 166.000 lastbiler skal køre jord dertil hvert år. Hvis projektet sættes på stop vil det skabe et kæmpeproblem med deponering af jord. Forsinkelse vil koste på alle måder, så det er et enten/eller”.
Klimabevægelsens seks vidner afvist som ’ikke-sagkyndige’
Forud for de fem retsdage var gået et stort juridisk spilfægteri, hvor By & Havns advokat havde fået blokeret for seks vidner, som Klimabevægelsen ønskede at føre, så sagens vidner var valgt af By & Havn. Landsrettens dommere mente ikke, at de 6 var ”sagkyndige”.
Et af de vidner, der er blevet afvist, var professor i marin biologi Stiig Markager, som er kritisk over for Lynetteholm-projektet. I et notat har han beskrevet beregningerne bag miljøpåvirkningerne som ”usikre”. Og Markager har som en del af By&Havns ekspertgruppe efterlyst en faglig høring blandt Østersølandene, men det blev ikke fulgt af de andre medlemmer med henvisning til, at der var tale om ”marginale effekter”.
By&Havn prøvede også at få et en-siders notat fra Markager blokeret, men det afviste dommerne. Under retsforhandlingerne blev Markagers statement arrogant afvist af By&Havns advokat som “bias’ed, ”politiserende” og “udtryk for en personlig holdning”.
Kendelse 22. marts
Klimabevægelsen fik fri proces – staten betaler advokaterne. Første fase handler om at få afhandlet det vigtige spørgsmål, om der er vægtige argumenter for at sætte projektet på stop (opsættelighed indtil uklarheder er afklaret). Dommeren afsiger kendelse 22. marts.
Klimabevægelsens sag kan ud fra de hidtidige forløb fremstå som svag. Dels fordi den store skævhed i vidneførelsen ikke er til Klimabevægelsens fordel. Dels er det svært at bevise, at der kan ske ”uoprettelig” skade, når der efter fagfolks mening er fremlagt hydraulisk dokumentation, som legitimerer projektet.
Et centralt vidne var således Rambøll-konsulent Ole Hansen, som vurderede, at Lynetteholm vil have en ”ubetydelig” og ”negligibel” effekt: ”Hvis man ser på variationen over 100 år, så ville vi ikke være i stand til at registrere konsekvenserne af Lynetteholm”.
Sagens udfald?
Der er flere mulige udfald på kendelsen:
– Mest dramatisk selvfølgelig – men usandsynligt – hvis de tre dommere anerkender Klimabevægelsens argumentation om, at projektet ikke er projekteret efter reglerne, og projektet derfor skal sættes på stop, indtil usikkerheder er bedre belyst.
– Dommerne kan også konstatere, at Klimabevægelsen har delvis ret i påpegning af mangler, men det er ’ubetydeligt, så projektet sættes ikke sættes på stop.
– Dommerne kan afvise Klimabevægelsens påstande ved at konstatere, at Klimabevægelsens påstande ikke holder: ’at det materielle grundlag for opsættende virkning ikke er til stede’, som det formuleres på juridisk.
Når kendelsen foreligger den 22. marts, kan de andre dele af sagen komme til forhandling, fx spørgsmålet om B&Hs opsplitning af projektet efter ’salami-metoden’ i delprojekter (Lynetteholm, bil-tunnel og metro) er lovlig, når EU-lovgivningen kræver at store anlægsprojekter skal projekteres i sammenhæng.
Hele retssagen kan komme til at vare 5-6 år – og hvis projektet ikke sættes på stop nu, vil 166.000 lastbiler/årligt have kørt meget jord ud i Øresund om få år…
Selvfølgelig skal den det, det er ikke iorden hvad der er foregået.
Gad vide om den “fri process” er givet fordi nogle føler sig skråsikre på at vinde🤔 og dermed for altid at lukke munden på kritikerne af projektet. Der ligger så usandsynligt mange penge på spil hvis ikke København får denne helt nye højprofilerede bydel.
Og money talks, no matter what…..
Til stadighed kan det læses, at storkøbenhavn har trafikale problemer af næsten alle slags. Der er bl.a. trængsel på alle veje som ikke kan bære mere trafik.
Alligevel flyttes mere og mere trafik mod området bl.a. fordi næsten alle virksomheder åbenbart helst vil have domicil i området. Trængslen øges og øges. Infrastrukturen er på sammenbruddets rand.
Alligevel har en kreds af politikere, som nok gerne vil være Udødelige, besluttet at belaste storbyen endnu mere = flere veje, flere busser og flere tog.
Logik?
Nu har jeg gnasket godt og grundigt i kemisiden vedrørende Lynetteholm projektets konsekvenser og de ødelæggelser deres råstof indvinding har medført i Køge Bugt.
Kemi hovedproblemet er, at der nu rodes op i fortidens synder, hvor yderst giftigt industriaffald var noget man gravede ned i baghaven – så var det bortskaffet.
Den linie fortsætter man nu, men nu er baghaven erstattet af dumpning i Køge Bugt.
Meget af det jord der nu fragtes til København erklæres at være ren jord, men det er et fatamorgana.
Man påstår at forurenet jord renses, men det bliver nok vanskeligt at dokumentere.
Og hvad gør man så med de frasorterede fragmenter fra jordrensningen. Diskret dumpning eller skjuler man dem under enorme jordbunker.
Bly er den helt store skurk og fortsætter den nuværende aktivitet bliver der travlhed på sygehusene.
Personer der kommer i kontakt med blyforurenet jord eller badevand opdager ikke noget lige med det samme – det kommer – og så er det for sent.
Listen er lang.