Smukt bølget landskab på Midtsjælland. Det er hensynet til nytteværdi, der tegner billedet: Vintersæd i rader og rækker med sprøjtespor som hvide jernbaneskinner og en granskov med ensartede, retlinede stammer. Denne regelrethed afbrydes af en slugt med et krøllet virvar af flere arter løvtræer i forskellige størrelser og i et markskel en stor, labyrintisk kroget og nærmest uendeligt forgrenet eg. Biologisk mangfoldighed udspiller sig udelukkende i det varierede, rodede og snørklede – det som samtidig også stimulerer vores sanser og fantasi. Foto: Ian Heilmann

LANDSKABELIG SKØNHED møder man mange steder i det midtsjællandske højland, som f.eks. her på billedet fra Stestrup-egnen. ´Det bugter sig i bakke, dal´, som i nationalhymnen – her bølger det ligefrem som havet. Et par dage efter en heftig lille februarsnestorm er termometret atter på plussiden og sneen er på retræte. Det fremhæver landskabets maleriske og markante langbølgede linjer, som mægtig oceanisk søgang med skumstriber af hvid tøsne, og i midten en vældig bølgekam, der ligesom bryder med mørke træbevoksninger. Men der er ingen grund til søsyge – billedet afgiver til gengæld landfaste vidnesbyrd om typisk dansk landskab og natur.

De store linjer er formet af fortidens herkuliske naturkræfter – istidens kilometertykke iskapper, som for små 10.000 år siden pløjede sig frem og især tilbage over landet, inden de endegyldigt tabte pusten og mildningen satte sig igennem. Så er der andre og mindre linjer på billedet. Den smeltende sne får de tætte geledder af fremspiret vinterhvede til at træde frem, afbrudt med matematiske mellemrum af spor beregnet til traktoren med de særligt smalle dæk og den vidtfavnende sprøjtebom. Den skal gennem den kommende vækstsæson gøre sit til at udslette alt andet liv på marken end den nyttige kornafgrøde.

Der er mere at se. Nåleskovskulturen øverst ligner en forhenværende juletræsplantage, som ikke lige nåede at blive høstet. Nu er den så blevet til en høj, mørk monokultur af jævnaldrende graner med stammer som master, et ugæstfri miljø for det meste liv, måske på nær et par spurvehøge, som mørkt dagslogi for en skovhornugle eller remise for kornfede fasaner. Vild flora vil her være lige så fraværende som på de omkringliggende marker.

Allindelille Fredskov – et modbillede til hverdagsnaturen fra før. Ikke just nogen hed drøm for en driftig forstmand, men til gengæld et eldorado for biodiversitet. Det er urørt skov, hvor naturens egen dynamik råder. Her er der liv og død, rod og råd, skov, lysninger, moser og kær i glidende overgange, græssende dyr og utøjlet hydrologi. Vindfældens blottede rodtrevler afslører den kalkholdige jordbund. Den botaniske artsrigdom er enorm. Foto: Ian Heilmann

Men man ser også noget andet. Nedenfor granerne er slugten dækket af løvtræer. Det ser anderledes og livsaligt rodet ud, der er bevoksning i forskellige højder og farvetoner. Rødbrunt af rød-el og svagt grågrønne toner af hassel med blomstrende rakler. Bunden er sikkert våd, et lille stykke lavbundsjord, måske et mosestrøg, som dræning ikke har fået bugt med. En skovslugt uden produktionspotentiale, men så meget desto mere en gave for diverse liv, inkl. vinterens fouragerende småfugle, som halemejser, gråsiskener, dompapper – og når løvspringet kommer i maj sikkert for flere arter insektædende sangfugle, som er vendt tilbage fra troperne; hvem ved måske også en nattergal.

Længere oppe til højre knejser et par statelige, fritstående træer, det forreste frydefuldt knudrede en bedaget eg. Gamle egetræer danner hjemsted for et mylder af livsformer, fra svampe og lav og alskens krible-krable og videre op gennem skalaen. Egens kraftige grene er gode udkigsposter for musvåge, rød glente og havørn.

Det samlede billede er repræsentativt for det man kunne kalde den danske hverdagsnatur. Den er domineret af intensivt produktionsland med skarpe skel mellem velfriserede, ensartede arealer med fokus på maksimale udbytter. Her levnes ikke plads til meget liv. Som små og indbyrdes isolerede fristeder i denne kultursteppe finder man steder med mere variation, uregerlighed, mindre næringsbelastning og mindre fremmed kemi. Her er den biologisk mangfoldighed større. Vejen til et grønnere danmarkskort går gennem flere og større sådanne fristeder, indbyrdes forbundne med korridorer, såsom artsrige vejkanter, levende hegn og uregulerede vandløb i dyrkningsfri næromgivelser. Det EU-fastsatte 2030-mål er beskyttet natur på 30 % af landarealet. Vi har i Danmark mere end lynende travlt, hvor vi fortsat har den ringeste natur i hele Europa, med sølle 3% beskyttet natur. Vist er der landskabelig skønhed mange steder i det yndige land, men righoldig natur er foruroligende marginaliseret.

Bannerbillede: Den ikoniske blå anemone har store bestande i Allindelille Fredskov. Billedet er taget 26. februar i år, og de første blomster er netop sprunget ud. De grønne, trelappede blade er sidste års blade, som vil visne hen i takt med, at de nye blade dukker op som små lysegrønne, lodne kræmmerhuse, som folder sig ud, forsinket i forhold til blomstringen. Bladene er leverformede, deraf artens videnskabelige navn Hepatica nobilis. Blå anemone er en såkaldt urskovsindikator og forekommer udelukkende i skove med flere hundrede års kontinuitet og kalkrig jordbund. Foto: Ian Heilmann

Visited 17 times, 6 visit(s) today

Kommentarer

  1. Anna Lønne Sørensen

    Kære Ian Heilmann, tak for endnu en flot naturberetning!
    Din beskrivelse af nåleskoven er lidt for hård, der er faktisk mange dyr i sådan en skov, fx de små fuglekonger, rigtig mange insekter som edderkopper, myrer, etc.
    Det har jeg læst om i Naturlommekalenderen, der åbnede mine øjne for også nåletræer og nåle-plantagernes værdi. Om det lige gælder for jeres gamle juletræskov i din beskrivelse ved jeg ikke, men det er da et besøg værd. Og nåletræer er jo gode lægivere om vinteren for masser af dyr.
    Naturens og livets mangfoldighed er det helt store vigtige bærende princip, jeg tror vi i den grad skal være varsomme med at udnævne noget til bare at være ‘forkert’ natur. ;o)

    Mange grønne hilsner Anna

  2. John Christensen

    I øvrigt så tror jeg det står Ian Heilmann fuldstædigt frit for at investere alle de millioner af kroner han kan mobillisere af egen lomme, i al den natur han måtte have lyst til.
    Hvorfor i alverden sætter han ikke bare igang, i stedet for at hæve sig selv op i en position hvor han gør sig til talsmand for hvordan andre skal forvalte deres private ejendomme.
    Jeg tvivler på at nogen har været hjemme hos Ian Heilmann og fortælle ham hvordan de synes han skal anlægge sin villahave eller sine altankasser.

    Det er så nemt at være klog på andres vegne og disponere og andres ejendomme.
    Sæt dog noget igang selv for egne midler, det ville nok afføde ligdt mere respekt..

    Og iøvrigt bør man nok kortlægge hvor meget natur vi i virkeligheden har i Danmark, og ikke blot måle det på de 3% der officielt er omfattet af begrebet beskyttet natur.

    John

  3. Ian Heilmann

    Tak for kommentarerne. Angående nåletræsplantager: Driftsformen med tætte, mørke kulturer af ens, sunde træer, afløst af renafdrift, når træerne er hugstmodne og siden nyplantning af samme art medfører meget ringe vilkår for de fleste levende organismer. Læs f.eks. i “Naturen i Danmark”, bindet om skovene (Red. Kaj Sand-Jensen). Danmarks naturgivne klimaksvegetation er som bekendt blandet løvskov.
    Angående det dyrkede land: Over 60% af lille og flade Danmarks areal er domineret af intensivt landbrug, som ikke blot på dette areal men også uden for, ikke mindst i kystfarvandene er i gang med at smadre naturen. Bestandene af fuglearter knyttet til det åbne land er raslet ned, ikke blot her, men også i Europa og Nordamerika. Det samme gælder vild flora og insekter. Jeg er gammel nok til at have oplevet denne deroute med egne sanser. Det er vores fælles naturkapital, der er på spil – og så må John Christensen finde sig i at blive stødt på egne og den private ejendoms manchetter. Fortsætter vi ned ad denne vej, forsvinder selve grundlaget for al fødevareproduktion – en boomerang, der venter på at ramme os i nakken. Så er der tæppefald. Det er det langsigtede perspektiv – den virkelige virkelighed.
    Og jo da – jeg har investeret en pæn del af mine sparepenge i aktier til støtte for alternativt landbrug, som er mere i pagt med sit naturgrundlag.

  4. Nora Tams,

    Kampen om naturen og natursynet.
    Tak til Ian for en utrolig flot og poetisk beskrivelse af skov og mangfoldighed, og især tak til gylle. dk for at give plads til diskussioner her på siden.
    Naturen er omkring os allevegne og alle livsformer påvirker hinanden, hvad enten vi synes om det eller ej. Mennesker – i det mindste i vores kulturkreds, mener at vi skal beherske eller eje naturen og helst også have skøde på den.
    Så vidt vi ved er vi midt i den 6. masseuddøen af arter her på planeten som så vidt vi ved er den eneste med liv, så mangfoldigheden skal beskyttes NU

  5. Natursyn og liv
    Vi kan opfatte os selv som hævet over den natur der omgiver os eller som en del af den. Under alle omstændigheder har vi fundet ud af at klimakrisen er vores arts ansvar, og vi har vel også anerkendt at det er vores ansvar at bremse tilbagegangen i antallet af arter, selv om vi slet ikke kender dem allesammen.
    Under alle omstændigheder tak for Ians flotte indlæg og tak for diskussionerne her på gylle.dk. Både løvtræer og nåletræer er indslæbt her til landet i gennem tiderne – ofte ved menneskets hjælp :-)

  6. Dorthe Eichler Lerfeldt

    Kære ian
    Det er altså kun 20% af HELE EU, der skal beskyttes, og du glemmer, at meget af det skal være hav. Prøv at sæt dig helt stille i sådan en granskov, så vil du se, hvordan det vrimler med liv. Husk myggenet på hatten, og langæmet bluse + lange bukser, for det vrimler med flyvende insekter som forskellige arter myg, sølv og guldsmede, sommerfugle, tæger, larver , biller og andre insekter. Jeg plejer at sprøjte mit tøj med hjortetaksolie, det lugter fælt, men holder de fleste insekter på lidt afstand. Rovfugle(også den røde glente, som Danmark har den største bestand af, i hele EU, den sorthalede er også i fremgang), mange uglearter og spætter bruger nåletræerne som sove og redetræer, ikke eg. Spætter hugger helst redehuller i nåletræ, da det er blødere, og de overtages af flere uglearter og andre fugle. Egern og mange fugle er glade for grankoglernes kerner, skovmyrer er glade for, at bygge store tuer af de faldne nåle, hjoretedyr og andre skovdyr, er glade for, at få ly og læ der i dårligt vejr, og kølighed på varme sommerdage. De elsker at ligge på alt det bløde mos, der også findes i flere varianter endda. Svampe findes der også i flere varianter. Jeg har endda stødt på snoge, flere gange, der slikker sol på en stamme, gren der er faldet ned, og overvintrer der hvor et nåletræ er faldet for vinden, og tro mig, alt det biodiversitet (ca. 40% er tilknyttet nåletræer) er bedøvende ligeglade med, om træerne står i række eller ej, bare de er der.
    Ydermere er nåletræer de bedste luftstøvsuger vi har, og de gør det HELE året, hvor andre planter + løvtræer kun opsuger og lagrer om sommeren. Nåletræer lagrer meget C i sig, som afgives meget langsomt, hvis træet bliver brugt i f.eks. møbelindustrien eller som erstatning for klimatunge materialer i byggebranchen. Træ der er døde og rådner f.eks. i urørt skov, afgiver hele deres lager af de farlige drivhusgasser, hurtigt.
    I urørt skov er der ikke nær så meget biodiversitet tilknyttet, som i en skov der er passet naturnært, som de fleste danske skove er blevet de sidste 30 år, og de har øget biodiversiteten + skovarealet, for de fælder de træer, der ikke kan lagre mere af de drivhusgasser, der giver os det dårlige klima, og planter 2 træer for hvert træ de fælder. Med nedlæggelse af skovbruget, skal træet importeres. Tyskland har fået ødelagt det meste skov de havde, af billeangreb, ligeledes Sverige og Russland må vi ikke handle med… Det er nok derfor, forhenværende miljøminister, Lea Wermelin(S), lavede en importaftale med Brasillien, så kan de fælde mere regnskov og udrydde flere dyre/biodiversitetsarter der, bare det ikke sker her, er det jo ligemeget, ik? Det er jo det værd, for at du og rewild-idiologerne ikke skal se på nåletræer i lange rækker, ik?
    Men en ting er jeg med dig i…. Danmark burde ikke tillade brugen af sprøjtemidler, og slet ikke dem der er forbudt i EU, men det gav forhenværende miljøminister, Lea Wermelin (S) landbruget lov til, i yderligere 5 år…..

  7. Hvad er natur og hvordan vi ser på den?
    Tak til Ian Heilmanns fine beskrivelse af smukke og karakteristiske landskaber, med aktuelle arter og især tak til platformen her, for at give plads til de diskussioner, der opstår, hver gang vi snakker om konventionel udnyttelse af både landet, vandet og det omgivende hav. Jeg tror – eller tænker på nydansk – at vi allesammen lægger meninger og forståelser ind i den natur og de landskaber vi betragter. Jeg tænker også at vi har lynende travlt hvis vi skal bremse tabet af biodiversitet. Der er ingen god grund til at lave nye mål på hvor truet mangfoldigheden i vores natur er, ej heller på hvor galt det står til med klimaet. Det hele hænger sammen på den her planet.

  8. Ian Heilmann

    Dorthe E.L. åbner op for den helt store skovdebat – den må vi tage en anden gang. Der er jo stor forskel på nåleskove, jeg taler om de ultratætte plantager, uden naturlig foryngelse. De er notorisk naturfattige. Naturligvis skal vi have skovbrug og fødevareproduktion i Danmark, men vi skal have meget, meget mere areal, hvor naturens egen dynamik råder. Det har EU-parlamentet da heldigvis også stemt igennem i går. Hurra for det.
    Rød glente har det godt herhjemme, sort glente er ikke dansk ynglefugl (endnu) – den er en fin skraldemandsfugl længere sydpå.

Skriv en kommentar