Er Klimarådets ønske om en retvisende kulstofmodel forsvundet?

Varmeværkets produktion af vanddamp i Hillerød er tydelig på en kold dag, mens udsendelsen af store CO2 mængder fra den samme skorsten er usynlige. Der udledes mere CO2 ved afbrændingen af flis, end hvis den samme energimængde var kommet fra kul. I nær fremtid forventes varmeværket at anvende flis fra 165 årige bøge fra Nordsjællands Nationalpark til billig varme til byens borgere, men til skade for biodiversiteten i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød, skriver den 14. april 2019:

Danmarks CO-2 udledning steg i 2018. Alene biomasseforbruget steg med 4,9 % i det første halvår af 2018. Men på trods heraf gentog Klimarådet i deres kronik den 5. april i Politiken ikke deres tidligere meget velbegrundede anbefalinger om retvisende indikatorer for kulstofkredsløbet og kulstoflagring i skove. Hvorfor ikke?

Klimarådets anbefalinger i rådets rapport fra maj 2018 om biomasse og kulstofpuljer var glasklar: ”Regeringen bør igangsætte et arbejde med at udvikle retvisende og doku­menterbare indikatorer, som kan indgå i de eksisterende bæredygtighedskriteri­er for biomasse”.

Det er bekvemt for regeringens klimamodeller, at CO2 regnes som kulstofneutralt, men klimaet taber ved at afbrænde store mængder af træ i form af flis og træpiller. For afbrænding heraf udleder mere CO2 end ved fyring med kul, og det tager årtier inden den udledte CO2 igen er optaget af træerne. Det har EU allerede påpeget i en VVM undersøgelser i 2016.

Så den retvisende CO-2 model for biomasse savnes fortsat. Regeringen kan ikke fortsætte med at ”putte” sig bag certificeringsordninger for skovdyrkning, der ikke taget CO2 hensyn og bag helt utilstrækkelige frivillige brancheaftaler om biomasse. Aftalerne er uden offentlig kontrol.

Nedenfor følger en række af mine klip fra Klimarådets maj 2018 rapport: Biomassens betydning for grøn omstilling, Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse til energiformål.

Klimarådet anbefaler: Regeringen bør igangsætte et arbejde med at udvikle retvisende og doku­menterbare indikatorer, som kan indgå i de eksisterende bæredygtighedskriteri­er for biomasse. De nye indikatorer skal være målrettet effekterne på kulstof­kredsløbet og kulstoflagring i skove, når der anvendes biomasse til energi. Foto: Søren Wium-Andersen.

Her begrunder Klimarådet, hvorfor det finder, at der er et behov for en kulstofmodel:

p.18: Skal verden nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning, er det nød­vendigt med øget optag af kulstof særligt i skov. Danmark bør derfor i EU og FN – når aftalens lan­de skal forhandle om at øge deres klimamål – arbejde for, at klimamål og klimaregulering udformes på en måde, som tilskynder landene til at øge skovenes kulstofpuljer udover, hvad der ville være sket uden klimatiltag. Det er derfor vigtigt, at klimamålenes størrelse fastsættes med hensyntagen til de bogføringsregler, landene vil anvende for LULUCF-sektoren for at sikre, at den potentielle mængde af LULUCF-kreditter ikke udhuler landenes klimamål.

p.92: Det er Klimarådets vurdering, at såvel de frivillige danske bæredygtighedskrite­rier som udkastet til det kommende EU-regelsæt udgør et fornuftigt udgangs­punkt for regulering, men at der findes betydelige mangler i forhold til at tage højde for potentielle klimaeffekter ved afbrænding af biomasse, herunder re­duktion af skovenes kulstofpuljer. Derfor er der behov for at udvikle mere mål­rettede indikatorer for, om der er lav risiko for, at den anvendte biomasse medfører forøgelse af atmosfærens indhold af CO2.

p.93: Klimarådet anbefaler at stramme bæredygtighedskriterierne i Danmark samt at omsætte dem til lov. Der skal igangsættes en proces med udvikling af operatio­nelle og retvisende indikatorer, der er målrettet mod at minimere biomassens ef­fekter på kulstoflagringen. Det kan fx ske i forbindelse med den planlagte eva­luering af den danske brancheaftale om bæredygtig biomasse i 2018. Udvik­lingen af nye indikatorer kan ske på baggrund af eksisterende studier, som pe­ger på, hvordan forskellige biomassefraktioner kan inddeles i risikogrupper af­hængig af produktions- og markedsforhold i den region, hvor biomassen kom­mer fra.

p.101: Holland har som det eneste land valgt at indføre målrettede kriterier for effekter på kulstofkredsløbet for biomasse underlagt et dokumentationskrav.

p.109: 4.3 Bedre inddragelse af klimaeffekterne ved biomasse Som beskrevet i de to foregående afsnit vil der være behov for at indarbejde mere retvisende indikato­rer og effekter på kulstoflagring og kulstofkredsløbet i bæredygtighedskriterier­ne, hvis det skal kunne dokumenteres, at den anvendte biomasse leverer reelle CO2-reduktioner……Tilgangen kræver dog, at der igangsættes en proces med udvikling af de nye indikatorer for biomassens klimapåvirkning, herunder især effekterne på kulstofkredsløbet. Klimarådet anbefaler, at indikatorerne ind­drages i dansk regulering, og at Danmark arbejder for, at de også indarbejdes i EU’s regelsæt.

p.121: 4.4 Konklusioner og anbefalinger. Dette kapitel har belyst bæredygtighedskriterierne for fast biomasse i Danmark og i andre EU-lande og har set nærmere på Europa-Kommissionens forslag til EU-bæredygtighedskriterier for fast biomasse, som skal gælde for alle medlem­slande efter 2020. Kapitlet peger på, at både brancheaftalen i Danmark og for­slaget fra EU-Kommissionen mangler tilstrækkeligt operationelle og retvisende bæredygtighedskriterier og indikatorer, som afspejler klimapåvirkningen, her­under især effekterne på kulstofkredsløbet og kulstoflagring i skovene. Derfor er der behov for at udvikle nye målrettede kriterier og indikatorer, som kan sik­re, at alle relevante klimaeffekter kommer til at indgå i vurderingen af biomas­sensbæredygtighed. Det giver anledning til følgende hovedkonklusioner:

p.122: På den baggrund anbefaler Klimarådet:

Regeringen bør igangsætte et arbejde med at udvikle retvisende og doku­menterbare indikatorer, som kan indgå i de eksisterende bæredygtighedskriteri­er for biomasse. De nye indikatorer skal være målrettet effekterne på kulstof­kredsløbet og kulstoflagring i skove, når der anvendes biomasse til energi. Indi­katorerne bør adressere aspekter som blandt andet tidsperspektivet i genoptaget af CO2, producentlandenes klimamål og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen. Relevante aktører med ekspertise på området kan med fordel inddrages i arbejdet, fx energibranchen, skovbranchen, grønne organisationer samt uafhængige forskere med ekspertise i blandt andet Jordens kulstof­kredsløb.

Danmark bør implementere bæredygtighedskriterier for fast biomasse i den nationale regulering. Disse bæredygtighedskriterier skal indeholde de mål­rettede kriterier og indikatorer vedrørende effekter på kulstofkredsløbet og kul­stoflagringen. Hvis EU’s kommende regelsæt ikke tillader, at medlemslande fastsætter yderligere nationale bæredygtighedskriterier, bør regeringen opfordre energibranchen til at indarbejde de målrettede kriterier og indikatorer i en frivil­lig aftale.

Danmark bør arbejde for, at der også i EU’s bæredygtighedskriterier kom­mer til at være retvisende kriterier og indikatorer, som er rettet mod effekterne på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skove, når der anvendes biomasse til energi.


Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.