TØS har et stort antal frivillige, der gør et kæmpearbejde for at sikre gode fiskebestande. Sågar laks har man konstateret i Tuse Å i 2014.

Vi har modtaget denne levende beretning om livet i vandrådene. Den er skrevet af Rune Hylby, der er formand for Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) ved Holbæk. God fornøjelse med læsningen!

Da den nu afgåede fødevareminister, Eva Kjær Hansen (V) erklærede krig mod ”de forhadte vandløb”, lovede hun landbruget, at en masse små vandløb skulle tages ud af vandplanerne og derfor ikke behøvede leve op til vandrammedirektivet og dermed god økologisk tilstand.

Rune Hylby, TØS-formand.

En lige lovlig frisk håndtering af EU-direktivet, for med vandrammedirektivet følger også en pose penge fra EU, netop til at bevare ”De forhadte vandløb” og den gode økologiske tilstand.

Hvert eneste lille vandløb, der pilles ud af vandplanerne kommer dermed til at koste de danske skatteydere penge, idet EU-tilskuddet bortfalder og i fremtiden skal håndteres for borgernes penge.

Ikke desto mindre sidder vi i øjeblikket og kigger på vandløb, der kan eller skal tages ud af vandplanerne.

Vi sidder i de såkaldte vandråd, som består af lige dele benyttere (landbruget) og beskyttere (miljøfolk), og består af i alt 20 repræsentanter, både lokale folk og folk fra hovedorganisationerne.

I vandopland 2.2, som dækker Isefjorden og Roskilde Fjord er der repræsentanter fra både små foreninger, som Tuse Å’s Ørredsammenslutning, Vandplejegruppen for Havelse Å etc. og naturligvis også fra Danmarks Sportsfiskerforbund, som repræsenterer alle lystfiskerne.

For landbruget sidder både lokale ålaug, samt Landbrug & Fødevarer, landboforeningen Gefion etc.

”Forhandlingerne” har foregået foreløbigt over tre møder i maj-juni måned, og der er yderligere planlagt tre mere i efteråret.

Grundlaget for disse ”forhandlinger”, har DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) udarbejdet. Ud fra biologiske og hydrologiske forhold, har DCE kategoriseret alle vandløb ud fra en række kriterier. Det er disse kriterier, vi sidder og arbejder med, og det har vist sig, at kun ganske få vandløb ikke opfylder kriterierne for at skulle blive i vandplanerne.

Gydegrus og skjulesten lægges i Møllerenden.

Der er blot tale om enkelte vandløbsstrækninger i hele Isefjorden-Roskilde Fjord vandopland. Men særligt Holbæk Å-laug forsøger at få flere vandløb taget ud af vandplanerne. Det drejer sig blandt andet om nogle af de vandløb, Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) har interesser i:

Møllerenden (tilløb til Kobbel Å).

Fristrup Møllebæk (tilløb til Elverdamsåen).

Øvre Kobbel Å, kaldet Lovledsbækken (tilløb til Tuse Å).

Hørby Sørende, et meget fint lille vandløb på Tuse Næs.

Holbæk Å-laug har ingen som helst interesse i, at de ovennævnte vandløb pilles ud af vandplanerne. Der er ingen afvandingsmæssige problemer, og det synes som om, det mere handler om principper frem for sund fornuft.

Møllerenden er et meget fint lille privat vandløb med et fint fald og kun én lodsejer.

Her er der en fin ørredbestand, blandt andet takket være TØS’ indsats, idet man har restaureret Møllerenden for en del år siden. TØS har udlagt gydegrus og skjulesten, og der er gydeaktivitet hvert år i det lille vandløb på blot 400 meter.

Restaureringsprojektet foregik i samarbejde med lodsejeren, der stillede en rendegraver til rådighed og selv fulgte med under restaureringen.

Holbæk Å-laug støttede også op om projektet, og derfor virker det en kende mærkeligt, at samme Å-laug nu synes, strækningen skal pilles ud af vandplanerne.

DTU Aqua har foretaget en bestandsanalyse i Møllerenden i 2015 og fandt tætheder på mellem 40-80 stk. ørreder pr. hundrede kvadratmeter vandløbsbund.

Ligeledes har Holbæk Kommunes faglige konsulent, der i en meget lang årrække har undersøgt ikke bare Tuse Å-systemet, men en lang række andre vandløb i Holbæk, også fundet tilfredsstillende tætheder.

Møllerenden udfylder i øvrigt en meget vigtig funktion, idet den er sikkerhedsvandløb, hvis der skulle ske en større forurening i Kobbel Å, – for så vil Møllerendens ørredbestand sikre bestanden i Kobbel Å, da det er et tilløb til dette vandløb.

Møllerenden har fine tætheder af ørreder.

Fristrup Møllebæk løber til Elverdamsåen nogle hundrede meter opstrøms Elverdamskroen.

Det lille vandløb samles af en række kilder, der springer ud af bakkerne lidt nord for Tølløse.

Fristrup Møllebæk består af tre sektioner. En lettere okkerbelastet øvre del, dernæst en rørlagt strækning (der allerede er taget ud af vandplanerne) og derefter en lang åben strækning, der løber til Elverdamsåen.

Fristrup Møllebæk er ligeledes et fint lille vandløb, som bestemt rummer potentiale til at kunne opfylde en god økologisk tilstand. Kun den øverste del er lettere okkerbelastet, og det ville bestemt give mening, at inddrage også den rørlagte strækning i vandplanerne, da der er et fint fald og okkerbelastningen er gradvist aftagende.

TØS så gerne, man blotlagde den rørlagte strækning, hvilket man vil anbefale. Lykkes det ikke, vil TØS på det kraftigste holde fast i, at den nedre del af Fristrup Møllebæk bliver i vandplanerne, hvilket også DCE har anbefalet ud fra kriterierne.

Lovledsbækken er en af de fineste gyde- og opvækststrækninger for ørrederne i Kobbel Å. Der er et fint fald på 2½ promille, og åen slynger sig fint i landskabet.

Her registrerer TØS gydeaktivitet, hvert eneste år, og der er en god overlevelse blandt ørrederne, hvilket Holbæk Kommunes faglige konsulent kan bekræfte gennem undersøgelser af ørredbestanden gennem mange år i denne øvre del af Kobbel Å, der siden løber til Tuse Å nedstrøms for Lodskovvej ved Trønninge.

Langs Lovledsbækken, lidt vest for Mørkøv, er store strækninger braklagt, og ligger hen som engarealer og græsning. Der er med andre ord ingen som helst grund til at pille Lovledsbækken ud af vandplanerne, hvilket også DCE har konstateret i deres kriterier.

Hørby Sørende er et meget stort aktiv for ørredbestanden i Lammefjorden, og det lille vandløb har et overordentligt godt fald, og der er registreret gydeaktivitet i vandløbet.

Alene faldet og gydeaktiviteten bør holde Hørby Sørende inde i vandplanerne, hvilket også anbefales af DCE. Dette bekræftes af DTU Aqua, der fandt en ørredbestand i vandløbet ved den seneste revision af Fiskeplejen for Isefjorden.

TØS undrer sig over, at Holbæk Å-laug vil have Hørby Sørende taget ud af vandplanerne, da det på ingen måde giver mening at tage et vandløb ud med et fald på næsten 10 promille. Det store fald sikrer på alle planer vandafledningsevnen.

Disse fire fine vandløb, som alle rummer store naturværdier for ikke blot TØS, men for alle Holbæk Kommunes borgere, er ”sendt” til nærmere bedømmelse fra vandrådet til Holbæk Kommunes vandløbsafdeling.

Lovledsbækken en forårsdag, hvor vandet risler ned ad bakke med 2,4 promille.

Holbæk Kommune skal kigge på kriterierne for at vurdere, om DCE har begået en fejl. Implicit ligger der også en forventning om, fra vandrådets side, at Holbæk Kommune vurderer om disse fire vandløb skal tages ud af vandplanerne eller ej.

TØS vil på det kraftigste anbefale Holbæk Kommune at bruge den viden, der er på området, dels via kommunens faglige konsulent, der ”nærmest har vendt, hver eneste sten” i vandløbene i Holbæk Kommune, og dels via de medarbejdere, der tidligere sad i vandløbsafdelingen, men som nu er flyttet til andre afdelinger. Den store viden, både Holbæk Kommunes faglige konsulent, og ”de forflyttede” medarbejdere har samlet sig igennem årene, bør blive brugt netop nu, når Kommunen skal vurdere om de fire vandløb skal bedømmes, -inde eller ude af vandplanerne.

I august måned skal vi endnu engang samles i vandrådet, og vi må desværre konstatere, at Holbæk Å-laug og Gefion (hvis repræsentant også sidder i bestyrelsen i Holbæk Å-laug) i denne proces, der skulle give alle parter mulighed for et fornuftigt samarbejde, obstruerer den gode stemning på vandrådsmøderne. Der er nemlig mulighed for at få finansieret en række projekter gennem EU, hvis man vel at mærke beholder vandløbene i vandplanerne.

Hvis man tager vandløbene ud af vandplanerne, skal vi selv betale.

Sagen er jo den, at uanset om vandløbene er med i vandplanerne eller ej, så gælder både vandløbsloven, -og dermed regulativerne, samt naturligvis Naturbeskyttelsesloven.

TØS og de andre ”vandløbsbeskyttere” har under hele møderækken været meget imødekommende overfor landbruget, idet vi meget gerne vil samarbejde om de vandløb, der giver landbruget afvandingsmæssige problemer. Men sagen er den, det ligger i et andet forum at finde løsninger af den art, og ikke i vandrådet.

Vandrådet skal løse en opgave, som synes ganske overflødig og for mange af deltagerne er møderne da også både spild af tid og penge. Pointen er, at Eva Kjær Hansen søsatte et skib, der end ikke havde vand under kølen, men som koster os alle et hav af penge. 

Visited 12 times, 2 visit(s) today

Comments are closed.