Økologi

Forbrugerne investerer millioner i Coop Crowdfunding

Efter den første måned med Coop Crowdfunding står det klart, at mange danskere er klar til at låne penge ud, til nye projekter inden for fødevarer. Hos Coop ser man det som en ny andelsbevægelses fødsel.

”Der er virkelig folkelig opbakning til denne måde at støtte konkrete fødevareprojekter. Det første projekt til Fejø Frugt blev fuldtegnet på blot 8 dage, hvor 157 danskere var med til at rejse 660.000 kr. til en ny økologisk æbleplantage. Og Thise Mejeri har netop fået tilsagn på 2 millioner fra godt 350 medlemmer til produktion af græsmælk,” siger projektdirektør Charlotte Skovgaard, Coop, i en pressemeddelelse 9. maj 2017.

Læs resten

Smukke visioner på taget af Field’s

Sådan forestiller refarmed.dk sig anlægget på toppen af det store shopping center på Amager.

Refarmed er ved at iværksætte en innovationshub i Danmarks største shopping center, Field’s, i Ørestaden på Amager.

Helt konkret opføres et 500m2 højteknologisk væksthus (en prototype på en low-impact Bygningsintegreret agrikultur løsning) samt et 1000m2 frilandsareal til økologisk dyrkning, dyrehold og bier. Det 1.500m2 store anlæg bliver et åbent forsøgs- og oplevelsescenter for grøn teknologi og eksperimenterende dyrkningsmetoder inden for BIA-området samt en undervisningsplatform for lokale folkeskoleelever.

Ved hjælp af kompostering og varmegenvinding skal vi recirkulere noget af centerets energispild til en helårsproduktion af grønt og fisk på centerets offentligt tilgængelige tagterrasse. De fødevarer, der produceres på farmen, afsættes lokalt.

Projektet drives i samarbejde med Field’s Copenhagen og Institute of Global Food and Farming (IGFF) og er medfinansieret af Erhvervsstyrelsens pulje for Grøn Industrisymbiose. Projektet deltager i forskningsprojektet Bæredygtig Produktion 3.0 ved Aalborg Universitet.

Refarmed har deltaget i energivirksomheden E.ONs iværksætterprogram, #accelerateCPH, hvor grønne start-ups har dystet om muligheden for at sidde inhouse hos E.ON i tre måneder og samtidig opnå en startkapital på op til 30.000 euro.

FN-eksperter fordømmer ‘myten’ om pesticider som nødvendige for at brødføde verden

Rapport fra FN advarer om katastrofale konsekvenser og bebrejder producenterne for ’systematisk benægtelse af skader’ og ’uetisk markedsføringstaktik’.

Det globale pesticidmarked er $ 50 mia. værd og producenter driver aggressiv lobbyvirksomhed for at imødegå reformer og kontrolregler.

Tanken om, at pesticider er afgørende for at fodre en hurtigt voksende globale befolkning er en myte, ifølge FN mad og forurening eksperter. Det skriver den ansete britiske avis The Guardian, 7. marts 2017.

Ifølge FN-rapporten dør der 200.000 mennesker om året af akutte sprøjteskader.

En ny rapport, der er præsenteret for FN’s menneskerettighedsråd, er alvorligt kritisk over for de globale selskaber, der fremstiller pesticider. I rapporten beskyldes de for ”systematiske benægtelser af skader”, ”aggressiv, uetisk markedsføringstaktik” og ”vedholdende lobbyvirksomhed overfor regeringer”, hvilket har resulteret i, at der er ”blokeret reformer og lammet restriktioner overfor globale pesticider”.

Læs resten

Biogas på Samsø er en fuser

De tager også gas på Samsø-færgen. Foto: HØM.

I et åbent brev til borgmester Marcel Meijer i Samsø kommune skriver Holger Øster Mortensen, Odder, 11. april 2017:

Der har i flere år været planer om at skabe et biogasanlæg på Samsø for at mindske brugen af fossilt brændstof til transport – og ikke mindst færgedrift. Således har der længe været et hedt ønske om, at Samsø Kommunes eget rederi kunne bruge fordråbet biogas (LNG) til driften af færgen mellem Samsø og Jylland.

Borgmester Marcel Meijer (S) er hollænder, men søger nu om dansk statsborgerskab.

Tilhængerne af dette vidtløftige projekt vil samtidig yde en hjælpende hånd til et kuldsejlet landbrug på øen.

Samsø har cirka 25 aktive bønder – heraf kun ganske få med husdyrbedrifter. Planen er således at bruge husdyrgødning (gylle og dybstrøelse) og overskydende planterester fra en ganske betydelig grøntsagsproduktion på øen i et eventuelt kommende biogasværk. For at kunne bruge denne biogas til motorer – herunder skibsmotorer – skal biogassen fordråbes og nedkøles (160 gr.) til flydende gas (LNG). Et sådant anlæg til fordråbning er meget dyrt at etablere og kostbart at drive, og denne del af projektet på Samsø ser da også ud til at være opgivet. Og dermed falder bunden ud af hele biogasprojektet. Hvis ikke færgen Sælvig – Hov kan aftage gassen fra et samsk biogasværk, bliver økonomien i den vidtløftige plan helt håbløs dårlig.

Læs resten

Økologer kræver erstatning for sprøjteskader på deres høst

Er det rimeligt at kemilandbruget kan ødelægge naboens æblehøst uden at skulle bøde for det? Økologisk Landsforening mener nej.

Økologisk Landsforening vil bl.a. have indført en erstatningsordning til frugtavlere, der får ødelagt deres afgrøder af sprøjtegifte fra konventionelle marker. Det er et af hovedkravene til det kommende pesticidforlig i Folketingen skriver Henrik Hindby Koszyczarek for Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse 7. april 2017.

En udvidelse af de økologiske arealer for at beskytte grundvandet og erstatning til økologer, der får forurenet deres afgrøder med prosulfocarb. Disse tiltag står højt på ønskelisten hos Økologisk Landsforening i forbindelse med det nye pesticidforlig, som Folketinget lige nu forhandler om.

Læs resten

Ny prognose: Flere hundrede nye økologer i 2017

Den sunde fornuft går sin sejrsgang med en sådan styrke, at selv Landbrug & Fødevarer må begejstres.

Danske virksomheder mangler økologisk svine- og oksekød, og asiatiske forbrugere betaler gerne 50 kroner for en pose dansk, økologisk müsli. Eksporten af dansk økologi stiger, og det samme gør landmændenes interesse for at lægge om til økologisk drift. Den tendens fortsætter i 2017.

Læs resten

Biavlere om ny bekendtgørelse: Stadig problemer trods mere honning på vej

I det tidlige forår trækker bierne på de blomstrende pilerakler. Foto: Jens H. Petersen.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen offentliggjorde 9. marts 2017 denne artikel om biavlernes problemer på Netavisen.dk. Med forfatterens tilladelse bringes den her:

Regeringens nye bekendtgørelse om økologisk biavl kan bane vejen for at fremme dansk produktion af økologisk honning. Men formanden i Danmarks Biavlerforening, Knud Graaskov tror ikke, de nye regler vil få en effekt.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen.

Tidligere på måneden blev en bekendtgørelse med nye regler om økologisk biavl og produktion af honning gjort gældende. De nye regler skal sikre, at der kommer flere danske biavlere, der kan producere og sælge økologisk honning.

Dette sker for at dæmme op for den massive udenlandske import af honning, som har besværliggjort de danske biavleres adgang til markedet. Og dermed kan forbrugerne, ifølge bekendtgørelsen, se frem til mere dansk økologisk honning i den nærme fremtid.

Men de nye regler er ikke ligefrem noget, som man har den store begejstring for i Danmarks Biavlerforening.

-Det er nogle regler, som vi går og ærgrer os lidt over, siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening.

Læs resten

Lunde Larsen (V) besværliggør øko-fjerkræhold

Trods mål om forenklinger og mindre krav til hønsegårdsareal byder ny øko-bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet på flere ”centimeterregler” for de økologiske æg- og fjerkræproducenter, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening, som undrer sig over ministeriets linje. Det skriver Økologisk Landsforening, 1. marts 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet har 1. marts offentliggjort en ny Bekendtgørelse for Økologisk Jordbrugsproduktion, der indeholder nye regler for økologiske hønsegårde. De skal fra nu af leve op til specifikke krav til vegetation. 70 procent af udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 50 procent buske og/eller træer og mindst 20 procent med bunddække/urter. Økologisk Landsforening forudser, at det fører til mere besvær for landmænd og kontrollører. Læs resten

Produktionen følger EU’s krav til økologisk lakseopdræt

Fakta-chef Thomas Roland svarer 3. marts 2017 på opfordring vedr. indlægget om økologisk laks fra Norge:

Situationen omkring norsk økologisk fiskeopdræt er lidt speget. Sagen er nemlig, at Norge endnu ikke har underskrevet de ændringer til EU’s økologiforordning, som trådte i kraft for et par år siden. Derfor er hele den norske økologiske produktion i øjeblikket afskåret fra at kunne bruge EU’s økologilogo på deres produkter. Det forventes dog, at Norge inden for ganske få måneder igen må bruge logoet på deres økologiske produktioner – herunder fiskeopdræt.

Læs resten

Får grise MRSA-bakterier på grund af støv i stalden?

Økologiske frilandsgrise er ikke bare MRSA-frie, men har osse krølle på halen. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Slipper du en gris med MRSA fra et konventionelt landbrug ud i en økologisk svinesti, er grisen fri for bakterien i løbet af tre uger. Det viser de første spæde resultater fra en ny undersøgelse, som Fødevarestyrelsen har sat i værk. Det skriver DR Østjylland, 1. marts 2017.

Dyrlæge Stig Mellergaard mener, at MRSA kommer fra støvet i de lukkede stalde.

Noget tyder på, at de antibiotika-resistente MRSA-bakterier er bundet op på støvpartikler og lignende, som findes i store mængder i konventionelle stalde, forklarer dyrlæge Stig Mellergaard, der er souschef i kontor for dyresundhed i Fødevarestyrelsen.

– Når grisene kommer ud i den friske luft under økologiske forhold, hvor der heller ikke er så mange dyr til stede, så er de ikke under det løbende infektionspres, og så renser de sig selv, mener han.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.