fisk

Befolkningen i Østjylland betaler for forureningen fra havdambrug

Vi har modtaget denne kommentar 8. december 2016  fra Knud Iversen til planerne om en stor udvidelse af havdambrug ud for Østjyllands kyster.

Så kom Ejendomsskatteskemaet for 2016. Grundskylden er ikke steget, men Miljøafgiften er steget med næsten 20% i forhold til 2015. Hvad er det vi betaler for? Det kræver en forklaring!

Knud Iversen.

For 30 år siden under Poul Schlüters (K) borgerlige regering tog forureningsbekæmpelsen fart under indtryk af møgbeskidte vandløb, mørkegrønne søer samt omfattende iltsvind og fiskedød i Kattegat. Miljøbevidste kommunalpolitikere fik sat gang i et arbejde, der skulle standse svineriet. Der blev bygget rensningsanlæg, der skulle kloakeres, giftigt spildevand skulle ikke i kloaken men opsamles, kloaknettet skulle deles så regnvand ikke kom igennem rensningsanlægget, der blev bygget underjordiske tanke der i tilfælde af stormflod, kunne opbevare kloakvandet til stormfloden var ovre .o.s.v. Nu skal selv havekolonierne kloakeres.

Vi har betalt og betalt

Der er brugt milliarder på indsatsen for et renere havmiljø. Os der var unge i 1960’erne har fulgt det hele. Det arbejde har nu varet i ca. 30 år, og det virker. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har konstateret, at vandet i Kattegat er begyndt at have det bedre. De indre farvande, fjorde og bugter regner man med vil have det bedre om ca. 10 år. Der kan igen fanges fisk i Aarhus havn, så det går fremad.

Læs resten

Modstand mod havdambrug ved Djursland – afgørelse først i 2018

havdambrugendelave

Modstanden mod tre nye havdambrug ved Djurslands kyster er stor. Ved høringsfristens udløb den 28. november var der indkommet 10 svar til Natur- og Erhvervsstyrelsen fra bl.a. de to kommuner på Djursland, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen Levende Hav og en række borgere.

Denne høring gælder kun den fysiske placering af havdambrug i Hjelm Bugt, ved Glatved  og Rugaard Strand og sydvest for Anholt. Den efterfølgende miljøafgørelse kan først ventes en gang i 2018, oplyser overfiskerikontrollør Stig Prüssing, Natur- og Erhvervsstyrelsen. Det skriver journalist Flemming Seiersen, Ørsted, 30. november 2016 i denne artikel til gylle.dk.

flemming

Flemming Seiersen.

Det er firmaet Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug, der har søgt om at anlægge havdambrugene – med regnbueørreder – på op til 3,4 kvadratkilometer i Kattegat.

Modstandernes argumenter er mange og omfattende med hovedvægten på miljøbelastningen fra havdambrugene:

·         udledning af medicin- , nærings- og  andre miljøbelastende stoffer

·         affald fra havbrug som plastic, tovværk, bøjer m.m.

·         udslip af store mængder fisk fra havbrugene, viser erfaringerne

·         undslupne fisk har en væsentlig negativ betydning for den eksisterende fiskebestand

·         de landskabelige og det naturmæssige forhold som den uforstyrrede udsigt over kysten og havet

·         forstyrrelse af fuglelivet, bl.a. de mange rastende vandfugle

·         bekymring for hele økosystemet

·         strøm- og vindforhold vil føre medicinrester og affald nord om Djursland til de lavvandede badestrande ved Bønnerup og Fjellerup

·         trussel mod kystturismen.

StiigMarkager

Professor Stiig Markager advarer om øget forurening.

Professor ved Århus Universitet, Stiig Markager, advarer mod de økologiske konsekvenser af havdambrug ved  Djursland: – Merudledning af næringsstoffer fra havbrug kan forstærke problemerne for ålegræs med hensyn til fiskedød. Udledningen af kvælstoffer i den lyse tid om sommeren har langt større skadevirkning end udledningen fra  landbruget, der hovedsagelig sker i den mørke tid fra november til februar. Det betyder, at udledningen fra havdambrug i juni-juli har tre gange så stor en effekt som næringsstoffer, der kommer ud gennem åerne. Det vil modvirke EU’s Vandrammedirektiv, der kræver en nedbringning af kvælstof fra 60.000 til 42.000 tons.

Stiig Markager tilføjer, at det er klart, at ejerne af havbrug  ser deres fordel i flydende havnet. Det er en billigere løsning at nedsænke net i havet. De skal og kan ikke rense spildevandet, som de skal fra dambrug på land.

Læs resten

Furesøen “husker” årtiers forurening

fures_-vandplanter_martinkielland

Der er atter liv på bunden af Furesøen. Foto: Martin Kielland.

Data fra de sidste mere end 100 år afslører, at Danmarks dybeste sø, Furesøen i Nordsjælland har en lang ”hukommelse”. Det betyder, at søen ”husker” mange års forurening længe efter den er bragt til ophør. Konsekvenserne både af forurening – og af forureningsbekæmpelse – opnår først fuld effekt med flere årtiers forsinkelse. Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse, 28. november 2016.

Selvom fosforudledningen er reduceret betragteligt siden 1970’erne, er indholdet af fosfor i danske søer stadig bemærkelsesværdigt højt. Forskere fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, har i en forskningsartikel i tidsskriftet Journal of Ecology vist opsigtsvækkende resultater fra Danmarks dybeste sø, Furesøen. Studiet bygger på dataserie, der går helt tilbage til 1900, hvilket er enestående og sikkert verdens længste dataserie for en sø. Data afslører flere tiårs forsinkelse i fosforindholdet – og hvordan det har indflydelse på artssammensætningen og hyppigheden af vandplanter.

Læs resten

Lunde Larsen er ude på dybt vand – igen…

Esben Warming Pedersen_yngel

Lunde Larsen spiller højt spil med torskebestandene i Kattegat. Foto: Esben Warming Pedersen/WWF.

“Miljøministeren er på dybt vand” skriver Susanne Lildal Amsinck og Peter Blanner, chef for Dansk Naturbeskyttelse og seniormarinbiolog, WWF Verdensnaturfonden, i Politiken 11. august 2016. Med tilladelse fra forfatterne bringer vi her indlægget.

TORSKEBESTANDENE i de danske farvande har haft det skidt i mange år. Det er der næppe noget nyt i. Eksempelvis har gydebestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak været langt under den anbefalede beskyttelsesgrænse siden midt i 80’erne. Fangsterne har været tilsvarende lave – mellem 30.000 og 45.000 tons årligt fra 2000 og helt frem til 2015, hvor de samlede fangster i perioden 1965 til 85 lå på omkring 250.000.

Læs resten

Skarvplanen er blot symptombehandling

skarv_flyvendeI den nye forvaltningsplan for skarver, der træder i kraft om få dage, er der ikke levnet megen plads til skarver – eller dyreværnsmæssige hensyn. Det skriver biolog Birgitte Heje Larsen, der har repræsenteret foreningen Dyrenes Beskyttelse i arbejdsgruppen under Vildtforvaltningsrådet for udarbejdelsen af skarvforvaltningsplanen.

Birgitte sep 2015

Birgitte Heje Larsen er uddannet biolog.

Der er lagt op til fjernelse af skarv fra bl.a. store dele af Jylland. Der er lagt op til bortskydning af skarver på ynglepladserne, hvilket bl.a. lystfiskere vil kunne søge tilladelse til. Oliering af æg for at dræbe fostrene vil også kunne foretages af lystfiskere.

Læs resten

Lunde Larsen vil dræbe skarver

Skarven2015

Sådan ser kurven ud over de ynglende skarver i Danmark. Kilde: DCE.

På Mandø skyder de fredede bramgæs og knortegæs, på Bornholm jagter et specialkorps af jægere de fredede gråsæler, og nu skal skarven også have en omgang stålhagl. Det har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besluttet. Han siger 13. juni 2016 i en pressemeddelelse: –  Slut med, at skarve æder sig fede i fiskernes fangst.

For at begrænse skader på bl.a. laksebestanden i de danske vandløb er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på vej med nye muligheder for en mere aktiv regulering af skarv.

esben_lunde_larsen

Lunde Larsen vil have færre skarver, men hvem skal udføre det beskidte arbejde?

Antallet af skarv er de seneste år steget voldsomt, og mange af dem slår sig ned langs de danske kyster og fjorde. Det går ud over erhvervs- og lystfiskere, fordi skarven spiser sig mæt i de laks, snæbler og ørreder, som de lokale fiskere skal have i nettet. Derfor indfører miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en ny og mere aktiv regulering af skarv, som vil træde i kraft 1. juli.

– Det går ikke, at skarven bruger danske kyster og fjorde som madkasse. Vi har fx tal, der viser, at skarv kan fortære op til halvdelen af de laks, der trækker igennem Ringkøbing Fjord om foråret. Der er behov for en mere aktiv regulering, så vi sikrer grundlaget for et stærkt fiskerierhverv og øger potentialet for fisketurisme langs de danske kyster, vandløb og åer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Tidligere har det særligt været det kystnære fiskeri, der har haft problemer med skarv, men i de seneste år har lystfiskere oplevet, at skarve æder fiskeyngel langt oppe i vandløbene.

Nye muligheder for regulering
Den nye forvaltningsplan giver to nye muligheder for regulering. Fremover vil man i en længere periode end i dag kunne skyde skarven langs vandløb med sårbare fiskebestande. Derudover vil den fremover kunne skydes de steder, hvor den opholder sig – såkaldte dag- og natrastepladser – ved vandløb og søer i perioden 1. august til 31. marts.

– Vi skal have fundet en bedre balance mellem skarv, mennesker og fisk. Det må ikke være sådan, at vi ved at beskytte en art som skarven, samtidigt får spist sårbare fisk som snæbel og laks i så stort et omfang, at både fisk og fiskere får dårligere vilkår. Den nye forvaltningsplan giver fiskerne mulighed for at skyde skarven, hvor den er til gene for deres fiskeri og for fiskeynglen. Samtidig sikrer vi, at skarven overlever og beskyttes som dansk ynglefugl, siger Esben Lunde Larsen.

Skarv 150

Ifølge sportsfiskernes stædige påstande er der næsten ingen grænser for, hvor store ædelfisk de sorte fugle kan stjæle. Billedmanipulation: Keld Skytte Petersen.

Udkastet til den nye forvaltningsplan har netop været i høring. Der bliver nu kigget på, om de indkomne høringssvar giver anledning til at rette planen yderligere til, før den træder i kraft.

Fakta:
I midten af 1990’erne lå antallet af skarvynglepar i Danmark stabilt på omkring 39.000. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på 25.000 i 2013. I 2015 er antallet igen steget til 31.000.

Skarven betragtes særligt som et problem langs åløb, som fx Skjern Å samt i Ringkøbing Fjord-området, hvor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bor. Konkret er den et problem for sårbare bestande af fisk, herunder laks, ørred, stalling, ål og snæbel. Snæblen er en stærkt truet laksefisk, som kun findes i Vadehavsområdet. Skarv giver også udfordringer andre steder i landet, i kystområder og ved åløb.

Den gældende forvaltningsplan for skarv er fra 2009. Udkastet til den kommende forvaltningsplan er udarbejdet med inddragelse af Skarvarbejdsgruppen, hvor både fiskerierhverv, lyst- og fritidsfiskeri og grønne organisationer deltager

Se den vanvittige vækst i dansk agroindustri

Teaser1

Intet land i verden er så ekstremt opdyrket som Danmark. Med 62 pct. af arealet under plov bliver der virkelig gået til stålet i det yndige land. Der findes næppe heller nogen nation, der producerer så mange svin som os – på så lille et areal. Også i minkindustrien er vi verdensklasse, mens kyllinger, æg, mælk og dambrugsfisk frembringes i gigantiske mængder.

Bagsiden af medaljen er det enorme forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte til markerne og antibiotika og zink til de mange millioner af syge husdyr.

Se her, hvad der leveres fra de danske agroindustrier, sekund for sekund…

Tryk her.

Muslinge- og tangprojekter kan ikke rense op efter havdambrug

Foto fra Facebooksiden Kaninen Katrine fra EndelaveDa fiskeavler Anders Pedersen fra Hjarnø Havbrug i maj sidste år af Miljøstyrelsen fik tilladelse til at etablere et storforurenende havbrug syd for Endelave, proklamerede han, at der ikke var grund til bekymring. Forureningen ville nemlig blive fjernet omkring tyve kilometer væk inde i As Vig og ved Hjarnø, hvor fiskeavleren gratis har fået stillet over 1,7 mio. kvm. havareal til rådighed til store muslinge- og tangfarme.

Nu er det såkaldte GUDP-projekt, hvortil der blev bevilget næsten ni mio. skattekroner, slut. Og nu viser det sig, at der ikke er videnskabeligt grundlag for at påstå, at et såkaldt kombiprojekt, hvor et havbrug lukker kvælstof og fosfor ud og muslinge- og tangfarme tryller det væk igen, hverken biologisk, teknisk eller økonomisk kan hænge sammen. Det skriver nyhedssiden Kaninen Kathrine fra Endelave, 24. oktober 2015 på sin facebook-side.

Læs resten

Ny regering og vupti – pludselig er der masser af fisk i havet

fiskbilledeBestanden af gydetorsk i Nordsøen er den største siden 1983, og stimerne af rødspætter i Nordsøen og Skagerrak er de største nogensinde. Kvoten for brisling står til at blive mere end fordoblet, ligesom fiskerne vil få lov til at fange 20 pct. flere torsk i Kattegat, skriver Politiken søndag, 5. juli 2015.

Blot en uge efter tiltrædelsen af den nye Venstre-regering er årtiers tilbagegange i fiskebestandene vendt til fremgang, og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) gør klar til at forhøje fiskekvoterne markant.

»Det er en fantastisk positiv historie. Det er lykkedes at knække kurven og få en positiv udvikling«, siger formand for den rådgivende komité i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) Eskild Kirkegaard til Politiken.

Læs resten

Stort stenrev genskabt ved Læsø

Stenrev_stenudsmid_Naturstyrelsen

Enorme mængder sten blev smidt i havet ved Læsø. Foto: Naturstyrelsen.

100.000 tons sten blev lagt lagt ud på bunden af havet i 2008 nordøst for Læsø. Stenene skulle genoprette et gammelt stenrev og tiltrække tangskov, muslinger, hummere, krabber og fisk. I dag stortrives  (se video) livet på det genskabte stenrev, og naturgenopretningsprojektet har netop vundet en europæisk pris – EU’s ’Natura 2000 Award’. På mindre end fire år er den samlede biomasse steget 6-8 gange per kvadratmeter af havbunden, og bestanden af visse centrale fiskearter som torsk, kulmule og sej, er tredoblet. Det skriver Videnskab.dk 1. juni 2015.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.