I Danmarks Radios udsendelse ”Orientering” den 17. marts 2017 kunne Asbjørn Brandt fra Lægemiddelstyrelsen oplyse, at EMA, European Medicines Agency, netop har indstillet til EU-Kommissionen, at anvendelsen af medicinsk zink skal udfases. Baggrunden for indstillingen er en danske rapport fra efteråret 2015, der viste, at store dele af den danske landbrugsjord indeholder bekymrende mængder af zink. Det påpeger biolog Søren Wium-Andersen.
Det er nu op til EU-Kommissionen at tage stilling til, hvor hurtigt udfasningen af anvendelsen af den medicinske zink skal ske. Der blev i udsendelsen nævnt en periode på mellem tre og fem år. Når udfasningen er tilendebragt, er svineindustriens forbrug blevet reduceret med cirka 1/3 del. Forbruget af medicinsk zink i svineindustrien var alene i 2016 på 420 tons.
Den resterende zink mængde, der årligt anvendes i svineindustrien, gives som tilskud til foderet. Denne zinkmængde har EFSA i 2016 foreslået ganske betydeligt reduceret i forhold til det nuværende indhold på 150 milligram zink per kilo foder. At det kan lade sig gøre, viser svar 506 – – til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Svineindustriens overdrevne anvendelse af metallerne zink og kobber er bekymrende bl.a. fordi zinken inducerer MRSA, og kobberet måske kan sættes i forbindelse med rådyrsygen.
Redaktionen tilføjer:
Landbrug &Fødevarer advarer mod bivirkningerne af et forbud:
”Det er vigtigt, at der bliver en indført en længere overgangsperiode, hvis EU-Kommissionen beslutter at forbyde brugen af medicinsk zink. For vi har ikke haft tid nok til at finde alternativer til brugen af zink mod smågrisediarré. Derfor kan en hurtig udfasning føre til et øget antibiotikaforbrug i svineproduktionen,” siger Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges, Svineproduktion. Han anerkender dog i samme ombæring behovet for at reducere forbruget af zink – både af hensyn til miljøet og risikoen for resistens.
Hos Danske Svineproducenter beklager formand Henrik Mortensen udfasningen og opfordrer til en lang overgangsperiode. Han benytter samtidig lejligheden til at pege fingre ad de økologiske producenter.
– Nu sætter vi hele vores lid til Kommissionen, som nu får til opgave at finde en rimelig overgangsperiode for udfasning af VetZink.Vores bekymring går på, at udfasningsperioden bliver for kort. I så fald vil det udfordre forbruget af antibiotika til fravænnede grise. Ikke blot i Danmark men i hele Europa. Og det er jo naturligvis noget, som ingen ønsker, påpeger formand for Danske Svineproducenter Henrik Mortensen i sin pressemeddelelse.
Henrik Mortensen tilføjer, at der i dyrevelfærdskredse i den seneste tid har været en misforstået opfattelse af, at en øgning af fravænningsalderen kunne være et alternativ til brugen af zink.
– Tankegangen er egentlig naturlig, idet vi ved, at grisenes tarmsystem udvikles med alderen, men desværre er en øget fravænningsalder bare ikke et reelt alternativ i virkelighedens verden, forklarer han.
– Jeg ved fra mine økologiske kollegaer, der fravænner grisene ved omkring syv uger, at de også bruger høje doser zink omkring fravænning. Faktisk bruges der op til en halv gang mere zink til en økologisk gris end en almindelig gris, påpeger Henrik Mortensen, der henviser til en opgørelse, som Fødevarestyrelsen lavede til Miljø- og Fødevareudvalget i marts 2016.
Den viste, at en økologisk smågris får i gennemsnit 28 gram zinkoxid mens en konventionel produceret smågris får 17,8 gram zinkoxid.
– Det vil sige, at en økologisk gris udleder mere zink til miljøet end en traditionel produceret gris, påstår formanden.
