Tidens gigantiske paradokser

Vi skal ikke tilbage til tiden før corona, for det ville hverken mennesket eller klimaet overleve!

Forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen skriver dette essay for gylle.dk.

Coronaen har gjort mere godt for klimaet, end mennesket har kunnet bestemme sig for, og Donald Trump tenderer uden intention mod at gøre arbejdet færdigt, hvis det lykkes ham at smadre den ekstremt klimabelastende globale økonomi!

Vi ved, at vi har svigtet i forhold til den gigantiske opgave, det er at ændre livsstil, så vi ikke ødelægger vore livsbetingelser. Den rationalitet, som styrer udviklingen, er blevet sit eget største problem.

Med andre ord, det, som vi vil med fremskridtet, kommer ind som sin egen modsætning.

Frihed – nødvendighed

Frihedsrettighederne udmønter sig som individuel ret til at råde og regere over de knappe ressourcer og livsbetingelser, således at det samlede resultat af alverdens frie individers selvudfoldelse ender op i ufrihed, afmagt og ødelæggelse, dvs. som både personlig og generel ufrihed.

Økonomisk vækst fører til mangel som konsekvens af jagten på principiel frihed og manglende forståelse for naturens nødvendighed.

Forsøgene på at formulere en viden og forståelse omkring det paradoksale i menneskehedens forsøg på at realisere sine idealer og mål i tilværelsen har svigtet. Og en forståelse for disse svigt er bydende nødvendig.

Skyld og uskyld

Skylden for det store svigt kan overføres til bestemte skyldige såvel som mere uskyldige syndebukke. I forlængelse af den øvelse har DR netop sluppet en udsendelse fri fra 2019 under titlen “Kampagnen mod klimaet”. Den dokumenterer sort på hvidt, hvordan hele den fri verden har misset 30 år i bestræbelserne på at vende den katastrofale udvikling, bl.a takket være navngivne økonomiske interesser.

Udsendelsen hænger de klimabenægtere ud, som har været finansieret bl.a. af American Petroleum Institute, API, og nævner også i en bibemærkning, at DR selv har bidraget til misinformationen omkring den menneskeskabte globale opvarmning.

Den kommer dog slet ikke ind på, hvordan DR systematisk og med fuldt overlæg har ageret i overensstemmelse med den strategi, som API eksplicit vedtog i 1998 og som udsendelsen fremlægger dokumentation for. I en udsendelse, “Viden om” fra 22/11 2006 på DR, fik Henrik Svensmark fik lov at lyve om rækkevidden af hans solpletteori. Svensmarks løgne blev bragt på DR, TV2 og i landets store kommercielle medier.

Udsendelsen, “kampagnen mod klimaet”, kommer 20 år for sent og nævner ikke de værste forbrydelser inden for genren; systematisk misinformation omkring den videnskabelige konsensus, dækket ind under en pervers henvisning til kravet om mangfoldighed i debatten!

Og de danske medier er i mangt og meget fortsat klimabenægternes forlængelse, fordi man tillader åbenlyst løgnagtige personers fremfærd, en adfærd, som kun har til formål at fjerne tilliden til videnskabens forpligtende sandhed om en højere nødvendighed.

Hvis Trump ender op som den, der i historisk forstand har gjort mest for klimaet, så er det snarere fordi han ødelægger den udvikling, der er sit eget største problem, end fordi han forstår noget eller vil gør det rigtige ud fra sin forståelse.

Forskningsfrihed og nødvendighed

Det er et fundamentalt videnskabeligt kriterium for kvalificering af viden, at enhver begrundet tvivl gåes efter forskningsmæssigt, men ikke på ukvalificerede uvidenskabelige betingelser. Det ligger i selve den forskningsmæssige og internt definerede fri tilgang til og konfirmering af viden som videnskabelig på videnskabens betingelser. Vi taler om videnskabelig autonomi, modsat mediernes eksterne forsøg på at diskvalificere videnskaben ud fra sine slet skjulte og snævre interesser.

Det er ikke legitim kvalificering af viden som videnskabelig, der finder sted, når særinteresser betaler milliarder til universiteter, medier, klart demagogiske tænketanke for at undergrave antagede forskningsresultater og forståelsen for dem med det formål at forhindre, at menneskeheden reagerer rationelt på de problemer, som afbrændingen af olieindustriens fossile brændsler har givet menneskeheden og andre livsformer på planeten.

“Kampagnen mod klimaet” har en dokumenteret stærk pointe med beviset på, at olieindustrien sammen med andre har finansieret forsøget på at undergrave den videnskabeligt kvalificerede viden og konsensus omkring nødvendigheden af at stoppe den menneskeskabte globale opvarmning. Det er udsendelsens helt klare fortjeneste.

Det står klart, at milliarder  US$ sindrigt og systematisk er kanaliseret ind i forsøget på at undergrave menneskets forudsætninger  for at kunne agere rationelt i forhold til en højere nødvendighed, end de højreradikale libertineres indre tvang/nødvendighed – deres frihedsideal.

(Informing teachers/students about uncertainties in climate science will begin to erect a barrier against further efforts to impose Kyoto-like measures in the future. (fra internt API strategipapir 1998))

Der findes store økonomiske interesser, som fortsat støtter forsøget på at underminere menneskehedens forståelse for nødvendigheden af at stoppe den globale opvarmning.  De danske medier arbejder for sådanne interesser.

Tjekdet.dk støtter klimabenægtningen under dække af at ville faktatjekke. Man bringer benægterens påstand videre, men tillader ikke den korrekte titulering af løgneren og benægteren som sådan.

Eks.: I en artikel går tjekdet.dk et tal efter, som om det er relevant i forhold til spørgsmålet om videnskabelig konsensus. Man går efter en undersøgelse omkring udbredelsen af den videnskabelige konsensus, og det er ikke den, der sigtes til, for den står som stråmand for det, som en pensioneret geolog og klimabenægter sigter til; en tilfældig reference til en tilfældig undersøgelse gåes efter, som om det siger noget om det, som man er ude efter, den videnskabelige og videnskabeligt kvalificerede viden om menneskeskabt global opvarmning.

Konsensus i videnskabelig forstand, kvalificeres i en forpligtende videnskabelig diskurs, som tjekdet.dk ikke er del af! Geologen er diskvalificeret, og står uden for konsensus, kalder den en sammensværgelse og udemokratisk. Han får lov, som om det var værd at forholde sig til. Det er fake news dækket ind under erklæringer om at ville fake news til livs.

De danske medier har sammen med økonomiske og politiske kræfter sigtet til at så tvivl om den videnskabeligt kvalificerede viden om menneskeskabt global opvarmning. De ved det, og de fortsætter altså. Traditionen er indøvet og lang.

Spin

Svensmarks og Lomborgs løgne var de mest debatterede budskaber i det danske mediebillede i 00’erne om temaet, menneskeskabt global opvarmning. Man glemmer at minde os om det og fortsætter i deres spor.

Medierne respekterer ikke videnskabens autonomi, men mener, at det skal afgøres på deres brugerflader, hvad der er sandt og falskt i videnskabelig forstand. Som om, at den videnskabelige sandhed kunne demokratisk i et kommercielt eller public service medie!

Når medierne ikke vil respektere grænsen mellem demokratisk frihed og videnskabelig autonomi, så skyldes det en spinkultur, der tog fart samtidigt med, at Anders Fogh kom til magten i DK.

Spin og fake news – 00’erne og fremefter

Den vigtigste beslutning, som blev truffet i det danske folketing i 00’erne, var beslutningen om at gå i krig i Irak for olie, så verdensøkonomien kunne få et ekstra stort skud fossilt brændsel.

Medierne lod som om, de ikke var med til at bære beslutningen igennem og acceptere den som et kun politisk fænomen, dvs. som noget, der ikke er ansvarspådragende, fordi grundlaget baserer sig på politiske sandheder af den slags, I ved, som hverken er sande eller falske!

Medierne kunne ikke drømme om at hænge Fogh op på den store løgn: “Jeg ved, at Saddam har masseødelæggelsesvåben”! Det retslige opgør om grundlaget for krigen er aldrig blevet gennemført, fordi hele parnasset står sammen om, ikke at finde de skyldige, fordi det er dem selv.

Man ville i krig for olie, for andet havde man ikke råd til. Det blev dog stik imod drømmen dyrt, undtagen for Fogh, der fik sin belønning af Onkel Sam for indsatsen med posten i NATO.

Lomborg fik sit institut for miljøvurdering, selv om han var underkendt videnskabeligt af UVVU i 2003. Fogh synes nemlig, at hans første bog var så god, da den blev genudgivet på engelsk, at Lomborg skulle have sit helt eget institut.

Når Svensmark ikke kunne få sine påstande blåstemplet i videnskabelige kredse, så var videnskaben iflg. ham en udemokratisk sammensværgelse. Han indrømmede ret patetisk både for ham selv og medierne, at der herskede videnskabelig konsensus; Medierne valgte ikke at konfrontere ham med sin indrømmelse af, at den massive afvisning af hans volapyk netop stod for den konsensus i den videnskabelige fremstilling af menneskeskabt global opvarmning, som han sammen med medierne påstod ikke eksisterede.

Han blev båret frem i samtlige medier med sin løgn, som gik på, at hvis han havde ret, så var CO2 for intet at regne i forhold til den pågående globale opvarmning. I ytringsfrihedens navn fik han lov at lyve i medierne. Man var af den holdning, at de tilbageblivende klimabenægtere skulle have lov til at lyve om fakta, her under dumme sig ved at indrømme den konsensus, som man benægtede, ved at kalde den en stor sammenhængende sammensværgelse!

Som miskendt i videnskabelig forstand stod Svensmark sammen med de danske medier og Lomborg uden for videnskaben og hævdede, at videnskaben var udemokratisk med den videnskabelige diskvalificering af deres budskaber som falsk viden. Det var mediernes, Lomborgs, Foghs, Svensmarks løgn og forplumring af dialogen om menneskehedens helt store udfordring. Indrømmelsen af, at der var og er noget, der rager over de “demokratistøttede og liberale” mediers abstrakte frihed, forbrød sig mod deres indre nødvendighed!

Trumf på fake news

Selv samme videnskabelige konsensus fortsætter medier, politikere og spindoktorer med at undergrave i dag, igen med fake news, det samme som spin!

Den videnskabelige konsensus søges fortsat undergravet ude fra, af misforståede demokrater, præcist sådan som det var intentionen med API’s handleplan fra 1998.

Under henvisning til, at der i demokratiets ideal om ytringsfrihed skal være plads til alle holdninger, tillader kommercielle medier og public service kanaler en praksis, der handler om at forveksle demokratiske frihedsidealer med videnskabelig autonomi. Forståelsen for og respekten for, at videnskabelig viden ikke kvalificeres via demokratisk debat og demokratiske flertalsafgørelser, mangler.

Den danske elites mainstreammedier beskriver Donald Trumps omgang med fakta som fake news. Men i virkeligheden står de samme medier selv for fake news og de har i ytringsfrihedens navn og med fuldt overlæg misinformeret folket om den menneskeskabte globale opvarmning ud fra den misforståelse, at det var op til de kommercielle og demokratiske medier, at afgøre hvad der er sandt i videnskabelig forstand.

De ubekvemme videnskabelige sandheder er søgt reduceret til de kun politiske via bevidst forplumring af grænsen mellem demokratisk debat og videnskabelig diskussion.

Muligheden for at politisere, dvs. reducere en problematik, et emne, tematik til det kun politiske regimes diskursgenre, udvikles bl.a. af Henrik Qvortrup, der som Anders Fogh Rasmussens spindoktor markerer begyndelsen på fake news/spindoktorernes æra i optakten til 00’erne her til lands.

Det kun politiske udsagn er hverken sandt eller falskt og tenderer mod at underminere de sociale forudsætninger for at kunne skelne. Det sker i magtens og de kommercielle interessers snævre tjeneste.

Qvortrup er netop udnævnt som politisk redaktør på BT, og det siger noget om det etiske niveau, man befinder på i det berlingske hus netop nu her 2020.

Qvortrups mangel på respekt for loven og andre kompetencer er præcist det, som ejerne bag mediehuset efterspørger; kommerciel succes formidlet som højeste meningskriterium hos brugere og udbydere af budskaber, uden smålig skelen til livsbetingelser og højere nødvendighed.

Den æra, vi lever i, hvor hele den fri verden er ledet af spindoktorernes ukronede mester, selveste Donald Trump, handler om, at kommerciel succes tæller over alt andet, forklaringen på at begrebet “succes” står for menneskehedens største paradoks.

I den sags tjeneste er naturen, der ikke er i stand til at lyve, og samfundets mere forpligtende kriterier for ansvarlig omgang med udsagnets sandhedsværdi dømt til at tabe.

Alt kan politiseres. Men problemerne forsvinder ikke, bare fordi de rent socialt reduceres til deres markedsværdi eller værdi i det magtpolitiske spil.

Fribytteren har sin natur. Den lyver ikke men handler om, hvorfor medierne ikke kan forholde sig sandfærdigt til de problemer, der skyldes jagten på kommerciel og politisk succes i snæver forstand.

Fakta er, at succes i snæver politisk forstand ikke er identisk med succes i bredere forstand: Trump fik magten, får den igen, hvis det lykkes at udvikle en vaccine mod Covid-19 inden valget, uanset hvor dysfunktionel hans regeringsførelse måtte være, og uanset hvor faktaresistent han udtaler sig om selv de vigtigste udfordringer. Fx har han klimabenægtere ansat i de etater, der skal tage sig af miljø og klima.

Foghs fribytterideologi sejrede. Den går på, at alt, hvad der var godt for den enkelte, ham selv, partiet, DK, det var ikke bare godt for ham, partiet eller DK, men i det hele taget. Det er liberalismens trosindhold. Trump, der er ideologiens ultimative resultat, beviser, at det er løgn.

Og hvis Trump ender op som den, der i historisk forstand har gjort mest for klimaet, så er det snarere fordi han ødelægger den udvikling, der er sit eget største problem, end fordi han forstår noget eller vil gør det rigtige ud fra sin forståelse.

Medierne tillader den praksis, som den amerikanske olieindustri, Svensmark, Lomborg, Cato, Fred Singer, Steve Malloy, Villie Soon, Myron Ebell og en række andre topsubsidierede demagoger og systematiske løgnhalse har været med til at definere, og det siger meget om dem.

Det er ikke kun den slags syndebukke, udsendelsen, “Kampagnen mod klimaet” hænger ud, der er værd at lægge mærke til, men det samlede sociale svigt i forhold til udfordringen, som skal i fokus.

Udfordringen er så stor, så løgnen og den kun politiske sandhed fortsat får lov til at ødelægge en rationel social ageren i forhold til den.

Det eneste, som man samlet kan gå ind for, er troen på et teknisk fix og de utopiske win-win-scenarier, hvor det i virkeligheden handler om, at det er livsstilen, der er sit eget største problem.

S-regeringen har fx brugt 286 milliarder på at holde økonomien oppe i forbindelse med nedlukningen, og betaler for at holde halvtomme fly  på vingerne. Man betaler andre ord røven ud af bukserne for at smadre livsbetingelserne, og drømmer om tiden før corona! Det er sygt.

Her kan du se hele DR-udsendelsen.