Landbrug & Fødevarer misbruger data om dødeligheden i svineproduktionen, skriver to dyrlæger i et opsigtsvækkende debatindlæg i Jyllandsposten. De finder det uforståeligt, at Landbrug & Fødevarer samler data fra tre selskaber og bruge dette resultat til at dokumentere et fald i dødeligheden i Landbrug & Fødevarers eget avlsselskab, og oveni påstår Landbrug & Fødevarer, at ændrede genetiske avlsmål kan give positive resultater efter blot et år
Det er Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge og ph.d. og Karl Johan Klit, dyrlæge, adm. direktør, Topigs Norsvin Danmark APS, der tager bladet fra munden i Jyllandsposten 15/7, hvor de beskylder lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer for at manipulere med statistikkerne over døde søer og døde småsvin.
Genetisk betinget fald i dødelighed på et år
Landbrug & Fødevarer og Seges Innovation fører regnskabet med dødeligheden i svinekødsindustrien, og de har i maj offentliggjort de nyeste tal for udviklingen i dødeligheden hos søer og pattegrise i Danmark.
Sodødeligheden, som baserer sig på det samlede antal søer, som sendes til destruktion, ligger på 16,5 pct. Et tal, som aldrig har ligget højere, så der er ingen fremgang at spore. Den totale pattegrisedødelighed er derimod faldet en anelse med 0,9 pct. til 22,4 pct. sammenlignet 23,3 pct. i 2022, og i den anledning udtalte Christian Fink Hansen, sektordirektør Landbrug & Fødevarer Sektor For Gris:
”I sommeren 2022 introducerede vi et nyt avlsmål, som vi forventede ville reducere dødeligheden med omkring 1 procentpoint om året i en årrække. Jeg er meget glad for, at de forventninger nu viser sig at holde stik.”
De to dyrlæger afviser sektordirektørens begejstring og skriver om dette fald på 0,9 pct.:
”Et fald, som genetisk slet ikke kan lade sig gøre inden for den korte tidsperiode. Landbrug og Fødevarer nævner slet ikke andre forhold, som kan have betydning. Man kan få den tanke, at Landbrug og Fødevarer blot er ude på at varetage egne økonomiske interesser. En gennemgang af Landbrug og Fødevarers regnskaber viser tydeligt, hvor meget Danbred betyder for hele organisationens økonomi. Sammenholdt med den monopolagtige stilling, som Landbrug og Fødevarer har i alle politiske forhandlinger om dyrevelfærd, så indtager organisationen her en meget uheldig dobbeltrolle.”
Bjerget af døde småsvin er ikke blevet mindre gennem de seneste årtier. Grafik: Dyrenes Beskyttelse
Løfte på løfte uden resultater
Det har længe været et løfte fra svinekødsbranchens side, at det skulle være muligt via avlen at sænke dødeligheden, samtidig med at man kunne fortsætte med at fremavle stadig større kuld hos søerne. Dette løfte er gentaget mange gange over for politikerne, f.eks. i forbindelse med handlingsplanen for bedre svinevelfærd i 2014 og senest i forbindelse med dyrevelfærdsaftalen i 2024, men hidtil er tallene gået den forkerte vej.
Om den seneste statistik skriver de to dyrlæger videre:
”Landbrug & Fødevarer anvender imidlertid data på en højst besynderlig måde. Tidligere var der i Danmark et avlsselskab, i dag Danbred, som havde monopol på salg af avlsdyr. Selskabet er i dag delvist ejet af Landbrug & Fødevarer. Der er imidlertid kommet to nye selskaber på markedet: Danish Genetics og Topigs Norsvin, som er et hollandsk og norsk ejet avlsselskab. Sidstnævnte er mest kendt for ikke at forfølge strategien om flest mulige pattegrise i kuldet, men derimod et mål om, at kuldet ikke må være større end antallet af patter hos soen. Dødeligheden hos de danske søer fra Topigs Norsvin ligger på 6,5 pct., og dødeligheden hos pattegrisene ligger på 16,5 pct. Tallene baserer sig på data fra selskabets kunder i Danmark og indgår i Landbrug & Fødevarers data. Topigs Norsvin har i dag en markedsandel i Danmark på 7 pct.
Landbrug og Fødevarer opgør imidlertid ikke data separat for de tre forskellige selskaber med forskellige avlsmål, men man samler data fra de tre selskaber i et gennemsnit og tilskriver ændringerne de ændrede avlsmål i et af selskaberne. Det er mildest talt besynderligt. Hvis man antager, at 7 pct. af besætningerne i Landbrug & Fødevarers gennemsnit ligger væsentligt lavere, når det gælder både sodødeligheden og pattegrisedødeligheden, ja så må tallene fra Landbrug og Fødevarers selskab jo ligge højere.
Det er uforståeligt, at Landbrug og Fødevarer vælger at samle data fra tre selskaber og bruge dette resultat til at dokumentere et fald i dødeligheden i Landbrug og Fødevarers eget avlsselskab.
Med tre avlsselskaber i Danmark er et landsgennemsnit for de forskellige effektivitetsmål i svineproduktionen blevet en anakronisme. Der er et stort behov for at tilvejebringe valide data for dødeligheden både for søer og pattegrise i de respektive avlslinjer mhp. at reducere dødeligheden i svineproduktionen. Landbrug og Fødevarer bidrager ikke hertil i dag.”
Rammer helt ved siden af skiven
Ikke overraskende svarede Landbrug & Fødevarers sektordirektør for Gris, Christian Fink Hansen, de to dyrlæger tre dage senere. Her blev der ikke lagt fingrene imellem. Fink Hansen skrev bl.a.:
”Kritikken rammer helt ved siden af skiven, og debatindlægget viser både mangel på viden om Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris’ rolle og bygger på et mangelfuldt datagrundlag. (…) Topigs Norsvin kritiserer Landsgennemsnittet for, at det ikke adskiller data fra de tre primære avlsselskaber i Danmark. Men det gør det ikke, fordi Landsgennemsnittet skal afspejle virkeligheden bedst muligt, og virkeligheden er, at nogle landmænd har blandet genetik, andre foretager hjemmeavl, og andre indkøber genetik fra avlsselskaberne.
Jeg lever fint med, at Topigs Norsvin ikke forstår Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris’ rolle. Men det går langt over stregen, når Topigs Norsvin beskylder os for at misbruge og tilbageholde data på Jyllands-Postens debatsider. (…)
Som Topigs Norsvin skriver, er faldet i pattegrisedødeligheden fra 2022 til 2023 i Landsgennemsnittet 0,9 procentpoint. Det gennemsnitlige fald i pattegrisedødeligheden for Danbred-besætninger fra 2022 til 2023 var på 1,0 procentpoint. Så konklusionen er klar: Danbreds pattegrisoverlevelse stiger hurtigere end for gennemsnittet af den samlede population, og min konklusion er fortsat, at Danbreds avlssystem har knækket kurven til højere overlevelse, samtidig med at vi fortsat styrker produktiviteten.
Man må forstå på Topigs Norsvin, at en stigning i pattegriseoverlevelsen på 0,9 procentpoint på ét år »slet ikke er genetisk muligt«. Det er muligt, fordi Danbred har leveret et imponerende bidrag fra Duroc-ornen, som slår direkte igennem i produktionen. Vi kan forvente yderligere styrket pattegriseoverlevelse, når effekten på so-siden fra Landrace og Yorkshire forventes at levere et kraftigt gennemslag de kommende år.”
Læs hele Christian Fink Hansens svar.
Pingback: Flere levende småsvin: Mindre kuld er en løsning men producenterne siger nej | Gylle.dk