Økologi

”Erhvervet står ved enden af en blind vej”

Niels Rasmussen stillede op til byrådet i Svendborg kommune ved sidste valg i november 2017, men blev dog ikke indvalgt. Foto: facebook.

Med forfatterens tilladelse bringer vi denne tankevækkende kronik af landmand Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.

Den aktuelle debat om fødevarer, landbrug, og natur, vidner om et landbrug omgivet af en række dilemmaer.

Jeg har gennem årene lagt mig på sinde, at debat skal gøre os alle klogere, og ikke dummere. De sidste indlæg i debatten kunne godt bringe mig i tvivl, om andre mener det samme som jeg.

Markant stemme fra Fyn. Niels Rasmussen (58), formand for den fynske landboforening Centrovice indtil 1. januar 2018 og aktiv i landbrugets organisationer i 20 år. Har været formand for Landsudvalget for Driftsøkonomi, for de Fynske Landboforeninger og siden 2008 for Centrovice. To gange kandidat til viceformand i L&F. Landmand fra han var 18. Først mælkeproducent, senere svineproducent og planteavler.

På den anden side må vi også erkende, at landmænd – med den indflydelse de har på fødevarer, natur, miljø, dyrevelfærd og folkesundheden – konstant vil blive gjort til genstand for debat på den politiske kampplads.

Balance mellem benyttelse og beskyttelse vil være evigt aktuelt debatemne, og det er godt, at et så vigtigt emne er genstand for en bred debat i samfundet. Landmænd må vænne sig til det, og det vi måske specielt må vænne os til, er at debat om ovennævnte emner ikke i ret stort omfang hviler på fakta, med i langt højere grad på følelser og holdninger.

Den emotionelle debat, passer os ikke ret godt. Ting må være faktabaseret, ynder landbruget at sige. Hvis forbrugers indkøb af fødevarer skulle basere sig på fakta, skulle det vel egentligt være det eneste indkøb som var faktabaseret, så derfor er det simpelthen ikke et vilkår. Sandsynligvis er det en af forklaringerne på, at landbruget med sin argumentation rammer langt forbi folkestemningen.

Giver en eksportindtægt fra fødevareklyngen på tæt ved 170 mia. kr. en vetoret i forhold til ovennævnte emner? Nej det gør det ikke, for den menige dansker er ude af stand til at se sig selv i en nationaløkonomisk sammenhæng.

Så kunne det måske også være fristende at sige til vore kære medborgere, at i forhold til miljø og ressource økonomi kunne man måske bekymre sig om det, der ligger tæt på en selv. Rent faktisk behøver det ikke at være en politisk beslutning at omlægge landbruget til økologi.  Det er en forbrugeropgave.  Man kan rent faktisk bare købe disse produkter, og betale en anstændig pris for dem, og ikke lade sig rive med af detailhandlens lyst til at lancere de lokale, og økologiske varer som tilbudsvarer, fordi de ønsker en grøn profil.

Det er vigtigt, at forbrugerne belaster deres private økonomi med omkostningen til at frembringe produktet. I et transparent marked for handel med økologiske og lokale produkter, vil der aldrig kunne opstå mangel. Prisen skal afveje forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Regningen skal ud til forbrugerne.

Og ja, der findes en uendelig lang række af gode argumenter, der siger, at det her ikke er noget godt projekt, og det ikke har noget med folkesundhed og miljø at gøre.

At tålegrænser for pesticidrester i grundvandet er latterligt lave, at Roundup ikke er skadeligt for nogen, og at økologiske produkter ikke er sundere end konventionelle. Det gælder bare ikke. Landbruget må forstå at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitetsparametre der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Det landbrug der forstår det, vinder kampen om fremtidens forbruger, og vil kunne tjene masser af penge på det, både på hjemmemarked, og på eksportmarkedet.

Kæmpemæssige fabriksanlæg til produktion af svin i ensartede, billige kvaliteter er næppe vejen frem for dansk landbrug, ifølge kronikøren. Anlægget her er det kuldsejlede Månegrisprojekt fra Thy, der en overgang truede indbyggernes livskvalitet i Jannerup Sogn.

Hvordan flytter vi dansk landbrug fra at være råvarevare leverandør til det globale fødevaremarked af store mængder af ensartet kvalitet, hvor strategien er at være førende på lave produktionsomkostninger? En strategi, hvor fortsat udvikling mod større bedrifter vil udfordre omgivelserne, naboer, naturen, og miljøet?

En ny strategi bør være en position, hvor vi er i markedet for livsstil og unikke smagsoplevelser. Med et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer, hvor mange forskellige kvalitetsparametrer tæller.

Erhvervet står ved enden af en blind vej, og må forholde sig til den lange række af dilemmaer der omgiver landbruget. Tage dem til sig, og formulerer en ny strategi for erhvervet.

Alt for dårlig indtjening gennem mange år.

Erhvervet er ikke attraktivt for næste generation. Unge vælger landbruget fra. Generationsskiftet er gået i stå, og gennemsnitslandmanden er nu 64 år.

Erhvervet er håbløst overkapitaliseret, i forhold til den nuværende indtjeningsevne.

Kapitalen vælger erhvervet fra, fordi indtjeningen er for dårlig målt i forhold til andre erhverv.

Konjunkturskabt egenkapital, har skabt økonomisk råderum i erhvervet. Egenkapitalen er væk, og erhvervet skriger på en ny kapitalstruktur, som ingen har formået at skabe.

Arbejdskraften vælger erhvervet fra, på grund af mere attraktive vilkår i andre erhverv.

Niels Rasmussen anerkender økologiens sejrsgang og påpeger, at landbruget må forstå, at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitets-parametre, der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Skal landbruget omlægges til økologi, ja det skal det formodentligt på sigt. Egentligt syntes jeg, at debat for eller imod økologi forsimpler en debat, som er alt andet end simpel.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at kampen om landbrugets nuværende brug af plantebeskyttelsesmidler, er en kamp, erhvervet taber på sigt. Det uanset om det skader folkesundheden, CO2 balancen, eller klodens evne til at brødføde sin stigende befolkning.

Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta.  Det vi skal er at bringe landbruget i stand til er at tjene penge på det.

“Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta,” mener kronikøren.

At vi har en fleksibilitet i produktion og forarbejdning der bringer os på forkanten. At vi ikke blot er i stand til at efterkomme markedets behov, men måske gennem et veletableret hold af livsstilseksperter bliver i stand til at skabe markedet, der hvor vi ønsker det.

At vi bliver i stand til at løfte markedet for handel med fødevarer fra at være omkostningsbaseret, og til at afsætte højt forædlede fødevare i et attraktivt marked.

Så skal vi sikre, at forbrugerne ikke igen trækker frinummer, men at de i et transparent marked for handel med fødevarer kommer til at betale regningen. Vi vil ikke ende igen, hvor vi som nu må konstatere, at en halv liter kildevand i en plastikflaske koster nu 10 kr. Det er hvad markedet vil betale for den, og en hel liter mælk i et papkarton koster 6 kr., og det er hvad det koster at producerer den. Det er problematikken i en nøddeskal.

Teksten har tidligere været bragt som kronik i Fyns Amts Avis, den 22. marts 2018.

Miljøstyrelsen svigter borgernes ret til rent vand

»Azolerne er endnu et eksempel på stoffer, som vi stadig bruger, og som kommer ned i grundvandet. Det er ikke sådan, at myndighederne stopper det, når de ser, at der er et problem. Derfor holder argumentet om, at forureningen skyldes fortidens synder, ikke. Det er ikke rigtigt,« siger DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen.

“Resistens-mistænkt svampemiddel i grundvandet bruges stadig” skriver Ingeniøren.dk 19. marts 2018. Her får du et uddrag af artiklen.

Er forureningen af vores grundvand kun et udtryk for fortidens synder, eller bliver der stadig sprøjtet kemikalier på markerne, som før eller siden ender i vores drikkevand?

Det er essensen af en diskussion om en gruppe omstridte sprøjtemidler, som landbruget benytter til at bekæmpe svampeangreb i hvede- og rapsmarker over hele landet. Midlerne er vel at mærke ikke blot fundet i vandmålinger, men de er også mistænkt for at skabe resistens over for de lægemidler, vi mennesker bruger til at bekæmpe svampeinfektioner.

Fra Miljøstyrelsens hjemmeside, april 2018.

De fleste af vandværkernes pesticidramte boringer bliver forurenet af sprøjtemidler, som for længst er forbudt, senest af desphenyl-chloridazon, et nedbrydningsprodukt fra et middel brugt i roemarker frem til 1996. Men de omstridte svampemidler er stadig tilladt og bliver sprøjtet på markerne i tonsvis.

Læs resten

Hvad skal vi med sprøjtegifte?

I perioden 2012-2016 blev der i aktive vandværksboringer i Danmark fundet tilladte sprøjtegifte – altså gifte, der stadig bruges i det konventionelle landbrug – 258 gange. Heraf overskred indholdet grænseværdien 32 gange. I samme periode blev der fundet forbudte sprøjtegifte 1.007 gange, hvor indholdet 115 gange overskred grænseværdien. Det viser tal fra GEUS.

Greenpeace Danmark skriver 19. marts 2018:

Så skete det igen. Der er fundet spor efter sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet. Denne gang er det stoffet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt fra en sprøjtegift, der blandt andet blev brugt ved dyrkning af roer og løg og som blev forbudt i 1996.

Artiklen er skrevet af Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk medarbejder i Greenpeace.

Giften er fundet i flere hundrede boringer landet over, og i 164 boringer – næsten hver tiende af de 1698 aktive drikkevandsboringer, der er undersøgt  – ligger mængden af gift over grænseværdien. Den højeste koncentration er fundet i Guldborgsund, hvor indholdet er 100 gange over grænseværdien.

Fundene vil efter alt at dømme medføre lukning af en lang række boringer. Vandselskabernes Brancheorganisation DANVA anslår, at det koster mellem to og fem millioner kroner at lave en ny indvindingsboring. En regning, der – som loven er nu – skal betales af de lokale vandforbrugere.

Godkendte sprøjtegifte når vores drikkevand

Der er intet overraskende i, at der nu igen findes sprøjtegift i vores drikkevand. Det sker hele tiden, og det er ikke kun forbudte stoffer, der findes. Læs resten

Monsanto til danske landmænd: Hjælp os mod forbrugerne!

Monsanto beder nu danske landmænd om hjælp til at få en ny godkendelse af glyphosat om fem år. Det skriver Maskinbladet.dk den 2. marts 2018 og i den trykte avis den 9. marts. Glyphosat fik en godkendelse på kun fem år, og på Landmandstræf 2018 i Randers brugte konsulent Hans Jørgen Hansen, Monsanto, en stor del af sin taletid på at opfordre landmændene til at deltage i debatten.

– Der er gået følelser i det her. Politikerne lader sig presse af underskrifter og tilsidesætter de godkendelsesprocedurer, som de selv har sat op, påstod Hans Jørgen Hansen.

– Det er vigtigt at I med jeres faglige viden deltager i debatten om glyphosat på Facebook, Twitter og de øvrige sociale medier, sagde konsulent Hans Jørgen Hansen, Monsanto, på Landmandstræf 2018 i Randers.

På kemibranchens Landmandstræf er der tradition for, at konsulenterne fra de deltagende virksomheder anvender deres taletid på at fremhæve egne produkternes fortræffeligheder, skriver Maskinbladet, men da det blev Monsantos tur til at indtage podiet, brugte Hans Jørgen Hansen kun en beskeden del af sin taletid på at tale om produktet Roundup.

Beslutninger på følelser frem for fakta

Han anvendte i stedet tiden på at forklare om afstemningen i EU, der kun forlængede godkendelsen af glyphosat med fem år.

– Til sidst var det Tyskland, der rykkede sig fra at stemme neutralt og til at stemme for en godkendelse. Allerede nu hører vi, at godkendelsen af glyphosat er et tema i den igangværende regeringsdannelse i Tyskland, og derfor ved vi overhovedet ikke hvor vi står om fem år, forklarede Hans Jørgen Hansen. Læs resten

Påvirker glyphosat i maden kun menneskers sundhed – hvad med foderet til husdyr?

Verden over protesterer borgere mod forureningen af fødevarer med glyphosat, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er nu hoppet med på protestbølgen med et lovindgreb mod sprøjtning af danske fødevarer fra 30 dage før høst. Foder til danske husdyr kan dog stadig sprøjtes lige så meget agroproducenterne lyster.

Ganske epokegørende mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at rester af glyphosat i madvarer kan skade menneskers sundhed, og derfor har han dekreteret, at korn og andre fødevarer skal være fri for sprøjtegiften glyphosat i fremtiden. Brug af glyphosat på marker med fødevarer vil i fremtiden være forbudt fra 30 dage inden høsten. det fremgår af en pressemeddelelse 2. marts 2018.

– Det er ikke altid nødvendigt at sprøjte, mener Esben Lunde Larsen (V).

– Pesticider skal bruges der, hvor det giver mening, og det er altid ikke nødvendigt at bruge glyphosat til at nedvisne korn før høst. Derfor var et bredt flertal bag pesticidplanen også enige om at forbyde stoffet på fødevaremarker 30 dage, inden høsten går i gang, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det vil dog fortsat være tilladt at sprøjte foder til husdyr som grise, køer, heste og kyllinger, selvom der er mistanke til eventuelle skadevirkninger på dyrene.

Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet fik allerede for et år siden bevilget 10 mio. kr. af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN til et omfattende projekt, der skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed. Det skrev DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 23.01.2017.

I perioden fra januar 2017 og frem til 2020 står seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i spidsen for et stort forskningsprojekt, som VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN støtter med 10 mio.kr. Projektet undersøger om rester af glyphosat, der stammer fra ukrudtsbekæmpelsesmidler anvendt i foderproduktionen (eksempelvis Roundup), kan påvirke husdyrs sundhed og produktivitet.

I USA har det vakt stor opmærksomhed, at ngo’er hævder at have påvist glyphosat i modersmælk.

Om glyphosat
Glyphosat er værdsat i landbruget som et effektivt middel til bekæmpelse af ukrudt. Da det aktive stof glyphosat blev introduceret i landbruget i 1974, blev det anvendt til simpel bekæmpelse af ukrudt, hvilket normalt ikke vil efterlade rester af glyphosat i de høstede afgrøder. Senere er det blevet almindeligt at anvende glyphosat under selve dyrkningen af afgrøder enten til nedvisning af fx korn kort tid før høst eller til bekæmpelse af ukrudt i afgrøder, der er genmodificerede (GM) til at være tolerante over for glyphosat, som fx GM sojabønner. Disse nye anvendelser medfører, at glyphosat-rester er at finde i foder til husdyr.

Glyphosat er imidlertid også patenteret som et bredspektret antibiotikum, der kan påvirke bakterier og andre mikroorganismer. Glyphosat er endvidere patenteret for sin store evne til at binde mineraler. Det nye projekt fokuserer netop på disse aspekter.

– Med denne viden, om glyphosats evne til at påvirke visse mikroorganismer, bør det undersøges, om glyphosat kan påvirke sammensætningen af bakteriepopulationen i tarmen hos husdyr, fortæller seniorforsker Martin Tang Sørensen, og fortsætter:

– Derudover har glyphosat den egenskab, at det kan binde sig til metaller og mineraler og herunder visse mikronæringsstoffer, og det bør derfor også undersøges, om dette påvirker sundhed og produktivitet.

Værre er det måske, at der også er konstateret rester af glyphosat i vin fra Californien i 2016, selv i visse økologiske mærker.

Effekt af glyphosat-rester på smågrise og æglæggere undersøges
Behovet for at af- eller bekræfte glyphosats eventuelle påvirkning husdyrenes sundhedstilstand er forstærket efter rapporter fra landbrug, hvor forekomst af en diarrélignende tilstand hos fjerkræ samt diarré hos pattegrise er blevet kædet sammen med brug af GM soja i foderet. Erfaringerne fra praksis er imidlertid ikke blevet videnskabeligt dokumenterede.

Der findes ingen større videnskabelige undersøgelser af en eventuel virkning af glyphosat på mikroorganismerne i tarmen eller på tilgængeligheden af mikromineraler hos husdyr, og derfor giver det rigtig god mening at få konkrete resultater på, hvad det betyder, når husdyrene udsættes for glyphosat-rester via foderet, fortæller Martin Tang Sørensen.

Seniorforsker Martin Tang Sørensen, DCA.

I projektet undersøges virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ samt eventuelle afledte effekter på dyrenes sundhed og produktivitet. De nye forsøg vil foregå både ved Aarhus Universitets forsøgsfaciliteter i Foulum samt i en række husdyrbesætninger i praksis. Studierne vil blive udført med nyligt fravænnede grise samt æglæggende høner.

– Afhængigt af resultaterne fra disse undersøgelser kan evt. senere undersøgelser også omfatte kvæg, slutter Martin Tang Sørensen.

Foder til grise må stadig gerne være sprøjtet med glyphosate, selvom dyrene ender som menneskeføde. Så langt vil Esben Lunde Larsen alligevel ikke udstrække sit formynderi over de danske forbrugere.

Svineindustrien forgifter de ferske vande med zink og kobber

Find hele rapporten her.

Zink og kobber er to af de hyppigst målte tungmetaller i danske ferskvandsrecipienter. Nærværende undersøgelse viser, at langt den største kilde (80-90 %) til zink og kobber i de danske jorder stammer fra landbrug primært gennem tilførsel med svinegylle.

Zink måles i relativt høje koncentrationer i danske vandløb. Tidligere undersøgelser har således angivet, at omtrent 2/3 af undersøgte vandløb havde målte årsgennemsnit, der var højere end det gældende miljøkvalitetskrav. Ved denne vurdering var der taget højde for det naturlige baggrundsniveau.

Den gældende bekendtgørelse giver som alternativ til korrektion for det naturlige baggrundsniveau mulighed for at vurdere i forhold til den biotilgængelige koncentration. Der er ikke i de tidligere undersøgelser foretaget en vurdering baseret på indholdet af parametrene opløst organisk materiale, vandets hårdhed, pH eller andre fysiske-kemiske parametre, der påvirker metallers biotilgængelighed.

Nærværende undersøgelse har forsøgt at inkludere disse lokale tilpasninger af miljøkvalitetskravet og finder ved at inddrage lokalspecifikke biotilgængelighedskorrektioner, at der i cirka 25 % af de undersøgte vandløb er målt zinkkoncentrationer, som indikerer en risiko for vandlevende organismer.

Der er kun tale om en indikation, idet undersøgelsen blandt andet delvist baserer sig på enkelte målinger og derved ikke er opgjort som årsgennemsnit, eftersom disse data ikke var tilgængelige for hovedparten af de undersøgte vandløb. For beregning af et sikkert årsgennemsnit, skal der samtidig være målt for alle de nødvendige modelparametre i 12 måneder. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt årsgennemsnittet i de enkelte vandløb af zink og kobber vil ligge over eller under de data, der er anvendt i denne rapport.

Det relativt høje indhold af zink i ferskvand medfører generelt, at zink kan genfindes i sø- og vandløbssedimenter i koncentrationer, der i mere end 50 % af prøverne vurderes til at udgøre en potentiel risiko for sedimentlevende organismer, selv efter at generelle biotilgængelighedsbetragtninger er inddraget som anbefalet i EU’s risikovurderingsrapport for zink. Omvendt er der ikke noget der tyder på, at koncentrationerne af kobber i sediment og vand udgør en risiko for vandmiljøet. Læs resten

Landbrugets fremtid?

Vi bringer her et indsigtsfuldt indlæg i debatten om dansk landbrug fra Ayoe B. L. Primdal i Otterup. God fornøjelse!

Her tager jeg fat på en konventionel landmands absolut valide spørgsmål til mig, om hvordan man kan redde landbruget som en livsstil og med bæredygtige og økonomiske løsninger. Men det bliver et meget langt opslag – så nu er du advaret!

Jeg ved udmærket, at en del landmænd ser ualmindelig skævt til mig og mine kommentarer på diverse landbrugsmedier, og jeg indrømmer, at jeg desværre ikke altid er den mest diplomatiske repræsentant for min dagsorden. Men det skyldes, at jeg rent faktisk har arbejdet i konventionelt landbrug og i gartneribranchen i en del år og derfor har set og mærket hverdagen i landbruget.

Ayoe B. L. Primdal, Otterup.

Så selv om jeg for det meste holder mig til fakta og neutrale vendinger, så hænder det, at der ryger “en finke af fadet”, når jeg bliver generet nok, jeg er jo kun et menneske med mine egne fejl og mangler. For dette, undskylder jeg selvfølgelig til alle de ordentlige landmænd derude, der føler sig forurettet af min til tider kritiske tone – og også selv om det ikke er rettet mod dem personligt, men blot mod nogle få af deres mest problematiske kollegaer, som jeg ind imellem render ind i på nettet.

Men ‘here it goes’:

1) PESTICIDER: Alle de forskningsresultater jeg har set omkring pesticidbrug (af enhver type – insekticider, herbicider, fungicider) har samme problem, nemlig resistens-udvikling, hvilket kræver en uophørlig og dyr forskning for at holde sig foran naturen og tillige så giver det kun ca. en 20% forøgelse af udbytterne. Det undrer mig egentlig også, at vi i dag taler om “tab”, når vi snakker om faldende afgrøde-udbytter, eftersom det historisk set altid har været “stigende” udbytter pga. forbedrede dyrkningsmetoder, kunstgødning og pesticidbrug. Læs resten

Spor af glyphosat i svensk importerede fødevarer

Her er nogle af de fødevarer, der indeholder lave glyphosatniveauer. Foto: screendump fra SVT/Test Facts.

Flere importerede fødevarer købt i svenske fødevareforretninger indeholder spor af det omtvistede pesticid glyphosat. Syv ud af 15 afprøvede fødevarer som morgenmad flager, linser og kikærter indeholdt lave niveauer af herbicid. Det viser SVT Nyheters og testfirma Testfaktas undersøgelse, der blev publiceret 23. januar 2018.

Glyphosat er den aktive ingrediens i verdens mest almindelige sprøjtegifte, hvor Roundup er langt den mest udbredte og kendt. I Sverige er det forbudt at sprøjte med glyphosat på afgrøder i vækstperioden. Men i andre lande er det tilladt at sprøjte lige før høsten. Læs resten

Insekter forsvinder i Rheinland-Pfalz – glyphosat har skylden

Tyske forbrugere vælger i stigende grad usprøjtede produkter og lægger ikke skjul på deres utryghed ved sprøjtegifte som Roundup. Dansk landbrug kalder dem for”ekstreme”.

Biomassen af insekter er gået drastisk tilbage i de senere år. Glyphosat skal være medansvarlig herfor. Miljøforkæmpere er derfor imod yderligere godkendelse og kæmper for de vilde planter, insekter og fugle i Rheinland-Pfalz. Det skriver Anke Petermann 27. oktober 2017 for deutschlandfunkkultur.

Pfalz er nationens hovedcenter for tidlige kartofler og grøntsager med endeløse dyrkningsarealer. I horisonten er der nogle vindmøller, men knapt et træ, knapt en hæk. Og ingen sanglærke i flugt eller fuglekvidder. Fra tid til anden drøner militærmaskiner fra den amerikanske luftbase Ramstein over himlen. Knapt en røllike eller blå cikorie.

Ralf Gensheimer driver et økologisk landbrug i Offenbach, hvor han også lægger jord til forsøgene med at øge biodiversiteten.

En tæt vild blomsterpragt udfolder sig derimod i meterbrede striber langs nogle marker i Offenbach an Queich i Sydpfalz. Universitetet i Koblenz-Landau eksperimenterer med såkaldte ”Blühstreifen” (blomsterstriber) på Ralf Gensheimers økologiske gård. Efter schweizisk forbillede udsår professor Martin H. Entling forskellige blandinger og undersøger sammen med sin arbejdsgruppe ”Ökosystemanalyse”, hvorledes den farverige flora påvirker bestanden af insekter.

Martin H. Entling.

”Problemet for mange arter i landbrugslandskaberne er, at der knapt findes et udbud af blomster. Kulturerne blomstrer ikke eller er vindbestøvede som korn eller selvfølgelig også majs. Og dyr som guldøjer, svirrefluer og mariehøns, som netop er bladlusenes fjender og bevirker at bladlusene hurtigt forsvinder igen inden de gør skade, de finder ikke mere blomster, hvor de kan suge den nektar de behøver som brændstof. Hvis man så tilvejebringer det i en egnet form som blomsterstriber, så kan man forhåbentlig undgå problemer andre steder. Og man fremmer samtidigt biodiversiteten,” siger Martin Entling. Læs resten

Lunde Larsen betalte to kinesere for at skrive pænt om sig selv og dansk landbrug

Her er de to kinesiske journalister/bloggere Angela Yang (i midt) og Yoyo Sun (nr. 2 fra venstre) fotograferet sammen med Esben Lunde Larsen (th.) og prinsesse Marie samt en ikke navngiven kinesisk deltager i fødevaretopmødet.

Da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besøgte virksomheden Kelsen Småkager i Ribe 21. august sidste år, gjorde medarbejderne store øjne. Med på turen var folketingsmedlem Anni Matthiesen fra Krogager og lokale byrådsmedlemmer fra ministerens parti, men det var de to unge kinesiske journalister i ministerens følge, der fik de ansatte til at spærre øjnene op. Kineserne fotograferede flittigt, og hver gang ministeren talte, tog de notater med en ildhu, som var de betalt for det. Hvad de rent faktisk var.

Tidligere på dagen havde Esben Lunde Larsen besøgt chokolademælkefabrikken Cocio i Esbjerg, og det havde gennem flere måneder været planlagt, at de to kinesere også skulle være med der, men få dage før besøget havde Cocio-direktøren frabedt sig den kinesiske delegations tilstedeværelse. Kineserne slap også for at overvære ministerens besøg samme dag på fabrikken Sydvestjysk Pelsdyrfoder i udkanten af Esbjerg og derfra videre til Lars Sørensens minkfarm i Bramming, hvor frokosten blev indtaget.

Angela Yang.

De to journalister, Angela Yang og Yoyo Sun, havde forladt Shanghai søndag middag ombord på SAS-fly SK998 med planlagt ankomst i Københavns Lufthavn samme aften kl. 1845. Herfra fortsatte de straks i bil til Hotel Dagmar i Ribe for at kunne være på plads til at følge ministerens tur mandag. Angela Yang og Yoyo Sun var åbenbart rejst den lange vej fra Riget i Midten for at følge i hælene på den betydningsfulde danske minister. Eller hvordan hang det sammen?

Forklaringen var ganske prosaisk. Esben Lunde Larsen havde betalt 98.382,19 kr. for at opnå den kinesiske opmærksomhed. Det hele fremgår af en aktindsigt i mailkorrespondancer, budget, regnskab og planlægning af World Food Summit 2017.

Økopenge til ministeromtale

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.