Over 75 år er gået siden atombombningen af Hiroshima, og mere end 13.000 atomsprænghoveder er stadig spredt over hele verden fra siloer i Montana til isolerede hjørner af europæiske luftbaser og endda til havdybderne, hvor ballistiske missilubåde lurer, som en afskrækkende trussel næsten umulig at opdage
Det skriver Niall McCarthy, 28. juli 2021, for statista.com.
Hiroshima blev udslettet med den første af to atombomber i 1945, og det involverede en 15-kiloton enhed, mens det våben, der blev brugt i angrebet på Nagasaki tre dage senere, havde et 22 kiloton sprænghoved.
Moderne nukleare sprænghoveder er langt mere kraftfulde med det amerikanske Trident-missil, der leverer et 455 kiloton sprænghoved, mens Ruslands SS ICBM har en effekt på 800 kiloton. Sammen besidder USA og Rusland mere end 90 procent af verdens atomvåben med et lager på næsten 13.000 mellem sig, ifølge Federation of American Scientists.
Selvom 13.000 virker som et frygteligt stort antal (hvilket det er), repræsenterer det en enorm reduktion i antallet af de sprænghoveder, der eksisterede på højden af den kolde krig. Nedenstående infografik viser, hvordan lagre udviklede sig, især når der tages hensyn til forskellige traktater om begrænsning af våben. Antallet af sprænghoveder faldt betydeligt i kølvandet på Nuclear Forces-mellemtraktaten, der blev underskrevet af USA og Sovjetunionen i 1987 på et tidspunkt, hvor begge lande besad mere end 60.000 atomvåben. Tendensen mod nedrustning fortsatte, efter at Berlinmuren faldt og accelererede, da Sovjetunionen kollapsede. På trods af faldet er der ikke kun gode nyheder, da staterne nu moderniserer deres eksisterende lagre, tilføjer nye typer, nye leveringssystemer og forpligter sig til at besidde våbnene på lang sigt.
Hvem har de største atomvåben?
I slutningen af juli afslørede American Federation of Scientists (AFS), at Kina bygger et stort felt af atommissil-siloer nær byen Hami i det østlige Xinjiang. Det blev afsløret i en række satellitbilleder og befinder sig på et tidligt byggestadium med kuppelskærme rejst over 14 siloer. I betragtning af sit netlayout mener AFS, at det i sidste ende vil omfatte 110 siloer i alt.
Opdagelsen kommer, efter at endnu et silofelt blev afsløret for to måneder siden i ørkenområdet Yumen. Det er også under opførelse og skulle i sidste ende kunne give 120 siloer, og begge faciliteter markerer den mest betydelige udvidelse nogensinde af Kinas atomarsenal.
Det skriver Niall McCarthy, 28. juli 2021, hos statista.com.
Kina har opereret omkring 20 siloer til flydende brændstof DF-5 interkontinentale ballistiske missiler (ICBM’er) i årtier. Udover de 230 siloer, der bygges på de to ovennævnte felter, bliver der bygget omkring et dusin mere på Jilantai, mens det er muligt, at der tilføjes flere i eksisterende DF-5-indsatsområder. Det betyder, at der i øjeblikket er ved at blive bygget cirka 250 kinesiske nukleare siloer, et tal, der er mere end 10 gange antallet af siloer, People’s Liberation Army Rocket Force (PLARF), opererer i dag.
AFS-rapporten siger, at antallet af kinesiske siloer, der bygges, repræsenterer det højeste antal siden den kolde krig og overstiger det samlede antal silobaserede ICBM’er, der drives af Rusland, samt udgør mere end halvdelen af den amerikanske ICBM-styrke. Separate data, der indsamles af AFS og opdateres senest i maj 2021, viser, at Rusland stadig har 6.257 nukleare sprænghoveder, det højeste antal på verdensplan. Den amerikanske beholdning beløber sig i øjeblikket til 5.550, mens Kinas kun ligger på 350. Sidstnævnte tal vil helt sikkert stige betydeligt, når silofelterne i Hami og Yumen er færdige.
