Kartoffel

Jensen & Wermelin tillader brug af forbudt sprøjtegift

Sådan så faremærkningen ud for diquat-midlet Reglone, mens det stadig lovligt kunne købes og anvendes uden dispensation.

I allersidste øjeblik lykkedes det de danske kartoffelavlerne at udvirke en dispensation til at bruge den stærke sprøjtegift Reglone, som EU har forbudt i alle medlemslande fra i år. Reglone er baseret på den svært nedbrydelige kemiske forbindelse diquat, der binder sig stærkt til mineraler og organiske partikler i jord og vand, hvor det forbliver uden væsentlig nedbrydning i årevis. Sprøjtegiften har været anvendt til at udtørre og nedvisne afgrøder før høst, men på grund af den store miljørisiko har EU valgt at forbyde giften.

Imidlertid har fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin bøjet sig for landbrugets lobby, selvom et nærmere faktatjek afslører, at pressionen er baseret på stærkt overdrevne påstande.

Fødevareminister Mogens Jensen giver grønt lys for stærke sprøjtegifte

Landbrug & Fødevarer har gjort gældende, at uden en dispensation ville de danske kartoffelavlere påføres en svækket konkurrenceevne, der vil resultere i et tab på 900 mio. kr., og en eksport til en værdi af 4,5 mia. kr. vil komme i farezonen. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 17. juli, hvor viceformand Thor Gunnar Kofoed udtaler:

“Vi er naturligvis glade for, at der er kommet en løsning, men hele forløbet med Miljøministeriet har været yderst kritisabelt. At spørgsmålet ikke for længst er afklaret, når vi søgte om tilladelse i oktober sidste år, fortæller noget om hastigheden på myndighedernes arbejde. Det er vi ikke tilfredse med, og det må ikke ske igen. Rettidig godkendelse af pesticider er afgørende for landbrugets konkurrenceevne, og det aktuelle forløb understreger behovet for, at området tilføres flere ressourcer”, siger Thor Gunnar Kofoed.

Den bornholmske landmand Thor Gunnar Kofoed finder det helt urimeligt, at landbruget skal slås for dispensationer til stærke sprøjtegifte. Foto: L&F/Sif Meincke

Falske påstande om konkurrenceforvridning

Men hvem er det, de danske kartoffelavlere står til at tabe til i den internationale konkurrence, hvis Reglone var blevet fjernet fra deres giftskabe? Ingen. Påstanden er grebet ud af den blå luft – eller rettere med et greb i landbrugets værktøjskasse med rygmarvsreaktioner.

FOR DET FØRSTE er der ingen af de førende kartoffelproducenter i EU, der har søgt dispensation, så der sker ingen konkurrenceforvridning til skade for danske avlere. Tværtimod giver dispensationen de danske producenter en unfair fordel, men i virkeligheden betyder den danske produktion ikke noget internationalt.

Kartoffelproduktion i EU er meget koncentreret og foregår hovedsageligt i syv medlemsstater: Belgien (5,9 %), Tyskland (17,2 %), Frankrig (15,2 %), Holland (11,6 %), Polen (14,3 %), Rumænien (5,7 %) og United Kingdom (9,7 %) tegnede sig for ca. tre fjerdedele af det beplantede kartoffelareal (76,9 % i 2018) og for produktionen (79,5 % i 2018).

Læs resten

Noget af bedste/værste er at leve i et landbrugsland – vælg selv!

Ikke et ord om sprøjtegiftenes ødelæggende virkning på grundvand, biodiversitet og flora og fauna, til trods for påstanden om at Landbrug & Fødevarer “tager ansvar for dyr, miljø og klima”.

Traditionen tro hilser minkavler Martin Merrild sommeren velkommen ved endnu en gang at blæse til kamp mod den offentlige mening om det udskældte danske landbrug. Kampagnen benytter sig af hundedyre helsidesannoncer i de førende dagblade, hvor Landbrug & Fødevarer forsøger at overtale danskerne til at mene, at ”noget af det bedste i verden er at være et landbrugsland”.

Overraskende nok bruges en gammeldags kartoffeltop med rodknolde som illustration i en af annoncerne, hvilket jo er ganske misvisende. Netop kartofler mister jo toppen gennem kemisk nedvisning (se billedet), før knoldene harves op. Annoncen er derfor kun egnet til at vildlede iagttageren til at tro, at sådan høstes der stadig kartofler.

Sådan ser en konventionel kartoffelmark ud, umiddelbart før høst. Intet grønt ses så langt øjet rækker, alt er kemisk nedvisnet. Privatfoto.

En læser af dagbladet Politiken har 1. juli bemærket den kostbare annoncekampagne, der også viser billeder af frodige jordbær. Læseren har stillet et relevant spørgsmål om anvendelsen af sprøjtegifte i det danske landbrugsland, når der produceres kartofler og jordbær – se nedenfor.

Da Landbrug & Fødevarer har for vane at ignorere den slags kritiske opfordringer, har vi på redaktionen her faktatjekket spørgsmålene og kan bringe svarene her:

Kartofler bliver sprøjtet mere end 13 gange om året, så kartoflen er den markafgrøde, der bliver sprøjtet flest gange i en dyrkningssæson. Man kan derfor gøre en stor forskel for miljøet og sig selv ved at købe økologiske kartofler. De sprøjtes overhovedet ikke.

Jordbær kan indeholde rester af op til 22 forskellige sprøjtegifte, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane. Der er giftrester i tre ud af fire konventionelt dyrkede danske jordbær. Også her er det sikre valg for dig selv og miljøet at købe økologiske jordbær.

Velbekomme – og god sommer fra redaktionen!

Spis endelig en masse af de søde, saftige jordbær – men vælg den økologiske kvalitet. Så slipper du for op til 22 forskellige rester af sprøjtegifte! Foto: Økologisk Landsforening
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.